Log ind
BREAKING NEWS
- Borgmester-skifte: Anker Boye stopper til nytår

Tre generationer spiller ud på Langelandsfestival

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Direktør Christoffer Weber lægger stor vægt på, at frivillige medarbejdere er de bedste ambassadører for Danmarks største havefest
RUDKØBING: Indtil videre høres kun mågernes skrig og skrål, mens de nysgerrigt flakser og flyver rundt omkring, og vinden, der suser i træer og buske, hvis der da ikke lige dukker en girafbil op over bakkerne og sender en sand kaskade af støvskyer ud over stepperne i farten.

Jo, de hygger sig og blærer sig, gør de, de unge knægte selvfølgelig, der har fået et ekstra hår på brystet, fordi de med et smørret grin trykker den af på speederen, nu de har fået medansvar for, at Langelandsfestivalen så småt begynder at gå i karakter og vise sig fra sit sande ansigt på Rue Mark.

Som på touren: Op ad bakke!

Stilladser, telte og det "elektriske hegn" rejser sig. Der er som på touren dernede i Frankrig lang vej endnu op ad bakke. Okay, her på Langeland nøjes vi med at bestige små hatbakker, vi forcerer kvindebryster "i et land uden høje bjerge", som Michael Falch med en fortid i Tryggelev og omegn besynger.

Det er stilhed før stormen.

Men om tre uger er det alvor, så eksploderer Store Scene, Møllers Kaffebar og Plejehjemmet, og vi siger skål og går amok i en salig musikalsk rus. 30.000 mennesker - gæster og medarbejdere - vil gøre deres til at blive indskrevet som en levende del af den langelandske lokalhistorie anno 2008.

Foruden det måske lidt forslidte smil-du-er-på-slogan "alle er glade" er Langelandsfestivalens varemærke: tre generationer spiller ud.

Det vil sige, at hele familien - bedsteforældre, far, mor og børn - er med på spøgen, når havelågen sidst i juli slås op med et brag til et festfyrværkeri i Danmarks største havefest på Rue Mark.

Og netop denne treenighed kan i sidste ende blive redningen for Langelandsfestivalen, fordi der skal masser af frivillig arbejdskraft til at få lunten til at eksplodere - lige fra madlavning til tømning af toiletter og udlevering af brækposer.

- Vi er dødafhængige af de frivillige medarbejdere, ellers ville der ikke være nogen festival, erkender direktør Christoffer Weber, højre hånd for festivalejer Allan K. Pedersen.

- De frivillige er de samme, som kommer hvert år. De kommer og lægger nogle timers arbejde, får et armbånd til gengæld og er en del af hyggen og fælleskabet.

- Så du er ikke nervøs for generationsskiftet i det frivillige arbejde på festivalen?

- Nej, netop fordi forældrene har børnene med, siger han fortrøstningsfuldt i det lønlige håb, at junior tager over, når det er tiden til, at det bliver deres ansvar at gi' en hånd med.

Skæpper i kassen

Langelandsfestivalen stiller selv med 4000 frivillige, fortrinsvis fra København og nordlige omegn, og de binder sig for mindst 32 timers arbejde mod at få armbånd, camping og et hjemmelavet kaloriekoloreret måltid mad, når de er på vagt, mens de lokale foreninger har 700-800 mand i sving hver især i 24 timer med at slå to fluer med ét smæk: at tjene såvel festivalen som penge hjem til foreningen.

Maden må de så selv klare i teltet ved boldklubben.

Men det er vel til at leve med, for det skæpper immervæk 700.000-800.000 kroner i kassen, til fordeling, forstås, og det er penge, som foreningerne slet ikke kan undvære.

Derfor er det så vigtigt for de unge at forstå det der med generationsskiftet.

Rue eller Herrens Mark

Det er en kendsgerning, at det bliver sværere og sværere for foreningerne at skaffe frivillig arbejdskraft fra egne rækker - både i det daglige og til festivalen. De unge gider ikke... "Hvad får vi for det?", lyder parolen, og ildsjælene, der har været med i mange år, brænder ud. Og dermed risikerer Langelandsfestivalen i sidste ende at stå ikke på Rue Mark, men på Herrens Mark.

Festivaldirektør Christoffer Weber erkender, at det er akilleshælen:

- Hvis vi står i stampe, jamen, det må vi ikke. Vi skal skabe en atmosfære, så det er sjovt for de frivillige at være med. Vi skal hele tiden have fokus på modtagerne, altså såvel gæster som medarbejdere - og medarbejderne er gode og uundværlige ambassadører for Langelandsfestival, pointerer Christoffer Weber.

Indtil videre lykkes det med møje og besvær og mund til mund-metoden blandt familie, venner og bekendte over hele landet, der gerne vil en tur til havefest på Langeland.

- Foreningerne er på plads, forklarer Christoffer Weber.

Lokumstjansen venter

Derimod annoncerer Langelandsfestivalen på sin hjemmeside fortsat her små tre uger før, det går løs, efter arbejdskraft i egne rækker.

- Vi mangler faktisk kun et par hundrede endnu, ud af 4000. Så vi er ikke nervøse, slet ikke, for at vi ikke kan nå at stille hold, understreger Christoffer Weber, der mener, at folk melder sig til i sidste øjeblik, fordi de først kikker op på himlen for at se, hvad vej vinden blæser med vejrudsigten.

- Det sjove med de frivillige er, at når de er her, så har de intet imod at tage en ekstravagt...

- Hvad med Girafbanden, der har lokumstjansen. Der har tidligere været problemer med at skaffe mandskab?

- Ja, det var der specielt sidste år, men Girafbanden er fyldt op, 400 mand er klar, og jeg kan garantere pæne og rene toiletter og bad, smiler Christoffer Weber.
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere