• Færre langelændere bliver døbt, begravet, viet og konfirmeret i øens kirker end for 10 år siden, viser tal fra Danmarks Statistik, som Fyns Amts Avis har gennemgået.
  • Flere sogne er nede på en håndfuld eller færre såkaldte kirkelige handlinger om året.

Langeland: Bryllups- og begravelsesklokkerne ringer langt mindre end for 10 år siden.

Det viser en gennemgang af de såkaldte kirkelige handlinger i de 18 sogne på Langeland og Strynø, som Fyns Amts Avis har kigget nærmere på.

Tallene fra Danmarks Statistik beskriver, at hvor der i 2006 var i alt 506 begravelser/bisættelser, konfirmationer, vielser, velsignelser og konfirmationer på øerne, var der sidste år 393.

1363 færre sogne-indbyggere

Indbyggertallet i sognene på Langeland og Strynø går på nær et enkelt sogn tilbage over en 10-årig periode.


Her er folketallet fra 1. januar 2017. Tallene i parantes er udviklingen:


Strynø 179 (-35)
Bøstrup 411 (-77)
Snøde 353 (-103)
Stoense 192 (-36)
Hou 536 (-145)
Longelse 578 (-62)
Fuglsbølle 204 (-23)
Lindelse 781 (-93)
Humble 1291 (-149)
Tryggelev 332 (-76)
Fodslette 110 (+1)
Magleby 378 (-753)
Rudkøbing 4060 (-94)
Simmerbølle 713 (-25)
Skrøbelev 594 (-40)
Tranekær 213 (-67)
Tullebølle 1105 (-125)
Bagenkop, indtil 1/10 en del af Magleby Sogn, 539 (+539).
I alt: 12569 (-1363)

Det er en udvikling, som bekymrer folkekirkepræster:

- Det kan man godt være foruroliget over. Vi må tage til efterretning, at befolkningstallet daler. Det virker ind på alt. På butikker og aktiviteter i det hele taget på Langeland. Politikerne må gøre noget for at gøre det attraktivt at flytte til, mener sognepræst Hanne Davidsen fra Rudkøbing og Simmerbølle kirker.

Hun forklarer, at tallene kan snyde:

- Nogle ældre, der dør i Rudkøbing eller på Svendborg Sygehus, vil af uransagelige grunde bisættes fra kapellet i Svendborg. Selv om der er en nedgang i Rudkøbing Kirke, så har vi præster måske haft 20 i Svendborg Kapel, tilføjer Hanne Davidsen, der understreger, at kirkerne bidrager med en masse andre aktiviteter til lokalområdet.

Rudkøbing Sogn er de sidste 10 år gået tilbage på både dåb, begravelser/bisættelser og konfirmationer. Det er kendetegnet for de fleste af de i alt 18 sogne på Langeland.

Samtidig er folketallet i sognene gået knap 1400 indbyggere tilbage - og fraflytning og faldende børnetal er den helt store forklaring på, hvorfor de kirkelige handlinger går ned, mener de præster, avisen har talt med.

- Antallet af kirkelige handlinger afspejler langt på vej befolkningsgrundlaget. Man kan heller ikke dømme bare ud fra kirkelige handlinger. Vi har vores begravelser og bisættelser, som på mange måder er ved at blive en af kerneydelserne i folkekirken. Dem har vi mange af, fortæller sognepræst Hans Henrik Merrild fra Nordlangeland Pastorat, der dækker seks kirker.

- Vi er ikke en forretning

En af kirkerne ligger i Stoense Sogn, hvor der sidste år var to dåb, en vielse og en konfirmation. For 10 år siden var der samlet ni kirkelige handlinger i sognet.

- Jeg har ikke nogen holdning til, hvornår et sogn bliver for lille til at have en kirke. Det er en større politisk afgørelse. Det er klart, at der på et eller andet tidspunkt formodentlig må ske noget, siger Hans Henrik Merrild.

Provst for Langeland-Ærø Provsti, Trille Brink Westergaard, mener ikke, kirkerne skal måles på de kirkelige handlinger alene.

- Nu er det ikke sådan, at vi i kirken går ind og tæller og siger, at det giver mere mening at holde tyve begravelser om året i forhold til to. Selvfølgelig skal det hænge sammen, men vi er ikke en forretning. Folkekirkemedlemmerne betaler for, at kirken står der den dag, de skal bruge den, siger provsten, der umiddelbart ikke har nogen gode råd til, hvordan man vender udviklingen:

- Hvis jeg havde et svar på det, ville jeg blive borgmester meget nemt. Det er en fælles udvikling, som ikke specifikt har noget med kirken at gøre. Det er et kommunalt problem i hele landet i det, man kalder Udkantsdanmark. Rent kirkeligt er medlemstallet i mit provsti stort set uændret. Det har dalet meget lidt - og der er en god og trofast opbakning til folkekirken, siger Trille Brink Westergaard.

  • Byline

    Af:

    Jourhavende, Fynsamtsavis.dk. Ansat på Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis siden januar 2012 og bor på Midtfyn - i landsbyen Espe - med kæreste og to børn. Arbejdssteder: 2017-: Fynsamtsavis.dk 2016: Erhvervsavisen Fyn 2012-16: Lokalredaktionen i Ringe 2012: Fyens.dk 2011-12: Journalistpraktikant på Fyens Stiftstidende i Middelfart og på samfundsredaktionen.

Mere om emnet

Se alle
Sydfynsk folkekirkemedlem: Fyns Amts Avis er en modig avis

Sydfynsk folkekirkemedlem: Fyns Amts Avis er en modig avis

Biskop: God interesse for kirke med to begravelser i 2016

Biskop: God interesse for kirke med to begravelser i 2016

Sognet med to begravelser: - Kirken er det sidste, vi har tilbage

Sognet med to begravelser: - Kirken er det sidste, vi har tilbage