Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Flygtninge takker for 20 år

Flygtninge
takker for
20 år

Annonce:

Rejs billigt til Mallorca

Vi flyver hver lørdag. Se alle vores tilbud her!

Almira Vojnikovic når at hilse på en stor del af de omtrent 250 gæster, der har købt billet til ­arrangementet på Ørstedspavillonen.
Foto: Yilmaz Polat

Artiklen er hentet i arkivet

Musik, foredrag og egnskager. Herboende bosniske flygtninge takkede langelænderne søndag på ØP for 20 dejlige år

Rudkøbing: Søndag eftermiddag på ØP, og Minela Ahmic får tårer i øjnene.

- Jeg kan slet ikke skjule det, siger hun snøftende, da hun modtager blomster fra én af de danske familier, der hjalp hende videre i sluthalvfemserne.

Det er 16 år siden, hun sidst har set dem.

Parret er også rørt.

- Minela er sød, superdejlig og klog. Hun har haft en vilje til at komme videre, og jeg er meget glad for at se hende i dag, siger Lisbet Linell, der dengang var ansat som sproglærer på AOF i Svendborg.

Den anden halvdel af parret, Erling Hemmingsen, var leder af Børnehaven Kildebækken og fik Minela ansat i sprogpraktik.

Britta Klokker dukker også op, og i begyndelsen af arrangementet kan hun ikke få et øjebliks fred fra den lange kø af kram og kindkys.

Hun var ansat dengang på Asylcenter Holmegaard, og det er tydeligt, at hun har berørt mange af de tilstedeværende.

Gensyn

- Hvor er det godt at se dig, lyder det hele tiden fra forskellige, og nogle af de gamle følelser kommer op igen.

- Ej, hvor er det længe siden. Du var sådan en lille lort dengang, hvor er I alle sammen blevet store, siger Britta Klokker henvendt til Nermin Ahmic med en stemme, der er fyldt med års vid, bid og kærlighed.

De tre håndfulde bosniske arrangører går frem og tilbage.

Der bliver bidt lidt negle, sørget for, at alle detaljerne kommer på plads, at kagerne i pausestuen står helt rigtigt, at den røde løber ligger lige, og at det danske og bosniske flag foldes rigtigt ud i vinden og regnen uden for Ørstedspavillonen.

Samtidig bliver der dog også tid til at byde alle velkommen én for én.

Hovedarrangøren, Almira Vojnikovic, giver kram, tager folk i armene og lyser op i smil, for hver og én af de mange langelændere, hun har lært at kende gennem 20 år.

Hun er også en af de personer, der har valgt at stille sig op på scenen for at fortælle om tiden som flygtning, og krigen i Bosnien set igennem en 11-14-årig piges øjne.

- Jeg tror, det er sundt at begynde at tale om den tid, siger hun.

Politi fjernede far

- Vi var en rigtig kernefamilie. I starten mærkede vi ikke noget til det. Vi hørte om nogen, der døde der og der, men personligt var vi ikke berørt. Lige indtil den dag politiet kom og fjernede min far, siger hun oppe på ØP's scene, imens de over 200 gæster sidder så musestille, som de kan.

Hun fortæller om en barndom og ungdom, hvor hendes mor advarede om soldatervoldtægter, om trusler i telefonen, om enorme bombenedslag 30 kilometer væk, der fik ruderne til at dirre. Om kampvogne og serbiske soldater, der ankom til familiegården

Almira påpeger, at hendes historie langtfra er den værste.

Livet er mærkeligt

- Mine forældre og mine søskende overlevede. Der var mange, som mistede nære familiemedlemmer, naboer. Steder hvor alle forsvandt. Livet er mærkeligt. Vi kan være her i dag og spise kager og hygge os i 10 minutter. Og i de selvsamme 10 minutter sker der noget grusomt et sted i Syrien.

Flere gange under foredraget kan Almira ikke holde tårerne tilbage

- Jeg husker, da vi ankom til asylcentret, og jeg fik en bamse, at jeg for første gang i meget lang tid havde følt mig velkommen. Jeg kan ikke huske, hvem de første mennesker, der tog imod mig på Langeland, var. Men jeg husker følelsen. Varmen fra dem. At vi endelig var velkomne, siger hun.

Musikeren Adi Zukanovic, der ankom til Langeland i 1993, fire år gammel, valgte at spille et klassisk nummer på klaver sammen med sin kæreste Ida Nørby på cello.

- Langeland har betydet enormt meget for mig. Jeg synes på mange måder, at integration er et sjovt ord helt personligt. Jeg føler mig ikke integreret. Jeg føler, at jeg stammer herfra. At jeg er langelænderen Adi, siger han.

Mere om emnet

Se alle
Langeland med Snehvide-husene

Langeland med Snehvide-husene

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70