Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
¡Ay, caramba!

¡Ay,
caramba!

Annonce:

Ny anlæg af have, belægning, fliseanlæg, fældning, beskæring og rullegræs.

Ny anlæg af have, belægning, fliseanlæg, fældning, beskæring og rullegræs.

Der er ikke meget revolutionsstemning eller mexicansk fest i gaderne over maden på Caramba.
Foto: Roland Petersen

Artiklen er hentet i arkivet

Caramba, Slotsgade 9, 5800 Nyborg, Tlf. 65 30 11 03 www.caramba.dk

Et bøffelkranie med truende horn lurer over os på den gule væg. Ved siden af hænger Emiliano Zapata, den mexicanske revolutionshelt, som døde i en kugleregn i Ciudad Ayala den 10. april 1919.

Sammen med ponchoen i hjørnet, kaktusskoven i vinduet og sombreroerne på bagvæggen får det blodet til at pumpe i drengehjertet, så man får lyst til som en anden Pancho Villa at springe på hesten og ride ud og plaffe diktatorens villige mænd ned.

Men ude mellem restaurant Caramba og voldgraven i Nyborg pisker de fede regndråber ned på brostenene, så jeg tænker, at det må blive en anden dag og bestiller en Brygmesterens Egen Pilsner fra Refsvindinge og en byge småretter i stedet.

Der går en mindre revolution, inden de ankommer, mens pilsneren fyldes med tomhed, maven knurrer af kraniet, og den egentlige kamp foregår mod restaurantens andre gæster.

Det lille lokale er nemlig så tæt besat, at man får fremmede kvinders lange hår ned af sin nakke, stolene skurer mod hinanden, og man drømmer om, at bare halvdelen af gæsterne går hjem, så man kan slippe for at sidde i spænd.

Da tre kvarter er forløbet, daler fire tallerkener adstadigt ned på det lille bord:

To kvarte avocadoer stadig i skrællen med en dybrød tomatsalsa - formentlig lavet på bagte tomater og det bedste køkkenet præsterer på denne aften - og en sparsomt dresseret salat med græskarkerner.

En tilforladelig portion nachos med den gode salsa.

To poppers - panerede, friturestegte jalapenochilier fyldt med ost og standardsalaten fra før ved siden af. God ølsnack, men paneringen var mere hård, end den var sprød.

Og en halv, udhulet, bagt kartoffel med bacon og ost - og standardsalat, naturligvis.

Det lyder af en del, men portionerne var små, så det var kvantitetsmæssigt fint til to, og kvalitetsmæssigt kun lige akkurat på den pæne side af ok.

Kniven for struben

Sådan havde det ikke behøvet at være. For halvandet års tid siden havde Caramba nemlig besøg af bryske Bo Bech, kokken der på TV3 forsøger at revolutionere danskeres forhold til gastronomi - og at bringe sløje restauranter op på niveau i programserien ”Med kniven for struben”.

Efter programmet sad seerne tilbage med to billeder fra Caramba: At indehaveren og kokken mente, at han var bedre til at lave mad end Bo Bech (der bl.a. har en michelinstjerne stående i pokalskabet), og at det ikke duer at have store gastronomiske ambitioner, når man skal servere mad for borgere i Nyborg.

Restauranten fik kort sagt intet brugbart ud af være med i progammet - eller rettere kunderne fik ikke.

Mojito uden sprut

Hovedretterne kommer hurtigere end forretterne, og den ene er en ikke videre mør ribeyesteak uden krydring og en decideret katastrofe af en rødvinssovs. Den er skilt og lilla og smager bare af jævnet rødvin. Den ødelægger halvdelen af de ellers fine pomfritter og gør sit bedste for også at spolere vores gamle ven: Standardsalaten.

På den anden tallerken ligger et bjerg brune ris ved siden af to tacoskaller med plukket og underkrydret svinekød og lidt rå rødløg og tomat. Frisk koriander liver en anelse op, men ændrer ikke på serveringen, der i sit helhedsindtryk er tør som et kaktushabitat. Den dybrøde tomatsalsa ville havde gjort en forskel.

Efter nogen kvaler og næsten tre kvarter mere lykkes det at få dessert. Kortet lover hjemmelavet is, og dagens sorbeter er melon og lime/mynte.

Vi tager en af hver, og så er det, at det er på sin plads at udbryde et forbløffet: ¡Ay, caramba!

Lime/mynte-sorbeten er uden konkurrence den grimmeste dessert, der nogensinde er blevet placeret foran mig. Den er brun og grøn som gæret græs og maskeret med brutalt pisket flødeskum. Smagen er som urte-te mættet med sukker, og konsistensen er som sten. Indtil den smelter og bliver til en mojito uden sprut.

Det er så bizart et udtryk for kikset ismageri, at det faktisk er mildt underholdende.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70