Log ind

Et venskab brygget på kaffe

  • Et venskab brygget på kaffe
    1 / 3
    Claus Meyer og Søren Sylvest stiftede i 1995 Chokolade Compagniet med Søren Sylvest som direktør. Året efter begyndte de også at nørde kaffe på højt niveau. For Claus Meyer vandt en pris for sin chokoladeindsats, hvor præmien var en rejse til Brasilien med besøg hos brasilianske kaffebønder. Foto: Robert Wengler
  • Et venskab brygget på kaffe
    2 / 3
    Claus Meyer og Søren Sylvest stiftede i 1995 Chokolade Compagniet med Søren Sylvest som direktør. Året efter begyndte de også at nørde kaffe på højt niveau. For Claus Meyer vandt en pris for sin chokoladeindsats, hvor præmien var en rejse til Brasilien med besøg hos brasilianske kaffebønder. Foto: Robert Wengler
  • Et venskab brygget på kaffe
    3 / 3
    Claus Meyer og Søren Sylvest stiftede i 1995 Chokolade Compagniet med Søren Sylvest som direktør. Året efter begyndte de også at nørde kaffe på højt niveau. For Claus Meyer vandt en pris for sin chokoladeindsats, hvor præmien var en rejse til Brasilien med besøg hos brasilianske kaffebønder. Foto: Robert Wengler

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kaffebrødre. Claus Meyer og Søren Sylvest fandt hurtigt fælles fodslag omkring konfekt og sportsresultater, da de mødtes på studiet i 1980'erne. Efterhånden begyndte en interesse for kaffe også at gro på dem, og et kaffeeventyr tog fart. Side

Den røde fabriksbygning ligger i et mennesketomt industriområde i Rødovre. Det er gråvejr. Men bevæger man sig indenfor, åbenbarer der sig en sand Aladdins hule. Ikke med guld, diamanter og kostbare smykker, men med sækkevis af kaffe. Millioner af bittesmå, sorte bønner, der fortæller et helt andet eventyr.

Lige nu ligger to lange mænd som dovne katte oven på højtstablede sække fyldt med det sorte guld. Det er kokken, kogebogsforfatteren og iværksætteren Claus Meyer og Søren Sylvest, der er professionel kaffesmager og direktør for Chokolade Compagniet og Estate Coffee.

Vennernes yndlingskaffe og hovedingredienser i et godt venskab

Claus Meyer: El Guatelon Guatemala og Kenya AASøren Sylvest: Espresso 4 Estates og El Guatelon Guatemala

 

De 3 hovedingredienser i et godt venskab...

...ifølge Claus Meyer: Loyalitet, et vist interesse -og værdifællesskab, fælles humor.

...ifølge Søren Sylvest: Empati, loyalitet og fælles humor.

Livsstil har sat dem stævne i deres mikro­risteri for at høre om deres årelange venskab, deres verdensomspændende forretning og den kafferevolution, de har søsat.

Fotografen har sat dem i gang med diverse abekattestreger.

- Kom nu, Søren. Hvad med, at du lægger dig herover på pallevognen, og så kører jeg dig? lyder det fra Claus Meyer, der er med på den værste, mens Søren Sylvest er noget mere tilbageholdende.

Estate Coffee

Estate Coffee er grundlagt af Søren Sylvest og Claus Meyer i 1996. Firmaet var det første i Danmark, der begyndte at importere kaffe fra individuelle marker købt direkte hos kaffebonden. Hjemme i Danmark bliver bønnerne ristet og pakket på Estate Coffees eget risteri. Estate Coffee er DIRECT TRADE-certificeret, hvilket sikrer kaffeproducenten en pris, der modsvarer kvaliteten, og som altid er minimum 25 procent højere end Fair Trades minimumspris. 

Og sådan har det faktisk altid været.

 

Delte sejre og nederlag

Det var på Copenhagen Business School, hvor de to høje drenge tårnede sig op over mængden af nystartede studerende, at de fik øje på hinanden første gang. De var netop begyndt på uddannelsen The Business, Language and Culture Programme, der dengang hed SPRØK.

- Jeg følte mig presset over at skulle møde alle de nye mennesker. Dengang lukkede jeg ret meget i i den slags situationer. Så jeg stod bare der og var høj. Imens stod en fyr i midten og talte og talte og talte med alle mulige mennesker. Det, at han kunne håndtere situationen så naturligt, gjorde ham pisseirriterende, husker Søren Sylvest.

Blå Bog Søren Sylvest og Claus Meyer

 OM SØREN SYLVEST

Født i 1963 og opvokset i Frederikssund.

Uddannet cand.merc.int. fra Copenhagen Business School i 1991. Stiftede i 1995 Chokolade Compagniet sammen med Claus Meyer og Mikael Grønlykke. Året efter grundlagde de Estate Coffee som en del af Chokolade Compagniet. I dag er han administrerende direktør for hele butikken og har været en af pionererne inden for kvalitetskaffens indtog i Danmark.

Privat er han gift med Nanette Sylvest Hendil, og sammen har de børnene Sofia på syv år og Rasmus Emil på 14 år.

 

OM CLAUS MEYER

Født i 1963 og opvokset i Nykøbing Falster.

Uddannet cand.merc.int. fra Copenhagen Business School i 1991

Blev kendt af danskerne som tv-kok i DRs "Meyers Køkken". Har siden været med til at oprette en lang række virksomheder, heriblandt Meyers Madhus, Meyers Deli og Meyers Bageri. Han er grundlægger af bevægelsen det nye nordiske køkken, hvor målet er at genopfinde og udvikle mad fra de nordiske lande og restaurant Noma, som er kåret til verdens bedste.

Lige nu bor han i New York med sin hustru Christina Meyer Bengtsson og parrets tre piger Elvira på 20 år, Viola Filippa på 14 år og Augusta på 11 år.

 

 

Den talende fyr var Claus Meyer, som i dag kalder Søren Sylvest for sin hjerteven. De er gudfædre for hinandens børn, og de har delt personlige såvel som arbejdsmæssige op- og nedture gennem tre årtier.

På studiet gik Søren Sylvest da også lynhurtigt fra at synes, at Claus Meyer var irriterende, til at finde ham dybt fascinerende. Deres fælles interesse for sport blev et hyppigt samtaleemne, idet de begge dyrkede sport fem-seks gange om ugen og fulgte begejstret med i småholds kampresultater. Samtidig fornemmede de to et fælles værdisæt.

- Vi kommer på mange måder fra den samme type middelklassehjem i provinsen med nogle af de samme værdier: En attitude til at ville tjene sine egne penge og et ønske om gøre sig umage med sine relationer. Da jeg så samtidig fandt ud af, at vi begge syntes, det var enormt spændende at følge med i Sjællandsserien i håndbold, begyndte vi at få en form for forståelse for den andens aparte sind, siger Claus Meyer.

Søren Sylvest griner og lægger et par plader gourmetchokolade til at supplere den til lejligheden nøje udvalgte kaffe. En espressoblanding med smag af friske noter af frugt ifølge hjemmesiden.

- Altså, man er jo ikke bevidst om de ting som 20-årig. Man connecter bare. Det er noget, man kan se, når man ser tilbage, indskyder Søren Sylvest.

Claus Meyer kigger beundrende på sin ven. Selvom de to har kendt hinanden så længe, bliver det tilsyneladende aldrig uinteressant at høre hinanden fortælle. Og selvom de har lyttet og taget stilling til hinandens dilemmaer og befundet sig i et hav af forskellige situationer, er det spændende at få rettet lygten mod deres venskabs udvikling. Claus Meyer fortsætter ufortrødent sin fabulerende talestrøm og fortæller om, hvordan han blev nysgerrig på Søren Sylvests væsen.

- I takt med, at vi brugte mere og mere tid sammen, blev vores kammeratskab dybere. Vi følte respekt for hinanden og delte sejre og nederlag. Søren kunne hive mig op, hvis jeg havde en dårlig dag, eller ned, hvis jeg var for højt oppe at flyve. Det har du virkelig sans for, Søren. Du har været der, når jeg har haft en svær periode, siger han.

- Men det har du sgu da aldrig haft, mand, driller Søren Sylvest tilbage.

- Jo, i en periode var der en hel del piger, der forlod mig i et højt tempo. Nikoline gav mig tre måneder, Gitte gav mig tre uger, og Susanne gav mig tre dage. I den rækkefølge desværre, siger Claus Meyer.

 

Åbenbaring på fransk

Med en mere alvorlig mine konstaterer Søren Sylvest, at Claus Meyer aldrig har været god til at blive forladt. Altså dårligere end gennemsnittet. Nok fordi hans mormor døde, hans mor blev alkoholiker, og hans far forlod familien, da Claus Meyer var 14 år.

Som 19-årig forlod han fødeøen Falster og tilbragte et år i Frankrig. Her kom han ad omveje på et ophold i Gascogne, der fik afgørende betydning for hans fremtidige karriere. Han boede hos et konditorpar og blev køkkenassistent i huset.

- Inspirationen til at starte en kaffevirksomhed går jo tilbage hertil, hvor jeg blev dybt fascineret af deres madkultur og vidste, at jeg på en eller anden måde ville lave noget lignende herhjemme - skabe en madkulturrevolution. Jeg var usikker på, hvor jeg skulle starte, siger Claus Meyer.

Ved siden af studiet og sporten begyndte drømmene om en madrevolution således at ulme. Og imens de andre studiekammerater tilbragte decembers lørdage med druk og tømmermænd, stod Claus Meyer og Søren Sylvest op klokken fire om morgenen for at forme varm bolsjemasse og farvet marcipan overtrukket med tempereret chokolade, hvorefter de tog bussen til julemarkedet i Frederikssund for at sælge deres hjemmelavede konfekt.

- Hold kæft, det var koldt at stå på det marked. Din mor kom med varm chokolade til os, husker Claus Meyer.

- Men det var spændende at have sin egen bod, selvom der ikke var nogen kunder de første par timer, tilføjer Søren Sylvest og griner lidt ad makkerparrets første kulinariske bedrifter.

I løbet af studietiden fik Claus Meyer søsat flere madprojekter og stod blandt andet for Handelshøjskolens første kantine og restauranten Brasserie Truffee over for hovedindgangen til Dalgas Have. Og Søren Sylvest husker, at det blev sværere og sværere at fange vennens fokus i de år.

- I den sene studietid måtte vi mødes ude, hvor han ikke kunne aflytte telefonsvareren, se til brødet i ovnen eller røre i suppen på komfuret. Han havde simpelthen så meget opstart i gang, fortæller Søren Sylvest og illustrerer vennens massive iværksættertempo ved at efterligne lyden af et maskingevær.

Straks efter, at hovedopgaven på studiet var afleveret, blev Claus Meyer huskok i DR1's programserie "Meyers køkken".

Søren Sylvest begyndte sin karriere i en "traditionsbåret virksomhed", som han kalder den, hvor han havde et skilt hængende med teksten "Fuck the mainstream" for at holde konformiteten ud.

En dag ringede Claus Meyer og fortalte i sit vanligt høje tempo om alt det, han nu havde sat i gang. En af hans idéer var, at han ville sælge kvalitetschokolade og havde et muligt importsamarbejde med den franske chokoladeproducent Valrhona under opsejling. Og fra at have kørt Mars- og Crunch-barer ned som dagens benzin, begynder de to venner at smage på 70-procents chokolade.

- Jeg fik næsten ondt i maven af den intense kakao og tænkte, at Claus måtte være fuldstændig sindssyg, hvis han troede, at det produkt kunne tage over, fortæller Søren Sylvest.

Samtidig tænkte den unge Søren Sylvest, at den verden ville han gerne være en del af. Og det blev han.

 

Ingredienserne til et kaffeeventyr

De to studievenner og deres konfektbod på Frederikssund julemarked blev udskiftet med titlerne som kompagnoner i en virksomhed, der skulle vise sig at ændre danskernes syn på kaffe og chokolade. Sammen stiftede de i 1995 Chokolade Compagniet med Søren Sylvest som direktør. Året efter begyndte vennerne også at nørde kaffe på højt niveau. For Claus Meyer vandt en pris for sin chokoladeindsats, hvor præmien var en rejse til Brasilien med besøg hos brasilianske kaffebønder.

- Jeg endte ude i nogle plantager, hvor jeg talte med bønderne om betydningen af plantagernes højdeplacering, sorter, årgange og gødning. Og jeg fandt ud af, at her lå et slumrende håndværk og et verdensmarked, der ikke honorerede den enkelte bonde for at gøre sit håndværk ordentligt, fortæller Claus Meyer.

Han vendte hjem til sin ven med kufferten fuld af idéer. København rummede på det tidspunkt ingen kaffebarer. Kaffe var et mere eller mindre ligegyldigt supplement, man kunne købe på en café til sin croissant og med hårdt pisket skum foroven. Så Claus Meyer og Søren Sylvest lånte sig ind på et kafferisteri i de sene aftentimer og fik adgang til et hjørne af en container, hvor de fragtede grønne bønner hjem fra Sydamerika. Og herfra tog det fart.

Sammen udviklede de to venner i 1996 enkeltfarmskaffemærket Estate Coffee, der specialiserede sig i kvalitetskaffe fra udvalgte farme, og få år efter åbnede Søren Sylvest en af de allerførste kaffebarer herhjemme. I 2005 etablerede de eget kafferisteri i Valby under navnet Copenhagen Roasters. Og imens Claus Meyer blev mere og mere grebet af det nordiske køkken, groede kaffen for alvor på Søren Sylvest.

- Søren sørgede for, at vi blev medejere af en mark i Brasilien. Han blev også en af de bærende kræfter i Cup of Excellence-­systemet, der forsøger at skabe fairtrade på markedsvilkår, fortæller Claus Meyer.

 

Glæden ved at svede igennem

Når vennerne i dag sidder på risteriet i Rødovre og taler om paletten af kaffesucceser, vækker det minder om dengang, da det var gode basket- eller tennisresultater, de fejrede. For lige så vel, som det altid har bundet dem sammen at skrabe hinanden op, når kampen var tabt eller kæresten skredet, har det også forenet dem at fryde sig over gode resultater - både inden for forretningens og sportens verden.

- Det er ikke alle, der forstår, hvorfor det er fedt at have 10 svedige T-shirts hængende langs hegnet, når man har vundet en kamp ... begynder Claus Meyer, men kan se journalisternes uforstående blikke, hvorefter Søren Sylvest tager over.

- Jeg kan godt se på jer, at det ikke siger jer så meget, men én ting er at vinde en vigtig kamp, noget andet er, når man ikke er kommet let til sejren, men virkelig har kæmpet. Forståelsen af det billede af vindertrøjer har vi altid delt.

Når de to gamle studiekammerater skal beskrive deres nuværende samarbejde, bliver de i sportens verden. For et par år siden tog de til Barcelona for at se en kamp med FC Barcelona. Før kampen varmede et par af stjernespillerne op på banen. De havde en halv bane hver og bankede bolden af sted til hinanden. Sådan er det også med deres samarbejde, mener Søren Sylvest.

- Den ene server, og den anden griber bolden, spiller lidt videre og tænker sig om. Vi laver nogle forskellige ting, så vi kommer ikke op at slås om beslutningerne. Claus kridter typisk banen op og gør så en anden til anfører, siger Søren Sylvest og tilføjer:

- Der er selvfølgelig nogle gange, man ikke lige kan blive enige. Det er irriterende i momentet, men det har aldrig sat venskabet på spil.

Claus Meyer har det dog med hele tiden at blive grebet af nye idéer, og indimellem kridter han for mange baner op. I hvert fald kan Søren Sylvest nogle gange stå tilbage et sted midt på banen og undre sig over, hvordan han er havnet dér.

- Nogle gange er jeg landet i nogle møder, fordi Claus på den ene eller anden måde har fået vippet dem videre til mig, hvor jeg har tænkt: "Hvad laver jeg her?" siger Søren Sylvest og griner.

For øjeblikket har Claus Meyer dog mest af alt ledt sig selv ud i en dyst, der er sværere for ham at vinde end nogen anden, han har kæmpet.

 

Kaffeeventyret fortsætter i New York

I 2014 solgte Claus Meyer sin virksomhed og tjente et trecifret millionbeløb. Året efter tog han hustruen, Christina Meyer, deres tre døtre og sine iværksætterdrømme med til New York - i udgangspunktet for en toårig periode.

Her har han tegnet et 10-årigt lejemål i newyorkernes helligdom Grand Central Terminal, hvor han har knoklet i døgndrift med at etablere gourmetrestauranten Agern og den 1400 kvadratmeter store Great Northern Food Hall med mad fra det nordiske køkken. Han har desuden åbnet en filial af Meyers Bageri og er i gang med at etablere en kokkeskole for fattige i bydelen Brownsville, eget mikromejeri, lakserøgeri og charcuteri, der skal forsyne hans forretninger.

Endelig har han bedt om barndomsvennen Søren Sylvests hjælp til at etablere kafferisteriet Brownsville Roasters i Brooklyn.

Der er skudt millioner af dollar i det gigantiske New York-projekt, men amerikansk lovgivning og tungt bureaukrati har forsinket processen flere gange. Roserne er regnet ned over både restauranten Agern, der som en af bare 45 restauranter i New York har tre stjerner i New York Times, og Great Northern Food Hall. Men om alle projektets ender bliver bundet perfekt sammen er endnu uvist, og familien Meyer har foreløbig besluttet at forlænge opholdet med et år.

 

At lave mere sammen

Claus Meyer synes, at Søren Sylvest er bedre til at håndtere balancen mellem arbejde og privatliv. For selvom Søren Sylvest arbejder i omegnen af 50 timer om ugen, kan han godt indimellem hente sine børn klokken 15. Og da Søren Sylvest i efteråret besøgte Meyer og deres kafferisteri i New York, hjalp det Meyer til at se byen i et mere positivt lys, selvom han føler, han slider for meget i det.

- Den måde, Søren indtog byen og blev høj af den, gav mig en fornyet gejst. Og når man ikke selv kan opleve det, kan man opleve det igennem andre, siger han.

Netop, fordi New York-eventyret så småt begynder at tære på Claus Meyer, står Søren Sylvest også klar til at hjælpe ham med at drosle ned. Men idet Søren Sylvest kender Claus Meyer så godt, lyder rådet ikke, at Meyer bare skal sælge ud af sine virksomheder.

- Du kan ikke bare give et generelt råd, for det virker ikke. Man skal i stedet have en fornemmelse af, hvad den anden dybest set har brug for at få at vide, siger Søren Sylvest.

Claus Meyer supplerer:

- Vi bor jo på to forskellige kontinenter nu, men vi kender hinanden så godt, at der ikke er meget, vi kunne foretage os, der kunne chokere den anden. Jeg håber dog, at vi får mere tid til at være sammen i fremtiden. Jeg ønsker ikke at blive ved med at arbejde så meget, som jeg gør nu. Jeg drømmer om at komme ud af det, inden jeg er 55 eller 60. Og jeg kunne forestille mig, at du tænker i de samme baner, Søren.

- Jeg ville i hvert fald aldrig gå ind i et projekt med 300 ansatte. No way, det gad jeg simpelthen ikke rode med, lyder det hurtige svar.

Claus Meyer tror på, at der er forandring i sigte for de to venner.

- Jeg håber, der kommer en tid, hvor vi ikke bare er de gode kammerater, der ikke bruger så meget tid sammen, men at vi får mulighed for at lave sjove ting sammen. Jeg vil blive endnu mere insisterende på at få tid med dig, når jeg kommer hjem fra New York og forhåbentlig får mere styr på mit liv, siger han.

Vennerne drømmer videre sammen: Om den dag, hvor de kan løbe en tur eller køre på mountainbike sammen. Hvor de kan lade momentet blive langt, frem for at tænke på, hvordan de kan få løbetøjet på og komme tilbage inden for 45 minutter. Søren skynder sig at tilføje, at det jo ikke er, fordi venskabet ikke har fundet en god form:

- Men det er ikke sådan, at jeg ringer til Claus om et eller andet. Det er, når vi mødes og ses, at vi taler sammen. Det opstår i øjeblikket, og derfor er det også vigtigt at pleje venskabet ved at bruge mere tid sammen, siger Søren Sylvest.

Ligesom de gjorde i de unge år. Samtalen falder igen på konfektboden. De kommer frem til, at boden vel egentlig var begyndelsen på begges forretningsliv. Og samtidig noget, der cementerede venskabet.

Pludselig lyser Claus Meyer op og udbryder:

- Vi kan da hænge en mindeplade op på parkeringspladsen. Det hele startede jo i Frederikssund.

Og Søren Sylvest stemmer i med et forslag til teksten:

- Ja: "Konfekt i kulde kan føre til et venskab brygget på kaffe."

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere