Log ind

Malerens gæster på ekstra visit

  • Malerens gæster på ekstra visit
    1 / 6
    William Scharffs fantastiske, futuristiske hønsegårdsbillede er et af udstillingens smukke indlånte værker - det hænger normalt på Randers Kunstmuseum. Foto: Lasse Hansen
  • Malerens gæster på ekstra visit
    2 / 6
    Svend Johansens "Pokerspillerne" fra 1918 var et af tidens diskuterede værker. I dag hænger det til dagligt på Aros. Foto: Lasse Hansen
  • Malerens gæster på ekstra visit
    3 / 6
    Fra den store og roste udstilling med Vilhelm Lundstrøm på Brandts, som indtil for nylig kunne ses, er dette 1917-maleri hentet. Det viser to nøgne kvinder og et barn - hvilket også er titlen - og det viser den bredde, der var i malernes søgning mod nye landvindinger. Foto: Lasse Hansen
  • Malerens gæster på ekstra visit
    4 / 6
    Harald Giersings smukke "Danserinde" fra 1918 er indlånt fra Kunstmuseet i Tønder og er ikke bare udstillingens signaturbillede, men også en perle. Foto: Lasse Hansen
  • Malerens gæster på ekstra visit
    5 / 6
    "Krikand i et vandhul" 1920" hedder Johannes Larsens usædvanlige maleri af natur i kubistiske rammer. Det var blandt de malerier, kunstneren forærede Kerteminde Museum i 1937 og antages derfor at have en særlig betydning for ham. Foto: Malene Birkelund
  • Malerens gæster på ekstra visit
    6 / 6
    "To kors" hedder Robert Storm Pedersens maleri, der er lavet i tiden 1917-18, og som tydeligvis lægger arm med krigen. Foto: Malene Birkelund
Anmeldelse

Efter Første Verdenskrig inviterede Johannes Larsen mange unge, lovende mennesker hjem til Kerteminde. Hvem de var, og hvordan så mange kunstnere på ét sted påvirker hinanden, er rammen om årets næstsidste udstilling i anledning af 150 året for

Der opstår ikke altid noget nyt, når stjerner fra to forskellige galakser støder sammen, men det er alligevel udgangspunktet for den nye udstilling på Johannes Larsen Museet:

To generationer af kunstnere mødes, og en form for synergi og magi vokser frem på samme måde som under en forelskelse, hvor man drives frem af en voldsom kraft. "En ny tid" kalder museet udstillingen, og selv om de udstillede værker er samtidige med Johannes Larsen, repræsenterer langt overtallet af dem da også noget helt andet end det, han hele livet igennem stod for.

1917 En ny tid

Udstillingen på Johannes Larsen Museet beskæftiger sig med de unge kunstnere, der mødtes med de etablerede Fynboer i Johannes Larsens hjem i netop det år, mens krigen rasede i Europa, og Kertemindemaleren fik bygget et nyt atelier ved sit hus. Det var en brydningstid, hvor de unge besluttede at stifte det kritiske tidsskrift Klingen, som også optræder på udstillingen.På udstillingen ses flere af tidens hovedværker af kunstnere som Harald Giersing, Robert Storm Petersen, Vilhelm Lundstrøm, Axel Salto, Jais Nielsen, Mogens Lorentzen, Jens Adolf Jerichau, William Scharff, Kurt Jungstedt, Vilhelm Freddie, Edward Weie, Olaf Rude, Svend Johansen, Pablo Picasso og Karl Isakson.

 

Her er politiske manifester og skilderier af storbymiljøer som eksempelvis Harald Giersings smukke danserinde, der er blevet udstillingens signaturbillede

I den store højloftede sal er udvalget af smukke malerier overvældende og omtrent lige så rigt som antallet af repræsenterede kunstnernavne, og har man i første omgang misset det, kan det betale sig at rykke tilbage til start, hvor museet har gjort en dyd ud af at kæde kunstnernes indbyrdes forhold sammen i et diagram, så man kan se, hvem som direkte har påvirket hvem gennem venskab.

Seksstjernet katalog

Et portræt af Johannes Larsen med piben i munden ved sit staffeli er ved første øjekast eneste kobling til udstillingen for husets kunstner, og det kan undre, da museet i år fejrer 150-året for hans fødsel. Der er da også mere til historien. 1917 var for familien Larsen et vigtigt år, hvor de tilføjede huset på Møllebakken et atelier, og animeret af deres gæstfrihed ankom den ene unge kunstner efter den anden til huset.

Selv om Første Verdenskrig lige have huseret og påvirket kunstnerne, var 1917 et gunstigt år i kunstnerhjemmet og Kerteminde. Langbordet var dækket op til fest, som man ser det fremstillet midt i udstillingen, men også i malerierne fornemmer man store armbevægelser og en vildskab, der står i kontrast til Johannes Larsens enkle, rene tegninger og naturalistiske malerier.

Glæden er smittende, når man ser for eksempel William Scharffs store hønsegårdsmaleri med titlen "Komposition i blåt. Høns" fra 1918, Vilhelm Lundstrøms buttede damer eller Axel Saltos rundede heste - de sidste to kunstnere har også netop haft hver sin roste udstilling på henholdsvis Brandts i Odense og Clay i Middelfart.

Heldigvis har museet udgivet et lækkert og seksstjernet katalog med en masse fortællinger om kunstnerne, filosofien og samtiden. Det eneste, der mangler her, er føromtalte grafik, der kæder Johannes Larsen sammen med de andre malere.

Mere frækhed ønskes

Begejstringen fra de unge må også have smittet Johannes Larsen, der i sit maleri af en krikand fra 1920 eksperimenterede med et mere kubistisk udtryk. Det klæder ham, ligesom det klæder museet at invitere malerens tidligere gæster på et ekstra visit her 100 år efter.

Det er en mangestjernet oplevelse, og når den lander på fire, skyldes det for det første, at lyset denne dag uheldigvis er gået i det lille appendix-rum ved baggangen, så man bliver nødt til at gætte sig til de smukke farver i for eksempel Jais Nielsens maleri "Silhuetklipperen" fra 1918 og Wilhelm Freddies "Elefanta" fra 1940, som ellers er fine værker. Jeg går i hvert fald ud fra, at mørklægningen er en fejl.

Men det skyldes først og fremmest, at et par af Alhed Larsens blomstermalerier er hængt op i bygningens baggang - ikke langt fra det sted, hvor de også hang i forbindelse med den seneste udstilling. Det trækker livet ud af en helt ny ophængning og får mig til at spekulere på, om det ikke ville have klædt udstillingen i stedet at være lidt komprimeret, fræk eller "dyrisk", som forfatteren Otto Gelsted, der netop i de år var familien Larsens huslærer, skrev om Johannes Larsen i forbindelse med hans 50-årsdag dét år.

Lidt mere fræk og sprudlende. Akkurat som de unge kunstnere, der engang for 100 år siden lagde vejen forbi.

"1917 En ny tid", Johannes Larsen Museet, Kerteminde,

til 26. november 2017

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere