Log ind

Haven: Den fantastiske georgine

  • Haven: Den fantastiske georgine
    1 / 2
    Tidligere på sæsonen har der været mere kaffe med mælk over georginen `Café au Lait´. Nu er den nærmest a lá fløde, men den er efterårsflot og bedårende støttet af stærke bambuspinde og suppleret med den fortræffelige violette kæmpeverbana Verbena bonariensis, man ikke behøver at binde op.
  • Haven: Den fantastiske georgine

Dagene aftager hastigt. Lyset svinder med flere minutter i døgnet, og når mørket sænker sig, tuder uglerne i løvfaldssommerens blege måneskin. Uhu-lydene er blandet med diskante skrig, og begge dele baner sig vej fra flere kanter. Uglerne kommunikerer fra skovens hjørner - langt fra, tæt på og så nær, at jeg kan høre dem lige omkring min have.

 Jeg har været spændt på uglerne. En kold martsformiddag for to år siden hejste vi en uglekasse op i et højt bøgetræ i krydsfeltet mellem haven og skoven. Det var en farefuld færd på en vaklende stige, der hvilede på ujævn skovbund på kanten af en lille bakke. Kassen endte trods udfordringer godt fastgjort på bøgetræets stamme velgennemtænkt med front mod køkkenvinduet.

Ideen med uglekassens kurs mod køkkenvinduet var dog helt hen i vejret. Der er ikke løv på træerne i marts, i maj er bøgebladene et blidt, blødt lysegrønt flimmer, men fra juni er skovens tætte kroner uigennemtrængelige for øjet. Måtte der være en ugle på vej ind og ud af kassen en sommerdag, ville det være umuligt at observere på afstand.

Men, hvor har jeg håbet. Det ville være fantastisk med melerede dunede ugleunger med sorte øjne. Måske har natuglerne ikke indtaget kassen endnu, måske har vi blot ikke opdaget dem, fordi de går stille med dørene hele sommeren. Men her om efteråret giver de sig til kende for fuld udblæsning. Opfostret i uglekasse eller ej udfolder de deres territoriale tuden i efterårsnatten, når himlen er sort kun brudt af blege månestråler.

 

Fortættede farver

Bleg er ikke karakteriserende for haven som helhed. Tværtimod er efteråret frem til frost fortættet mørkegrønt tilsat rosa og gule nuancer fint drysset med intense frugt- og bærfarver fra æbler, hyben, hindbær og asters.

 Alligevel vander nogle kulører ud. Det gælder min fantastiske georgine "Café au lait", der nu ikke længere er en opvisning i kaffe med en ordentlig sjat mælk og et subtilt strejf gammelrosa. Nu er "Café au lait" som fløde, men den er stadig fantastisk i efterårslyset og dybt berigende for stemningen, når den blander sig med frøstande og den violette kæmpeverbana Verbena bonariensis. Hvis jeg skulle anbefale én georgine, må det absolut være "Café au lait", og jeg har gode erfaringer med at grave knoldene op efter den første frost og gemme dem til næste sæson. "Café au lait" besidder livskraft.

 

Støtte til store blomster

Høje georginesorter bliver over en meter, og georgine "Café au lait" hører til de højeste sorter. Den har også store blomster, og det er nødvendigt at støtte stilkene med kraftige bambuspinde, så vidunderet ikke knækker i blæsevejr.

For at gøre en dyd ud af nødvendigheden med bambuspinde i haven, har jeg over årene anskaffet mig smukke toppe til at afslutte pindene med. Nogle toppe er i råt hårdtbrændt rødler, andre er keramik glaseret i klædelige jordfarver, der passer kønt til haven. Ens for dem alle er, at de udgør et miniature kunstværk. De er prikken over i´et og et `focal point´, der gør mig glad.

 

Tip

Det kan være vemodigt - for nogen deprimerende - at sige farvel til lange lyse dage og den sommer, vi ret beset aldrig fik. Men efteråret rummer på sin egen rustikke måde noget uendelig smukt, og at være ude aktiverer sanserne, giver frisk luft, viser flimrende skygger og bader os i blidt lys, der giver god energi og virker som naturens egen lille lykkepille.

Bakterien Mycobacterium vaccae findes i jorden, og når vi vender jorden, frigives denne bakterie, hvorefter vi indånder den og det magiske sker, at hjernen påvirkes. Et af signalstofferne i hjernen er det humørfremmende stof serotonin, og hjernens serotoninniveau påvirkes positivt af jordbakterien Mycobacterium vaccae. Vi får ganske enkelt et naturligt humørboost, når vi arbejder aktivt med jorden, fordi serotoninniveauet i hjernen stiger.

Imens georginerne udfolder blomsterne til en sidste svingtur i efterårshaven, er det tid til at dyrke forventningens glæde ved at forberede forår. Læg forårsblomstrende løg i september til november - for eksempel tulipaner.

Husk at du også kan fylde jord i en beholder, det er smukt med tulipaner i krukker. Læg tulipanløgene tæt kun lige med en afstand, så de ikke rører hinanden. Læggedybden skal være 2 gange løgets højde, hvilket som regel er 10 centimeter.

Når man har haft have i mange år, begynder det at knibe med pladsen, hvilket kan betyde, at man ikke aner, hvor de lækre humørfremmende tulipaner skal placeres i havens tætte bede. Imidlertid skal georginerne graves op, når de har fået en snert frost, og det levner luft og plads - pladsen kan bruges til tulipaner.

Den korrekte måde at lægge tulipanløg på er med spidsen opad. Du kan dog eksperimentere med "Upside-down-metoden", hvis du gerne vil have tulipaner både tidligt og lidt senere om foråret. Lægger du tulipanløget med spidsen opad, gror og blomstrer tulipanen præcis, som den skal. Vender du løget med spidsen nedad, har tulipanen evnen til at nå jordoverfladen alligevel, men den vil formentlig blomstre en anelse forsinket. Også godt at vide, hvis man er blevet fristet over evne med rigtig mange løg. Man kan gøre det nemt ved at grave en rende og drysse tulipanløgene ud med passende afstand, men uanfægtet af, hvordan de ellers lander.

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere