Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Tårer i Lohals over familie-udvisning

Tårer i Lohals over
familie-udvisning

Annonce:

Hårsaksen

Her kan børnene blive klippet på den søde BON BON elefant eller hundeprutten.

Mikkel Hamann, Maja Kristensen, Lotte Sørensen, Tinne Holm og Marianne Laugesen kommer fra fem af i alt otte familier i Lohals, som er ulykkelige over familien Pelargus udvisning.
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Artiklen er hentet i arkivet

Familier fra Lohals har kæmpet for familien Pelargu, uden held. Familien fra Albanien står til at blive udvist, selvom de er i fare for at dø på grund af blodfejde

Lohals: Imens vi snakker kan Lotte Sørensen ikke længere.

Hun tager sig til øjnene med højre hånd, kigger ned og begynder en stille hulken.

- Jeg vil aldrig involvere mig sådan her igen med en anden asylfamilie. Det er simpelthen for hårdt og så trist, siger Lotte Sørensen.

Fem personer sidder rundt om et bord på Gartnervænget i Lohals.

På grund af Lotte Sørensens hulken, opstår der cirka 15 sekunders stilhed.

Den bliver brudt af Mikkel Hamann, der har kontaktet Fyns Amts Avis, på baggrund af asylsagen, han kalder "grotesk."

- Vi kom hurtigt ind på livet af hinanden, siger Mikkel Hamann, der er søn af Hanne Hamann. Hun har i flere år skrevet frem og tilbage med Udlændingestyrelsen, advokater, FN og asylmyndigheder uden held til at få den albanske familie Pelargu til at blive.

Råb over fodbold

Mikkel Hamann mindes især aftener, hvor der blev set fodboldkampe i fjernsynet med familien Pelargu, hvor alle mændende og drengene råbte og skreg på en blanding af dansk, engelsk og albansk over offside, skuespil og dommerfejl.

Familierne i Lohals, herunder børn, som ikke sidder med ved bordet, har været dybt involveret med familien Pelargu fra Albanien, som for over tre år siden kom til Danmark og sendt til asylcentret i Lohals.

- De kom gående der hånd i hånd en trist decemberdag, som en af de første asylfamilier heroppe. Jeg standsede op, begyndte at snakke med dem, og siden den dag, var vi venner. De ville så gerne det danske samfund. Filda, der var lærer i Albanien, blev ansat som hjælpelærer på Nordskolen. Børnene kom næsten fra dag et ind i de normale klasser og lærte dansk ultrahurtigt, siger Maja Kristensen, der oplyser, at familier i Lohals arbejdede på at finde et hus og faste job til familien i byen.

- Mine børn kan ikke forstå det, da jeg fortalte dem om udvisningen. At vi lever i et system, hvor man bare bliver smidt ud og "farvel med dig," og der efter min mening ikke bliver kigget på familiens individuelle situation. Min den lille bliver rigtig ked af det og græd meget over det. Det påvirker dem utroligt meget, siger Lotte Sørensen.

192 kilometer væk derfra sidder familien Pelargu på Røde Kors' asylcenter i Avnstrup.

Også her har der været grædt mange tårer.

Sendt hjem i februar

Familien Pelargu, moderen Filda, faderen Enrik og de to børn Amadeo på 14 og Katia på 10 fra Albanien har i løbet af tre år været hele det danske asylsystem igennem.

Først hos Udlændingestyrelsen, hvor deres asylsag blev afvist.

Siden i Byretten og Landsretten, hvor Udlændingestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Det betyder at familien har fået besked om, at den med overvejende sandsynlighed står til at blive udvist tilbage til Albanien i begyndelsen af februar måned. Den nærmere dato bliver bestemt af Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter.

Amadeo på 14 år sidder i familiens sofa og har svært ved at svare på mine spørgsmål uden at græde.

- Jeg kan slet ikke forstå det, siger han.

Blodfejden

Familien Pelargu har arvet en blodfejde med en magtfuld klan som modstander.

Familiefaderen Enrik Pelargu ønsker ikke at gå i detaljer med navne og omstændigheder, da han frygter for familiens sikkerhed.

Men konflikten skyldes en hændelse årtier tilbage, hvor der kom en uenighed om et stykke land. På den baggrund skete der en række mord i byen. Intet af dette har Filda, Katia, Amadeo og Enrik Pelargu været direkte involveret i.

Det har ført til, at den anden familie vil hævne dette ved at slå Enrik og Amadeo ihjel på grund af ære.

Filda viser mig et stykke papir fra The Committee of Nationwide Reconciliation Albania, som i over 25 år har arbejdet med at forsøge at mægle mellem blodfejdende familier.

Kommitteen har været involveret i sagen med Pelargu-familien, og vurderer, frit oversat fra engelsk,: "at der er høj risiko for, at Enrik Pelargu og andre medlemmer af hans familie vil blive slået ihjel i Albanien," står der på papiret, som ridser blodfejden op.

Hård beslutning

- Jeg har aldrig måttet tage en hårdere beslutning om at flygte. Men en dag, da Amadeo var 10 år gammel i 2012, standsede der en bil, og nogle mænd forsøgte at hive ham ind. Jeg løb hen og holdt fast i Amadeo, alt hvad jeg kunne, indtil bilen kørte igen. Der valgte vi at tage af sted meget kort tid efter, lyder det fra Filda, der forstår dansk, men taler bedst på engelsk.

- Den her blodfejde? Det er så barbarisk. Jeg har slet ikke ord for det, lyder det fra Maja Kristensen tilbage på Langeland.

I august 2013 blev familien Pelargu sendt væk fra Lohals af de danske myndigheder og befinder sig nu i Avnstrup, hvor de nu venter på at blive sendt ud af landet.

- Medmindre der sker et "mirakel," som Filda Pelargu siger ved sofabordet, hvor der er småkager og klejner.

Siden dengang har otte familier fra Lohals jævnligt besøgt dem.

- Jeg bliver så glad, når jeg får besøg af mine langelandske venner, siger Amadeo Pelargu, som ifølge familierne i Lohals er et stort fodboldtalent og har spillet i den lokale klub TTIF.

Siden familien fik besked om at blive sendt til Albanien er Amadeo blevet mere indadvendt og har let til tårer, siger hans mor Filda.

- Jeg er ikke lige så glad for at spille fodbold, siger drengen, hvis største drøm er at blive i Danmark, og, hvis der var fri valgmulighed, bo i Lohals med de gamle venner.

Også Filda ville gerne bo på Langeland, men det er ret ligegyldigt i det store billede.

- Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever, og at vi ikke kommer til Albanien, hvor vi vil blive fundet. Jeg er ligeglad med æresbegreber. Jeg vil have, at min familie overlever, siger hun.

- Mange personer fra Lohals har sørget for, at jeg føler mig hjemme. Jeg ser dem ikke som venner, men som min familie, fortæller hun.

Mere om emnet

Se alle
Asylfamilie skal alligevel ikke rejse i dag

Asylfamilie skal alligevel ikke rejse i dag

Albansk familie skal forlade landet snart

Albansk familie skal forlade landet snart

Udlændinge-ordfører vil tage sag op

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70