Log ind

Hindsgavl Festival: Klarinettist i slowmotion og mild og rar liedsanger

  • Hindsgavl Festival: Klarinettist i slowmotion og mild og rar liedsanger
    1 / 2
    Den svenske klarinettist Martin Fröst har spillet ved Hindsgavl Festival adskillige gange. Tirsdag brillerede han især i Bartóks "Rumænske folkedanse" og et improviseret ekstranummer. Foto: Nikolaj Lund
  • Hindsgavl Festival: Klarinettist i slowmotion og mild og rar liedsanger
    2 / 2
    Den tyske baryton Christian Gerhaher sang lieder og romancer af Schumann og Brahms. Han blev akkompagneret af landsmanden Gerold Huber. Foto: Nikolaj Lund
Anmeldelse

Dag to ved Hindsgavl Festival bød på mild liedsang fra barytonen Christian Gerhaher og fabulerende klarinetspil fra Martin Fröst.

Klassisk: Koncertsalen på Hindsgavl Slot er indrettet i en ombygget lade. Akustisk er salen temmelig tør, så det er begrænset, hvad de optrædende får af med- og modspil fra loft og vægge. Men den tyske liedsanger Christian Gerhahers fyldige baryton udnyttede akustikken.

Hvor lieder og romancer af og til bliver foredraget med en patos, der kan synes lidt for selvhøjtidelig, har Christian Gerhaher den force, at han synger så ubesværet og ukunstlet, at resultatet virker utvungent og let. Uden at give køb på sin beundringsværdige diktion forstår Gerhaher at afintellektualisere og afdramatisere liederne og få dem til at lyde som enkle sange.

Om koncerterne

Hindsgavl Festival, Hindsgavl Slot, tirsdag 11. juli: Koncert med barytonen Christian Gerhaher & pianisten Gerold Huber. Koncert med klarinettisten Martin Fröst & pianisten Roland Pöntinen. Begge koncerter får fire stjerner.

15 romancer

Sangteksterne blev vist på tysk og engelsk på en skærm over barytonens hoved. Det havde to fordele: at man kunne følge med i handlingen, og at Christian Gerhaher slap for at se ud over en sal fuld af tilskuere med næsen begravet i tekstark.

Teksterne var især uundværlige i koncertens anden del, hvor Gerhaher og hans diskrete og drønsikre pianist Gerold Huber fortolkede Brahms' musik til Ludwig Tiecks kulørte ridderberetning om grev Peters heltemodige kamp for at vinde sin elskede Magelone.

Sangteknisk og fysisk var Brahms' én time og 15 romancer lange "Die schöne Magelone" Gerhahers største bedrift, men Schumanns "Liederkreis" til tekster af Heine gav mig den bedste oplevelse. Selv i de mest højdramatiske og vanvids-ulmende passager var Gerhahers udstråling snarere mild og rar end martret og uforsonlig, og værket efterlod mig i en tilstand af ren zen.

Blot var det ærgerligt, at scenelyset var sat, så skyggen fra flygellåget fik halvdelen af Christian Gerhahers ansigt til at ligge i mørke.

Slowmotion

Projektørfejlen gentog sig heldigvis ikke ved aftenkoncerten med klarinettisten Martin Fröst og pianisten Roland Pöntinen. Godt for det, for Martin Fröst er så udtryksfuld en musiker, at det ville være ubærligt, hvis hans bevægelser lå hen i mørke.

Jeg har tidligere sammenlignet Martin Frösts lange, ranglede og smalle skikkelse med en fiskehejre, men tirsdag gav hans slowmotion-agtige bevægelser snarere mindelser om en skøjteløber eller en danser.

I Lutoslawskis "Dance Preludes" var det, som om Martin Fröst med klarinetten sugede toner op fra det sortmalede gulv. Og tilmed med en dynamik, der fik musikken til skiftevis at fremstå næppe hørlig, fortumlet, søgende og overstadigt sprudlende.

Busonis "Elegi i es-dur" var anderledes indadvendt og emmede af følsomhed forklædt som virtuositet. Den sidste dybe tone, Fröst spillede solo, steg lige lukt op i himlen.

Diskret jazzet

Uanset om pianisten Roland Pöntinen spillede solostykker af Chopin eller Debussy, fik han det til at virke, som om værket først blev til i det øjeblik, han lagde hænderne på tangenterne. Derudover havde han den befriende frækhed at vride især Debussys musik i en diskret jazzet retning - uden at gøre vold på værkerne.

Trods Fröst og Pöntinens fabulerende fortolkning af Debussys "Première Rhapsodie" og Frösts insisteren på at spille følsomhed ind i Brahms' noget så rankryggede "Sonate i es-dur", var det de to svenskeres fortolkning af Bartóks "Rumænske folkedanse" - og det improviserede ekstranummer - der for mig blev koncertens højdepunkter. Slavisk musik, balkan- og sigøjnerrytmer og i ekstranummeret tilmed en solid gang klezmer viste Fröst og Pöntinens uovertrufne musikalitet og evne til på en gang at gøre alt til stor musik og uforpligtende leg.

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Kulturredaktør på Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis fra 2012. Stofområder: scenekunst og klassisk musik. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus 1992. Fastansat på Fyens Stiftstidende fra 1994. Sidder i bestyrelsen for Fynske Mediers medarbejderforening. Til marts 2015 medlem af Fynske Mediers bestyrelse. Medlem af Reumert Juryen fra 2014. Gift og bosat i Odense-forstaden Snestrup.

Mere om emnet

Se alle
Klassisk: Russisk vemod og vildskab i mol

Klassisk: Russisk vemod og vildskab i mol

Festivalarrangør: Hindsgavl betyder rigtig meget

Festivalarrangør: Hindsgavl betyder rigtig meget

Hindsgavl Festival - meget mere end klassisk musik

Hindsgavl Festival - meget mere end klassisk musik

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere