Log ind

Suzanne og alle mændene

  • Suzanne og alle mændene
    1 / 3
    "Han var så flot, at jeg hele tiden var bange for at andre kvinder skulle løbe med ham". Anthony hed Suzanne Bjerrehuus første ægtemand, her sammen med Suzannes søn Oliver. Anthony er i dag jurist i Australien.
  • Suzanne og alle mændene
    2 / 3
    15 år og stadig jomfru, men ikke ret længe.
  • Suzanne og alle mændene
    3 / 3
    "Suzanne er som New York, det bedste og det værste samlet på et sted". Asger Aamund holder tale for sin brud i 1988, hun beskriver sit dress som en "prins pilfinger-brudekjole".

Artiklen er mere end 30 dage gammel

FRÆKT: Suzanne Bjerrehuus beretter i ny bog om sit sex- og samliv med 22 kærester. Det dårlige forhold mellem sønnen Oliver og ægtemanden Asger Aamund var ved at koste ægteskabet
Annonce
April 1964, Suzanne Bjerrehuus er 16 år og skriver glad i sin dagbog om den nat, da hun endelig mister sin mødom:

"Peter Adam og jeg har atter fundet hinanden. Vi elsker hinanden som aldrig før, og jeg tror, at dette vil vare ved altid. Vi vil aldrig skilles. Jeg var i seng med ham og fortryder intet. Der er intet forkert i det, når man virkelig elsker. Først nu ved jeg, hvad det er at leve. Vi gjorde det flere gange. Det var vidunderligt. Jeg elsker ham vanvittigt. Først var vi i biografen, bagefter gik vi hjem hos ham. Han tændte stearinlys på gulvet".

Suzanne Bjerrehuus har ligget på mange sider, men aldrig på den lade. Beretningen om den allerførste gang, hun var i seng med en kæreste er fortalt med stor ømhed i hendes nye bog "Livet i mine mænd".

En bog om den frigjorte kvinde, der sikkert til manges forargelse har opført sig som en "rigtig" mand - og lagt stribevis af kærester ned. Vi får de erotiske beretninger om Suzanne og hendes 22 mænd og forklaringen på, hvorfor kærligheden stort set kun med hendes egne ord "holdt mellem tre måneder og tre år". Hun møder den eneste ene - igen og igen.

- Jeg er ikke den, der bare holder ud i et forhold. Jeg bryder ud. Jeg fortryder ikke noget, for jeg har levet livet. Jeg tænker tit på alle de kvinder, der er blevet hos deres mænd i et dårligt forhold for så at blive skilt som 50-årige. Så sidder de dér, har ofret sig "for børnenes skyld", og hvad så nu?

I køkkenet henter hun et par kopper god rødvin, som hun luner og tilsætter lidt sirup - sidste skrig på de københavnske cafeer og også her i Hellerup i den hvide kasse af et hus - naturligvis med sorte, glaserede teglsten.

- De fleste mennesker er ens, ikke? Herude i Hellerup ligner husene hinanden, vi har alle sammen pelargonier i vinduerne. Sådan er det også med mænd og kvinder - vi ligner hinanden. Men jeg har altså opført mig som en mand, griner Suzanne Bjerrehuus.

Og dermed mener hun, at når en mand får lagt en masse kvinder ned, så er han en rigtig tyr - set med omgivelsernes øjne. Når en kvinde lægger en masse mænd ned, så stemples hun som en tøjte.

Hvor mange mænd?

Suzanne Bjerrehuus' nye bog starter smukt med, at hun møder Asger Aamund, og den slutter med, at han frier til hende, falder på knæ på et hotelværelse og forærer hende en smuk, snoet guldkæde og spørger hende, om hun vil gifte sig med ham - hun satte sig op i sengen, snoede en lok hår om sin finger og svarende endelig: Så, pyt da.

Imellem disse to helt afgørende begivenheder i hendes liv følger kaskader af ord om Suzanne Bjerrehuus erotiske liv, hvert kapitel har sine egne ejakulationer, og saft-spændingen stiger, efterhånden som hun med glubende appetit på livet får lagt mand på mand ned. Hun beskriver sig selv som serielt monogam.

Efter Peter Adam går det løs med både danske og udenlandske kærester. Hun fortryder intet. Jo hun gør, men det er ikke meget, når man tænker på, hvad alverdens lagner har måttet lægge stof til på grunde af hendes erotiske appetit:

- En af mine amerikanske kærester havde en søn, som jeg gik i seng med. Det har jeg det stadig dårligt med.

Suzanne Bjerrehuus kender mandens kringelkroge, for hun har afprøvet og dyrket erotik med alle typer mænd: Den uerfarne, den gifte mand, den jaloux mand, og ham, der slog hende.

Mange kvinder vil nikke genkendende til hendes kærlighedsforhold. Hun har prøvet det meste: Den erotiske besættelse, der får kvinder til at finde sig i alt for meget, jalousien, der gør dum og smålig, problemerne mellem sønnen (Oliver) og papfaderen (Asger Aamund) og den ulykkelige kærlighed til en mand, som er splittet mellem to kvinder.

- I bogen har jeg valgt at fortælle om 22 af mine kærester, og jeg holder stadig af dem alle sammen, siger Suzanne Bjerrehuus.

22 kærester - det er vældig mange, det må da være dem alle sammen?

- Skulle jeg have fortalt om alle mine kærester i bogen, så var den blevet lige så tyk som Det Gamle Testamente. Jeg nøjes med de 22, og jeg synes, de skal være stolte over at være kommet med, siger Suzanne Bjerrehuus.

Hun erkender også, at der er enkelte af kæresterne, hun simpelthen ikke rigtig kan huske. Det må være Karl Kedelig-typerne - eller hvad?

- Jeg ved det ikke rigtigt, men der er altså bare nogle af dem, der er gledet ud. Sådan er det.

Moderen ofrede sig

Inden vi når forargelsens tinder, skal det kraftigt understreges, at bogen ikke alene er en erotisk beretning. Den er faktisk et nærmest Lise Nørgaard-nøjagtigt tidsbillede af efterkrigstiden med klare Matador-undertoner i form af spændende eksistenser og klassekamp.

Vi hører om Suzannes altopofrende mor, der fik egen frisørsalon, tog til Paris og kom hjem klædt i smart tøj og klokkehat og satte dagordenen blandt kvinderne i Maribo. Hurtigt fik moderen sparet så meget op, så hun kunne købe en åben DKW sportsvogn. Men det blev hendes skæbne, at hun mødte Suzannes far, en 13 år ældre storcharmør, der ikke havde meget held med at slå sig op som åle-farmer. Til gengæld var han en kvindebedårer. Han lokkede moderen med til storbyen. Det beskriver Bjerrehuus således:

Fra at være dronningen af Maribo blev hun nu reduceret til en lille bonderose i København. Hun blev drillet for sit flade lollandske, havde opgivet Lady-Salonen, mistede sin uafhængighed og følte sig mindreværdig i selskab med alle de smarte københavnerpiger. Det gav en ubalance i deres forhold. Far solgte hendes sportsvogn. Han var en livsnyder og kunne lave forretninger ud af alt.

Suzanne Bjerrehuus kom til verden som et ønskebarn, men da lillebroderen Torben kom et par år senere, ønskede hun ham hurtigt derhen, hvor peberet visner. Da han lå i barnevognen, hev hun ham op, lagde ham på jorden, tog hans sut, hoppede selv op i barnevognen og lå dér med sutten under dynen.

Broderen havde en nyresygdom. Han lå et halvt år på hospitalet og fik ifølge Suzanne Bjerrehuus al moderens kærlighed og omsorg. Hun lægger ikke skjul på, at broderen og hun ikke har nogen god kemi, den er nærmest rigtig dårlig.

- Vi taler ikke sammen den dag i dag, siger Suzanne Bjerrehuus, og så taler vi ikke mere om det.

Talen til bruden

Asger Aamund, som Suzanne Bjerrehuus blev gift med i 1988, er den mand, der har stået distancen længst - og det ser ud til at holde - trods en krise, der truede med at ødelægge ægteskabet.

Allerede i sin tale til sin brud, ramte Asger Aamund hovedet på sømmet, da han skulle karakterisere sin hustru - de havde mødt hinanden ved et bryllup på Fyn:

- Susanne er som New York. Aldrig har så meget vidunderligt og så meget forfærdeligt været samlet på ét sted. Men det er et problem, som man som ægtemand åbent må se i øjnene og leve med.

- Hun har jo opført sig, som om hun havde været en mand! Det er næsten ikke til at bære. Der er to muligheder: Enten sønderriver man sine klæder og løber skrigende ud i sneørkenen og omkommer dér fortæret af skinsygens pinsler. Eller man kan - som jeg gjorde det - vælge at føle sig privilegeret, en ridder ved dronning Suzannes runde bord, i godt selskab.

I bogen er der et meget følelsesladet kapitel, der handler om den klassiske konflikt: Mor med søn i puberteten gifter sig med ny mand.

- Oliver rettede hele sit pubertets-oprør mod Asger. Og Asger bakkede ud. Deres forhold var meget, meget dårligt. Jeg for som et kat i hovedet på Asger, når han irettesatte Oliver. Der er kun én ting, der kan løse dét problem: Tiden. I dag har de heldigvis et godt forhold til hinanden.

Oliver beskrev det familiære trekantsdrama i én sætning:

- Her sidder vi så, to nisseløse hanhunde og en håndsky tæve.

I dag bor Oliver Bjerrehuus i New York i egen lejlighed, han er model og hænger på store billboard-reklamer. Og så har han skænket sin mor barnebarnet Oscar.

- Det er pragtfuldt, for når han er her og løber hen og stiller sig på Asgers sko i stuen, så ved drengen jo ikke, at Asger er sådan en fin hanelefant, man ikke må savle på, griner hun.

- Du er jurist, du har ikke spurgt dine kærester på forhånd, og nu skriver du løs med intime detaljer. Er du ikke bange for et sagsanlæg?

Suzanne Bjerrehuus lyser op i et stort smil, da hun øjner en kærkommen lejlighed til at dele mændene op i to kategorier:

- Jeg står ved det, jeg har skrevet. Vi får se. Der findes mænd, og så findes der mandfolk!

- Søger jeg et job, er jeg altid sikker at komme til samtale på grund af mit udseende. Mændene elsker blondiner, og de elsker at placere os i rollen som dumme. Det har været min fordel, siger Suzanne Bjerrehuus, der både har været bingovært på tv og leder af de konservatives politisk økonomiske sekretariat på Christiansborg.
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Sjusket og fyldt med fejl

Sjusket og fyldt med fejl

Frømand druknet i odense å

Over 26.000 til Bogmessen

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere