Log ind

Udenfor: Atypisk i en neurotypisk verden

  • Udenfor: Atypisk i en neurotypisk verden
    Børn og unge med asperger er sat udenfor i den normale verden. Men en gang hver anden torsdag mødes de i en ungdomsklub, hvor det usædvanlige er helt normalt.
  • Udenfor: Atypisk i en neurotypisk verden
    Børn og unge med asperger er sat udenfor i den normale verden. Men en gang hver anden torsdag mødes de i en ungdomsklub, hvor det usædvanlige er helt normalt.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hver anden torsdag mødes cirka 20 asperger-børn og deres forældre i ungdomsklubben. Her finder de et pusterum fra den normale verden, hvor de ikke passer ind

Rudkøbing: Siri Reese Kragesteen elsker at tegne. Hun er velformuleret og intelligent. Hun går ikke med make-up og vil helst have rart tøj på. Hun er udadvendt, men hun kigger dig ikke ind i øjnene. Hun er 27 år og har sin mor med til fritidsaktiviteter. Siri Reese Kragesteen har aspergersyndrom - en form for autisme - men det gør hende ikke unormal. Det gør hende atypisk i en "neurotypisk verden", som hun ville sige. Og så er hun faktisk blevet mindre og mindre atypisk gennem de 27 år, hun har levet.

For antallet af autismediagnoser er steget markant de sidste år. Ifølge Socialstyrelsen har en procent af befolkningen i Danmark en form for autisme. Der er flere end 50.000 som Siri Reese Kragesteen. Og alligevel er der ingen som hende.

- Jeg mener ikke, at der er noget, der er normalt eller ikke normalt, siger Siri Reese Kragesteen, der har sit eget mærkat til alle os, der giver hende mærkatet aspergersyndrom.

- Der er mennesker med autisme og neurotypiske mennesker, siger hun.

Er alene sammen

Hver anden torsdag aften mødes børn og unge med autisme i Asperger Langelands Ungdomsklub. De kommer fra øen og hele Sydfyn for at få selskab, selv om de fleste foretrækker at være alene sammen med andre.

Siri Reese Kragesteen bruger det meste af aftenen med hovedet bøjet forover. Nogle gange er det henover en tegning. Lige nu er det henover en telefon. Hun skyder bobler i forskellige farver på skærmen, mens hun fortæller.

Hænderne bevæger sig hele tiden. Det gør hendes koncentration bedre. Selvstimuli kalder hun det. Og så virker telefonen også som et værn mod øjenkontakt.

- Jeg kan ikke kigge dig ind i øjnene. Det gør næsten fysisk ondt. Det er så ekstremt intimiderende. Men jeg har øvet mig i at kigge folk mellem øjnene, siger hun.

Logik og andre regler

Det er en af måderne, hun prøver at tilpasse sig en neurotypisk verden med neurotypiske regler. Regler, der påbyder, at man kigger hinanden i øjnene for at vise interesse og tilstedeværelse. Regler, der siger, at unge kvinder går med make-up og gør noget ud af deres tøj.

- Jeg har haft flere veninder, der har forsøgt at lære mig det. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal tage det på. Det er ikke rart, siger Siri og smiler.

Sådan er hendes logik. Mens de sociale regler gør, at hun hele tiden er stresset, opmærksom og angst, når hun befinder sig blandt de mennesker, der nok tænker typisk, men anderledes end hende.

I ungdomsklubben er der ingen regler, som Siri Reese Kragesteen og de andre med aspergersyndrom ikke forstår. Her kommer det sociale fællesskab i en ramme af forståelse, indsigt og indlevelse.

- Jeg slapper af her, fordi jeg ikke hele tiden skal tænke. Det skal jeg konstant i den virkelige verden, siger hun.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere