Log ind

Asyl­området runder 300 mio.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Langeland Kommune driver asylcentre i otte kommuner, og ifølge borgmester Bjarne Nielsen skaber det vækst og arbejdspladser

Langeland: På bare to år lægger Langeland Kommune op til at tredoble sin omsætning på asylområdet - fra 100 millioner kroner i 2014 til 300 millioner kroner i 2016.

- Fra at være en lille del af Langeland Kommune er det en virksomhed med omsætning på 300 millioner kroner og med over 200 medarbejdere, sagde borgmester Bjarne Nielsen (V) ved gårsdagens nytårsparole på rådhuset.

Medarbejderstaben i asylcentrene kan i 2016 runde 300, hvis udviklingen fortsætter, og borgmesteren refererede til Udlændingestyrelsen, der har et godt øje til Langeland Kommune som operatør for asylcentre. Ikke kun på hjemmebanen, men også i syv andre kommuner på Fyn, i Jylland, på Lolland/Falster og Sjælland.

Driver asylcentre i otte kommuner

Langeland Kommune beskæftiger ved indgangen til 2016 over 200 medarbejdere på asylcentre i otte kommuner.

Aktuelt huser asylcentrene 2964 asylansøgere:

Faaborg: 309.

Nyborg: 456.

Fredericia: 479.

Lolland: 746.

Næstved: 173 + 400, der flytter i teltlejr i januar.

Ærø: 122.

Hundstrup: 19.

Langeland: 660.

Antallet af asylansøgere stiger nærmest fra dag til dag, og det betyder, at Langeland Kommune løbende søger nye medarbejdere.

- Det skaber vækst og arbejdspladser, og vi vil som kommune fortsætte det gode samarbejde med Udlændingestyrelsen på flygtningeområdet med at drive asylcentre og hjælpe andre kommuner i gang, fastslog borgmesteren.

Han havde dog et lønligt nytårsønske til Udlændingestyrelsen, fordi det nogle gange går lige rigeligt stærkt.

- Jeg kunne godt ønske mig, at Udlændingestyrelsen gav os lidt mere tid. Det er svært at følge med. Jeg indrømmer, at Udlændingestyrelsen er presset på grund af de mange asylansøgere, men det er vi også, påpegede han.

Integrationsflygtninge og asylsøgere

På Langeland har vi to slags flygtninge.

Der er asylsøgere, som bor på asylcentrene på Langeland. Dem er der omkring 700 af. De venter på at få afgjort deres ansøgning om asyl og svaret på om de må blive i Danmark eller skal rejse ud igen.

Og så er der integrationsflygtninge, som er flygtninge, der har fået asyl i Danmark. I modsætning til asylsøgerne, har kommunen en forpligtigelse til at hjælpe med at integrere flygtningene i samfundet. De skal læse sproget, have et arbejde eller i praktik. Og så skal de blive på Langeland i tre år.

På den anden side er Bjarne Nielsen svært tilfreds med, at asylansøgerne ingen udgift er for Langeland Kommune.

- Tværtimod tjener vi på dem, påpegede han og tilføjede, at det skaber nye job og omsætning i lokalsamfundet.

Ifølge økonomi- og stabschef Jani Hansen giver asylomsætningen ikke overskud men et såkaldt "overhead" på fem procent, som kommer kommunen til gode.

- Denne indtægt vil udgøre 15 millioner kroner i 2016, siger hun.

Det dækker administrative udgifter, som kommunen har på asylområdet, og ifølge kommunaldirektør Jørgen Christiansen sparer kommunen udgifter til skoler, sundhed og børnepasning, som i forvejen er i kommunalt regi.

  • Jørgensen_Erik

    Af:

    Lokalredaktør på Langeland. Indfødt langelænder, der efter 25 år på Thurø, er vendt ""hjem". En gang øbo, altid øbo. Lokaljournalistisk er et vigtigt led i den demokratiske proces, og i sær i en udkantskommune som Langeland, der har sit at slås med, er den lokale avis et talerør, der skal sætte fokus.

Mere om emnet

Se alle
Rift om job på nyt asylcenter i Nyborg

Rift om job på nyt asylcenter i Nyborg

God forretning: Asylcentre skaber arbejdspladser

God forretning: Asylcentre skaber arbejdspladser

Mistet tillid: Langeland fyrer kommunaldirektør

Mistet tillid: Langeland fyrer kommunaldirektør

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere