Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Man skal
blive i sin
egen
vægtklasse

Annonce:

Unikt kursuscenter i smukke omgivelser!

Se alle vores tilbud og besøg Hovborg Kro her:

Man skal blive i sin egen vægtklasse

Artiklen er hentet i arkivet

Guido Päevatalu er fyldt 54 år og har skiftet de lyriske barytonpartier ud med fædre- og karakterroller
For en halv time siden hentede Guido Päevatalu mig ved Hellerup Station i sin røde Alfa Romeo, og nu sidder vi i skarpt sollys på Café Jorden Rundt og drikker café latte.

Bilerne kværner forbi på Strandvejen, men det lader ikke til at genere operasangeren, der er afslappet klædt i kakifarvede shorts og storternet hørskjorte. Med et par trendy solbriller i panden, genopfrisker han historien om slægten med det tungebrækkende navn "Päevatalu".

- Min far var estisk flygtning under 2. verdenskrig, men det lykkedes ham at flygte fra et militærhospital i Tyskland. I Danmark mødte han en ung kvinde, der siden blev min mor, siger Guido Päevatalu og fortæller, at han og familien begravede moderen dagen før vores interview.

- Musikken har jeg arvet fra min mor. Hun var en glimrende pianist, der egentlig havde fået friplads på konservatoriet og kunne have drevet det vidt, hvis ikke hun havde valgt at gifte sig - og få børn tidligt, forklarer Guido Päevatalu, der er det tredje barn af seks.

Blå Bog

Guido Päevatalu, født 1951 af en dansk mor og en estisk far.

Baryton, uddannet på Opera-Akademiet.

Debuterede på Det Kongelige Teater i 1981 som rocksangeren i Werles opera "Animalen".

Har siden høstet stor anerkendelse som Figaro i "Barberen i Sevilla", titelpartiet i "Don Giovanni", Silvio i "Bajadser", Wolfram i "Tannhäuser" og Beckmesser i "Mestersangeren i Nürnberg".

Er fastansat på Det Kongelige Teater, men har også optrådt på Den Jyske Opera i bl.a. "Drot og marsk" og "Maskarade".

Har også en stor koncertvirksomhed og optræder ofte som sanger og konferencier.

Gift med Susanne Rolin, der er administrator på Opera-Akademiet. Sammen har de to børn.

Balalajka i julegave

Familien boede i Husum, men Guidos drengeliv udspandt sig i musikmiljøet omkring Københavns Drengekors sangskole:

- Jeg har altid holdt af at være med helt i fokus, og gennem sangen fik jeg afløb for trangen til at være solist - og lærte at påtage mig ansvaret for at løse opgaver på egen hånd.

Som 10-årig var Guido med moderen i Odd Fellow Palæet og høre Pavlovskis Balalajkaorkester - og så var han solgt.

- Jeg måtte bare spille balalajka. Og fik faktisk også en i julegave. Men det var en østtysk model, der ikke duede, husker han.

Via en klaverstemmer traf han Pavlovski og fik lov til at spille i orkestret. I første omgang på domra, der er et russisk instrument, som minder om en mandolin.

- Efter et års tid avancerede jeg til at spille på balalajka. Det var en sejr, smiler han og fortsætter:

- Jeg ved ikke hvorfor, men den russiske musik har altid fascineret mig. I adskillige år var sangerinden Nina Pavlovski og jeg ankermænd i trioen Dumka, der turnerede land og rige rundt.

Anfängerkontrakt

I sidste ende var det alligevel sangen, der vandt:

- Jeg havde fået lidt sporadisk undervisning af Axel Schiøtz og Edith Brodersen, som opfordrede mig til at søge ind på Opera-Akademiet. Hun mente, at konservatoriet var alt for skoleagtigt for mig - og at jeg bedre udnyttede mit dramatiske talent på Opera-Akademiet.

Sideløbende med studierne spillede Guido Päevatalu i George Marinos græske orkester - og medvirkede i forestillingen "Mine sange de skal leve," som blev opført på Det Kongelige Teater.

Siden sang han sig til en anfängerkontrakt på det selv samme teater.

- Det var en hård skole, for jeg fulgte timerne på Opera-Akademiet om dagen og sang på teatret om aftenen, siger han.

Resten er historie. Guido Päevatalu afsluttede sin uddannelse i 1983, og siden har han været fastansat ved Det Kongelige Teater, hvor han har sunget sig "igennem alle de barytonroller, der findes. Fra Figaro og Papageno over Don Giovanni til Wolfram i "Tannhäuser".

Men barytonen med de viltre krøller har også altid sat en ære i at optræde med landsdelsorkestrene, Den Jyske Opera og i DR TVs operaforestillinger:

- Som sanger med en omfattende uddannelse bag sig synes jeg, man har pligt til at tage rundt i landet og optræde der, hvor publikum er.

Bredere med årene

Som kongelig operasanger fik Guido Päevatalu mulighed for at synge alle de store partier, så hvis han havde trang til at rejse ud, blev den overdøvet af de spændende opgaver, der dumpede ned i hans favn.

- De seneste 10 år har jeg taget revanche og sunget en hel del i udlandet. Jeg har bl.a. optrådt i USA, Leipzig, Lübeck og München.

Den 54-årige baryton forklarer, at det er en naturlov, at opgaverne ændrer sig med alderen:

- Jeg begyndte i det lyriske rollefag, men med årene bliver stemmen bredere og nærmer sig mere og mere det dramatiske fag. Altså hvis man behandler stemmen ordentligt, understreger Guido Päevatalu og tilføjer:

- Nu er jeg kavalerbaryton, og jeg sørger for at bevare den lyse klang, for hvis jeg tvinger stemmen mørkere - ned mod heltebarytonfaget, risikerer jeg, at den ikke holder. Det er med operasangere som med boksere: Man skal blive i sin egen vægtklasse, siger han, og det brede smil viser, at han befinder sig rigtig godt dér, hvor barytonstemmen foreløbig har bragt ham til.

Foretrækker Wagner

Når det gælder udbuddet af roller, skal man som operasanger være tålmodig, for bestemte partier kræver bestemte stemmetyper:

- Med min letbevægelige stemme lå "Figaros bryllup" og "Tryllefløjten" lige for, da jeg som ung drømte om at synge "tungere" stof, som Verdi og Wagner. Nu har jeg endelig fået stemmen til at synge de mere dramatiske partier - og forude venter fædrerollerne og karakterfaget, siger han og fortsætter:

- Det vidunderlige ved at blive ældre er, at man får roller, hvor karaktererne er mere nuancerede, og der er mere at arbejde med.

På vej tilbage til Hellerup og s-toget fortæller Guido Päevatalu, at han i den kommende sæson skal vidt omkring i genrerne på Det Kongelige Teater. Først skal han synge Bartolo i "Barberen i Sevilla", siden skal han være Dr. Falk i operetten "Flagermusen", og endelig synger han Gunthers parti i Wagners "Götterdämmerung".

- Det er en ønskerolle. Wagner har mange tunge heltestemmer, men Gunther ligger lige i smørhullet for mig, siger Guido Päevatalu og afslører, at Wagner er en af hans foretrukne komponister:

- Ikke for at være uforskammet overfor andre komponister, men langt de fleste er alt for todimensionale. Det vidunderlige ved Wagner er, at jo mere man arbejder med ham, jo mere åbner musikken sig for én. Wagner er en uudtømmelig kilde - og har man først fået dén bacille, slipper man aldrig af med den igen.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70