Log ind

Klumme: Udkants Danmark, Folkeparty i Provins og Farkrop

  • Klumme: Udkants Danmark, Folkeparty i Provins og Farkrop
  • Klumme: Udkants Danmark, Folkeparty i Provins og Farkrop

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

I gamle dage var der noget, der hed udenadslære. Man lærte salmevers, tyske grammatikregler, matematikformler m.m, som man så stod foran katederet og lirede af, og stakkels den som ikke kunne huske remserne. Så kom spanskrøret nok i brug fra tid til anden. Nu har jeg aldrig gået i skole i spanskrørstiden, men måske ligger der en skjult angst i vores DNA, hver gang vi skal lære noget udenad, på baggrund af førnævnte spanskrør og frygten for at fejle. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg bliver spurgt om, hvordan i alverden jeg kan huske så mange sangtekster udenad. Jeg plejer at sige, at det er nemmere at lære noget, når det har et formål. Og mit formål er at stå foran publikum med næsen rettet mod dem, som jeg synger for, fremfor ned i nodestativet. Jeg føler ikke, at jeg kan give mig selv fuldt ud, hvis jeg føler mig usikker på ordene.

Her er et lille indblik i, hvordan jeg lærer tekster udenad med en sætning fra vores nye show med Citysingler, som har premiere d. 23. marts. Den kommer fra åbningen, og vi skal indvie publikum i et nyt "Citysingler træningsprogram", som vi har udviklet. På et tidspunkt siger jeg: "Det kræver bare en partner og en masse udholdenhed, og så er det så smart indrettet, at man kan øre det i alt fra et hotelværelse i Dubai til et vind-om-sust busskur i Varde."

Jeg plejer først at skrive alle mine sætninger ned med en kuglepen på et stykke papir. Grunden til at det er i hånden og med kuglepen er, at kuglepennen kræver, at man gør sig umage, da det er svært at viske ud igen, og jeg derfor er nødt til at gå tilbage for at tjekke, om det er det rigtige ord, som jeg skriver. Samtidig med er det så smart, at jeg også får det at se visuelt, i det jeg skriver. Når man skriver i hånden har man også den tendens til at sige ord højt for sig selv. Dernæst indspiller jeg ordene på min mobil og lytter til det, når jeg går tur, eller sidder i bilen. Jeg lader det bare spille om og om igen. Nogle gange flyver mine tanker andre steder hen, men det gør ikke noget. Det lagrer sig alligevel lige så stille i min hukommelse. Den sidste fase er, at jeg indspiller alle de andres replikker, men gør plads til mine egne. Så lærer jeg at lytte til, hvornår det er mit stikord.

I starten roder jeg lidt rundt i det, men lidt efter lidt sidder det fast. Det sidder bare fast i en uge. Nej, det sidder fast i flere år. Det bedste er, hvis der også er en melodi, der knytter sig til ordene, evt. med rim, ja så er det noget nemmere at gå til. I den førnævnte sætning finder jeg også hovedhistorien eller hovedordene. Partner, udholdenhed, Dubai og vind-om-sust busskur i Varde. Indimellem disse ord er der en masse fyldord, der fungerer som klister. Jeg ved, at det er ordet kræver, fordi jeg lærer mig selv, at det er et ord, der starter med "K". Så ved jeg, at jeg ikke skal lede efter andre ord, der betyder det samme. Giver det mening? Hvis ikke, så kan I jo bare nøjes med at komme ind og se showet og tjekke, om jeg nu får sagt ordene korrekt. Nu kender i hvert fald min forretningshemmelighed, så længe det bare bliver mellem os og jer. Vi ses derude i Citysingler landet! Jeg er nødt til at smutte, for der er en 2 en halv side endnu, som jeg skal lære til i morgen! Udkants Danmark, Folkeparty i Provinsen og Farkrop. Udkants Danmark, Folkeparty i Provinsen og Farkrop. Udkants Danmark, Folkeparty i Provinsen og Farkrop.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere