Log ind

Nu med tag på

  • Nu med tag på
    1 / 9
    En topplade til skorstenen støbt i beton og fyldt med jern, så den ikke revner - og ...
  • Nu med tag på
    2 / 9
    ... som afslutning slibes den glat og imprægneres med Murobetonal (silikat), så den er vandtæt - og så ...
  • Nu med tag på
    3 / 9
    ... mures pladen fast på toppen af skorstenen, så den erstatter det oprindelige øverste skifte - og ...
  • Nu med tag på
    4 / 9
    ... det ser s'gu da ret godt ud. Så nu mangler vi bare at pudse ...
  • Nu med tag på
    5 / 9
    ... tyndpudse - med hydraulisk kalkmørtel NHL 3,5 - 0-1 mm. Her bruges 0-2 mm, og ...
  • Nu med tag på
    6 / 9
    ... derfor bliver overfladen lidt grovere end ønskeligt. Men der mangler noget ...
  • Nu med tag på
    7 / 9
    ... der mangler et tag! Så det laver vi lige, medens de andre dovendyr glor fjernsyn - om ...
  • Nu med tag på
    8 / 9
    ...det ligefrem ser godt ud, kan diskuteres, men effekten er god nok, og ...
  • Nu med tag på
    9 / 9
    ... det ville måske pynte, hvis "taget" blev drejet en kvart omgang? Ja, det ville afgjort være pænere!

Du kan ikke hindre en skorsten i at blive fugtig, men du kan hjælpe den til at tørre igen.

Jeg har altid troet, at en muret skorsten holder nærmest evigt, så længe den bliver brugt. For en del år siden vrimlede det nemlig her i spalterne med historier om, at når man skrottede sit oliefyr, fordi man fik fjernvarme, SÅ gik det galt - så skulle man enten fjerne skorstenen helt eller i det mindste blænde den af. Gerne ved at mure en stor fortovsflise over hullet i toppen.

Fordi - sagde vi til hinanden: Når det regner ned i en skorsten, bliver det øverste af piben våd, og så risikerer den at frostsprænges. Det sker som regel ikke, når man bruger skorstenen, for så bliver den holdt varm og dermed tør, fordi varmen driver fugten ud. Så det sagde vi altså til hinanden: En skorsten holder i generationer, men det går galt, når man holder op med at bruge den - logik for perlehøns.

Og jeg vil ikke påstå, at logikken ikke stadig holder. Når man fyrer i sin brændeovn, så BLIVER skorstenen jo tilført varme - og så kan den jo af gode grunde ikke fryse, og dermed kan der ikke ske frostsprængning. Det ER sgu da logik - endda for dværgkyllinger. Men der er tre ting, som taler imod - tre små detaljer, som gør, at logikken alligevel ikke holder - i hvert tilfælde ikke i vores tilfælde. Godt for miljøet - skidt for skorstenen

Brænde indeholder altid en vis mængde vand - typisk omkring 20 procent, som er balancepunktet for træ, som opbevares udenfor, men under tag. Hver gang du fyrer ét kilo brænde af, ryger der altså et par kopper vand med op igennem skorstenen - i form af damp - som har en kedelig tendens til at kondensere på indersiden af skorstenspiben. Den er jo sjældent synderligt varm, da den køles kraftigt ned af vinden. Røgen er altså ikke bare varm, men også pladrende våd.

Den anden ubehagelige "detalje" skyldes, at moderne brændeovne er langt mere effektive end de ældre typer, som i dag er ulovlige at sætte op. Effektivitet betyder i denne sammenhæng, at bålet er ganske lille og kontrolleret, men til gengæld brænder klart og udnytter alle gasserne. Og det er jo godt, for på den måde mindskes forureningen, og man udnytter træet bedre. Hvis man fyrer korrekt, kaster ovnen altså på intet tidspunkt mega mange kalorier af sig - hverken til rummet, fordi bålet altså er ganske lille - eller til skorstenen, fordi ovnen til overflod er sådan indrettet (med vendeplader, konvektion og hvad har vi), at man trækker mest muligt varme ud af røgen, før den slippes ud i skorstenen.

Masseovnen ikke bedre

En moderne ovn giver altså kun meget lidt "spildvarme" fra sig til skorstenen - men den producerer lige så meget vanddamp, som den altid har gjort. Og det samme gælder vel at mærke for masseovne som den, vi har her i huset - vi tilhører jo den kreative klasse, ikke sandt ... 

Det hjælper dog en hel del, hvis man kanon-fyrer: Fylder ovnen helt op med brænde og fyrer det af med et drøn - så udvikles der ekstremt meget varme i kort tid, og det vil alt andet lige føre til en tårnhøj temperatur i skorstenen. Men i massenovnens indre gemmer sig en masse røgkanaler, hvor varmen overføres til stenmassen - og langsomt afgives til rummet over de næste mange timer. Det er ligesom ideen i en masseovn! Og hvis den er velfungerende, vil ejeren ofte prale af en røggastemperatur så lav som 80-100-120 grader - det er ikke ret meget og vel at bemærke temperaturen i bunden af skorstenen. Inden røgen når op til selve piben, er den helt kold.

Hygge-fyring

Og den sidste "detalje", som jeg vil nævne, har også med moderne livsstil at gøre. Her i huset har vi eksempelvis dels en masseovn, men også gulvvarme, som drives af enten et pillefyr eller et brændefyr. Og det har - indrømmet - med min og fruens dovenskab at gøre: Vi gider ikke at være bundet af at skulle skaffe brænde og fyre to gange i døgnet igennem hele sæsonen.

Så i praksis fungerer vores dejlige masseovn altså som et supplement - vi fyrer kun op i masseovnen, når vi skal hygge eller synes, at der lige mangler lidt ekstra varme på en kold vinterdag. Og så bruger vi den mere konsekvent i forår og efterår, når vi slukker for fyret. Men som så mange andre fyrer vi altså kun med ujævne mellemrum - skorstenen bliver ikke dagligt tilført varme, men den bliver jævnligt tilført en halv spand vand. Det er ikke godt!

Den skal tørre

I virkeligheden burde vi rent teknisk have en isoleret skorsten af rustfrit stål, men vi bor jo i et gammelt bondehus med stråtag, og sådan ét kalder ligesom på en god gammeldags skorsten bygget af mursten - kalket, med udkravninger og hele udtrækket.

Reelt er den altså ikke egnet til vores brug, men den ser godt ud - hvad gør man så - hvordan man kan udføre skorstenspiben, så den trods alt har en chance for at holde i nogle år?

Erling Widal er ekspert i alt sådan noget med udsat murværk, og ifølge ham er skorstenen måske det mest udsatte stykke murværk, som man overhovedet kan forestille sig:

- Problemet er i bund og grund, at den udefra og oppefra bliver udsat for lige så meget vand som en havemur - og vi ved jo alle sammen, at det er svært at få sådan noget "fritstående" murværk til at holde. Men skorstenen er dobbelt udsat, fordi den også bliver tilført en masse vand indefra.

- Man skal naturligvis gøre mest muligt for at undgå, at murværket optager vand udefra - men da skorstenen under alle omstændigheder vil blive fugtet op indefra, er det absolut vigtigste, at man bygger den, så den kan tørre igen - effektivt og hurtigt. 

- Det bedste er derfor, hvis den står i blanke sten - det giver den største fordampning. Men på et stråtækket hus er det jo tradition, at skorstenen er pudset, men så skal det ubetinget være tyndpuds af hydraulisk kalkmørtel, og du skal male med ren silikat for optimal fugttransport ud igennem overfladen.

Og så opfordrer Widal til, at man laver en vandtæt afdækning OG en form for tag over skorstenen - hvad enten det nu passer med dansk bondehusidyl eller ej.

Rustfri tilføjelse

Som sagt, så gjort - og jeg har, som det fremgår af billederne, også lavet den afdækning, som Widal taler om: En betonplade, som erstatter det skrøbelige øverste skifte - imprægneret den med en god halv liter Murobetonal - så den i princippet er helt vandtæt, men dog diffusionsåben. Men et tag over skorstenshullet - som Widal opfordrer til - ikke på vilkår: Vores hus er ganske vist kun bevaringsværdigt - altså ikke fredet, men alligevel ...

Men så kom jeg til at tænke på en gammel arkitekt, som jeg engang mødte - han forklarede mig, at hvis man skal lave en tilbygning eller en ændring, som ret beset ER et stilbrud, så skal man gøre det med maner - med overbevisning. Man skal ikke forsøge at skjule en tilføjelse eller få den til at "ligne" og falde i med omgivelserne - hellere et stilbrud, der vasker sig og er til at få øje på - men naturligvis udført med elegance.

Så jeg fik den idé at lave et lille buet halvtag af rustfrit stål - let og nogenlunde elegant - det rækker små 10 cm ud over hullet, men ikke helt ud til kanten af toppladen. Dimsen syner altså ikke af ret meget og ligner bare et eller andet moderne - en teknisk tilføjelse. Jeg vil ikke påstå, at det er kønt, men den rustfrie indretning er rimeligt diskret, og den virker: 90 procent af regnen holdes ude, og den kondens, som vil dannes på undersiden, drypper af på toppladen - som dels er tæt og dels har et lille fald udad, så der praktisk taget ikke kommer vand ned i piben.

Det er min plan, at den renoverede skorstenspibe stadig skal stå, når jeg stiller træskoene - om den plan holder, må jo vise sig, men det er altid godt med en plan ...

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere