Log ind

I sikker havn

  • I sikker havn
    Hotel Færgegården ligger på Faaborgs havnefront.
  • I sikker havn
    Hotel Færgegården ligger på Faaborgs havnefront.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Hotel Færgegaarden i Faaborg er over gennemsnittet uden at nå de himmelske højder

"Hotel Færgegaarden"

Vi smed ankeret ud foran rutebilstationen på Faaborgs havnefront ca. 30 meter fra Hotel Færgegaarden. Den velholdte lysegule hjørnebygning fra 1857 havde vi besøgt flere gange før, dog for første gang under det nuværende ejerskab, brødrene Karsten og Henrik Møller Kristensen, som overtog stedet i 2001.

Vi kunne have bænket os i skænkestuen i gennemført rustik stil, men valgte restauranten.

Fakta

Hotel Færgegaarden
Christian IX's Vej 31, 5600 Faaborg
Tlf. 62 61 11 15
Fax 62 61 11 95
E-mail: kontakt@hotelfg.dk
Hjemmeside www.hotelfg.dk

Aftenkortet består af en skippermenu, som er traditionelle retter som stegt rødspætte, og en gourmetmenu, hvor man kan vælge to, tre eller fire retter til hhv. 228, 268 eller 298 kr. Vi satsede på det fine. Spændte på, om køkkenet kunne leve op til løfterne på hjemmesiden: Her råder kreativitet og nytænkning.... Men vi var også en smule skeptiske, for gourmetmad til under 300 kr. er rasende billigt.

Samlet vurdering

Maden, vi satte tænderne i, drikkevarerne som vi nød i stor stil og servicen var hver for sig over gennemsnittet, og da indretningen også er o.k., vurderer vi Hotel Færgegaarden til fire stjerner.
 
Mens vi studerede kortet, kom frisk brød og smør på bordet, og isvandet var heller ikke længe undervejs.

Skinke eller hummersuppe med tortellini. Vi valgte suppen. Fint anrettet med lidt grønt og paprika drysset på kanten. Suppen var cremet og smagte både af fisk og tomat. Dejlig, syntes jeg, mens min ledsager fandt, den skulle have været tættere på ilden. Og ja, den kunne sagtens have været varmere uden at have forårsaget brandvabler.

Service

Tjeneren var hurtig og svarede beredvilligt på vore mange spørgsmål. Ventetiden var kort, selv om der var ganske travlt. Måske det var årsagen til, at vi måtte bede om at få skænket rødvinen til hovedretten. Denne kikser kan dog ikke forplumre helhedsindtrykket af en glimrende præstation.

På anbefaling skyllede vi suppen ned med chilevinen LaPlaya Chardonnay fra 2003, og med smagsnuancer fra pære, banan og kokos stod den godt til fisken.

Hovedretten: Farseret fjerkræ eller fisk. Vi valgte den ovnbagte havtaske og laks på en bund af tomat og fennikelsalsa og garneret med basilikum-olivenolie. Hertil et stykke kartoffelroulade bagt i filodej. Rouladen var krydret uden at undertrykke kartoffelen. Salsaen smagte, og urterne knasede mellem tænderne. Ja, den smagte næsten af for meget, for fisken havde lidt svært ved at komme til orde.

Indretning

Stilren og funktionel. Og bestemt ikke mere fancy end at en bred kreds af turister som fastboende må kunne føle sig velkomne, både når de er klædt på til narrestreger, og når det blot gælder om at hygge sig et par timer.

Igen på anbefaling tog vi til Italien for at få rødvinen til hovedretten. En Bardolino, 2003, som tjeneren lovede ikke ville overskygge fisken. Det holdt.

Isvand en masse og vin kræver et toiletbesøg - jeg bemærkede, at faciliteterne var velholdte og pinligt rene, ja også puslepladsen i forgemakket til toiletterne lagde jeg mærke til. Det gjorde min ledsager også.

- Men så du, knurrede hun, at der ikke var vand i forbindelse med den.

Nej, det havde jeg ikke skænket en tanke, for seriøst, som min datter ville have sagt det, siden familiens yngste kunne klare sig uden ble, har jeg ikke i så meget som et nanosekund bekymret mig om puslepladser.

Et udvalg af oste eller citrontærte med is var dessertmulighederne. For mig var valget nemt. Jeg er til tærter, så jeg ved, at mange mænd formodentlig med urette er blevet beskyldt for at have ølvom. Rundbuestilen kan nemlig lige så godt skyldes tærter.

Hotel Færgegaardens citrontærte får mine varmeste anbefalinger. Den smagte af citron, men ikke gennemtrængende, og konsistensen var perfekt, altså lettere svampet i modsætning til de knastørre eller totaltsmattede, som man ind i mellem bliver pint med. Isen var naturligvis sød, men ikke oversød, så det var en god dessertoplevelse, som kun blev bedre af kaffen. En stempelkaffe, café noir, oplyste tjeneren på forlangende. En herlig kaffe i skarp kontrast til den redaktionskaffe, som jeg ind i mellem udfordrer mit luksuslegeme med.

Jeg bad - vanen tro - om en cognac til kaffen, men på tjenerens anbefaling prøvede jeg en fransk blommebrændevin. Mild i smagen og helt anderledes end snapsen fra Aalborg, som nærmest tvinger en til at skylle efter i stor stil.
 
Min ledsager valgte, måske inspireret af de lidt altmodische farver i restauranten - avocadogrønne duge og ferskenfarvede og grønne vægge - en Baileys til kaffen. Og det var åbenbart det helt rigtige, så hun bestilte endnu en for at skylle efter med den tredje.

På falderebet nåede jeg at smage en Monster Ale fra Bronx Brewery - rund og fyldig - og jeg noterede mig, at man kunne, måtte man have den last, vælge mellem flere cigarer, f. eks. en havanneser til 150 kr.

Tiden ilede, men vi nåede lige at betale regningen på 1253 kr. inden vi entrede rutebilen.
  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere