Log ind

Hindsgavl-festival: Violin og klarinet battlede ved femstjernet koncert

  • Hindsgavl-festival: Violin og klarinet battlede ved femstjernet koncert
    1 / 2
    Den svenske klarinettist Martin Fröst var gæst hos den franske strygekvartet Quatuor Ébène for en enkelt aften. Den japanske bratschist Tomoko Akasaka er vikar i strygekvartetten hele sommeren. Foto: Julie Malmstrøm
  • Hindsgavl-festival: Violin og klarinet battlede ved femstjernet koncert
    2 / 2
    Den radiotransmitterede koncert med Quatuor Ébène og Martin Fröst udløste med sine 272 tilskuere publikumsrekord ved årets Hindsgavl Festival. Foto: Julie Malmstrøm
Anmeldelse

Mødet mellem franske Quatuor Ébene og svenske Martin Fröst blev en opvisning i Mozart og Brahms, når de er bedst.

Klassisk: Radiolyttere i 15 europæiske lande kunne lytte med, da Quatuor Ébène og Martin Fröst opførte to af musiklitteraturens mest kendte klarinetkvintetter. DR P2 transmitterede live fra en af de mest hypede koncerter ved Hindsgavl Festival, men til forskel fra radiolytterne fik de 272 tilskuere - det var publikumsrekord - i den stopfyldte koncertsal oplevelsen af både at høre og se musikken.

Om koncerten

Fröst & Ébènefem stjerner

Hindsgavl Festival, Hindsgavl Slot, onsdag 12. juli: Quatuor Ébène og Martin Fröst. Medvirkende: violinisterne Pierre Colombet og Gabriel Le Magadure, bratschisten Tomoko Akasaka, cellisten Raphaël Merlin og klarinettisten Martin Fröst. Program: Klarinetkvintetter af Mozart og Brahms. DR P2 transmitterede koncerten live til 15 europæiske lande.

Noget af det, der betager mig mest ved kammerkoncerter, er det lille setup og nærheden til publikum. Ved en symfoniorkesterkoncert kan det være svært at følge musikkens vej rundt i orkestret, mens man ved en kammerkoncert sidder så tæt på musikerne, at man både i musikernes mimik og kropsbevægelser kan se musikken springe, danse og pendle fra instrument til instrument.

Klappers klapren

Der er noget naturstridigt i, at den svenske klarinettist Martin Fröst sidder ned og spiller, for han har hele kroppen med i musikken. Mens han karter rundt på stolesædet, tegner klarinetten formfuldendte, usynlige cirkler og uregerlige strøg i luften. Vel at mærke mens Fröst skiftevis spiller toner så delikate og pianissimo, at man må spidse ører for at opfange dem, eller lader tonevældet bruse kraftfuldt og insisterende. Fra min plads på fjerde række kan jeg høre klappernes distinkte og bløde klapren under Martin Frösts fingre. Og jeg kan følge hans formidable blæseteknik, der også omfatter cirkulær vejrtrækning, hvor han trækker vejret gennem næsen og samtidig puster luft ud gennem munden, så han kan spille uden ophold.

Jeg kan også aflæse den lille irritation i førsteviolinisten Pierre Colombets mundvige, da han mellem flere af satserne er nødt til at stemme sin violin. Eller synke ind i den nydelse, der vælder ud af cellisten Raphaël Merlins ansigt, når han lytter til sine medmusikanters solospil. For ikke at tale om det henførte udtryk Tomoko Akasaka akkompagnerer sin egen bratschsolo med i sidste del af Brahms-kvintetten.

Overskudsramt

"Klarinetkvintet i a-dur" er Mozart, når han er allermest overskudsramt. Munterheden, de lystigt dansende passager og spillemands-vridet er gennemgående stemninger - indrammet af sortsyn og fortvivlelse. Men hver gang, tungsindet pibler frem, bliver det afvæbnende puffet til side af lys, glædesrus og pulserende liv. Mozart insisterer på at male med livslystens pensel.

Brahms' "Klarinetkvintet i h-mol" - med det indtagende og melankolske gentagelsestema - er indbegrebet af romantisk musik: proppet med følsomhed. Føjelig, frembrusende og af og til næsten svulstig i sit udtryk. Men temperamentet løber aldrig af med Brahms, der taktisk tøjler alle tilløb til sentimentalitet og føleri.

Battle

I begge værker battler klarinet og førsteviolin, men uden plan om at finde en vinder. Det forunderlige er, at Martin Frösts helt vibratoløse klarinet klinger lige så fyldig, klangmættet og sværmerisk som Pierre Colombets vibratospækkede violin. Og med celloen som primus motor forsyner de øvrige strygere musikken med uundværlige accenter.

De fem musikere har ikke haft mange timers fælles øvetid, og undervejs er der da også små unøjagtigheder. Men det er den slags skønhedspletter, der klæder en livekoncert, og understreger det fantastiske i, at fem musikere - uden ord og med et minimum af øjenkontakt - kan udgøre en perfekt symbiose.

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Kulturredaktør på Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis fra 2012. Stofområder: scenekunst og klassisk musik. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus 1992. Fastansat på Fyens Stiftstidende fra 1994. Sidder i bestyrelsen for Fynske Mediers medarbejderforening. Til marts 2015 medlem af Fynske Mediers bestyrelse. Medlem af Reumert Juryen fra 2014. Gift og bosat i Odense-forstaden Snestrup.

Mere om emnet

Se alle
Klassisk: Russisk vemod og vildskab i mol

Klassisk: Russisk vemod og vildskab i mol

Festivalarrangør: Hindsgavl betyder rigtig meget

Festivalarrangør: Hindsgavl betyder rigtig meget

Hindsgavl Festival - meget mere end klassisk musik

Hindsgavl Festival - meget mere end klassisk musik

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere