Log ind

Grib naturen på fersk gerning

  • Grib naturen på fersk gerning
    1 / 3
    Oluf Høst: Bognemark, sen aften, 1946. Her er gårdspladsen ved at gå op i fugerne, selv om man sagtens kan se, hvad det forestiller. Kunstneren blev mere og mere abstrakt og i sine sidste år var det stjernebilledet Orion, der betog ham. De sidste billeder der er holdt blåt i blåt, ses også på udstillingen.
  • Grib naturen på fersk gerning
    2 / 3
    Oluf Høst: Vinterdagen dør, 1943. Billedet var i gang det år, kunstnerens søn Ole døde som frivillig for tyskerne på Østfronten. Det hang derefter altid på hæderspladsen over sofaen i hjemmet "Norresân" i Svaneke. På udstillingen indtager det også hæderspladsen.
  • Grib naturen på fersk gerning
    3 / 3
    Oluf Høst: Nyfalden sne, 1936. Kunstneren køber gården "Bognemark" i 1935 og gav den selv navn. Før hed den bare "Skovly".

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oluf Høsts monomani havde stor mening, viser udstilling på Arken
Når navnet Oluf Høst er på banen, føres tankerne uvægerligt hen til enten portåbninger i gården Bornemark eller ildebrande. Som om kunstneren ikke kunne lave andet - eller ikke gad finde andre motiver end netop dem, han fandt i sin umiddelbare nærhed til hjemmet i fødebyen Svaneke på Bornholm.

Men ser man den udstilling, Arken ved Ishøj netop har åbnet, og som viser omkring 60 malerier, får piben en anden lyd. Eller motivet en anden og dybere mening.

Her er gentagelse på gentagelse af den gård, Oluf Høst købte i 1935 - dengang han havde slået rødder med sin Hedvig og de to sønner i huset "Norresân", som Hedvig havde arvet, og hvortil familien flyttede i 1929.

Gården hed godt nok kun Skovly, men Høst, der havde sans for den gode historie og det, der sælger, omdøbte den "Bognemark". For så fik man straks tanker om baune og bålpladser. Og kunstneren havde jo været sømand på de fjerne have, indtil han var 17. Så det med baunen, der lyste for sømænd - og det med dagbogen, der blev til logbogen - det forlod ham aldrig.

Bognemark for evigt

Bognemarkmalerierne hænger tæt på udstillingen, der foruden fra Høst-museet på Bornhom også har bidrag fra private samlinger. Derfor er her en ret enestående mulighed for at sammenligne.

Der er det Bognemark, Høst malede på, da han fik at vide, at sønnen Ole var faldet som tysk soldat på østfronten i 1943. Det er udstillingens hovedfigur, for der er portåbningen oplyst som af en indre ild, mens de mørke figurer på gårdspladsen og bygningerne kun tjener som ramme om åbningen.

Billedet hænger i hjemmet/museet i Svaneke over sofaen i stuen, og der har det hængt, siden Ole døde.

Men der er også et forudgående Bognemark, hvor det helt samme motiv har lukket portene mod den ydre verden, og alt er hvidt i hvidt. Man fornemmer, hvordan sneen dufter af frost, og at alt er sneet til. Inklusive den seende og sansende maler.

Og så er der motivet, hvor det er ved at gå i opløsning og knager i alle fuger, mens farverne nærmest vælter sig over hinanden for at gøre den normale ro til uro. Så selv om Bognemark-billederne præsenteres bl.a. under Høst-citatet: "På Bognemark der taler jeg min normale uro til ro", så gælder det altså også omvendt.

Nordisk romantik?

Oluf Høst malede nok realistisk, men altid i en afsøgning af, hvad motivet kunne bære, når han nu så på det med det humør, han selv var i.

Derfor ville jeg hellere kalde Høst for ekspressionist og symboliker end "nordisk romantiker", som Arken gør. Høst ser først og fremmest indad i sin egen natur, selv om han er eminent til at skildre den ydre natur, som romantikerne var det. Men det storladne, vilde og heftige hos romantikerne skal man lede længe efter. Hos Høst går det hele indad. Også selv om det handler om de ildebrande, han altid fik tip om fra det lokale brandvæsen. Eller om Judaskysset, der åbenbart finder sted på en bornholmsk lokalitet.

"Jeg vil gribe naturen på fersk gerning", skrev han i en af sine 1800 logbøger fra 1920’erne til sin død i 1966. Det gjorde han - men han greb først og fremmest sig selv i alle sine forskellige sindstilstande. Og dem kan man identificere sig med den dag i dag.

Udstillingens tilknyttede nyindkøbte værk af Olafur Eliasson "Your Negotiable Panorama" vil Arken gerne forbinde med Oluf Høsts billedverden, fordi begge dele er natur, som museet hævder.

Det er nu svært at se. Selv om Eliassons monumentale cirkel med vand og bølger lever op til de ydre standarder for natur, når den bliver indkapslet i unatur, så er der langt fra Olafur til Oluf. Da er det bedre med fotograferne Per Baks ildebrandsbillede og Mads Gamdrups kridtklinter i modlys.

Om udstillingen

Arken i Ishøj: "Oluf Høst - mellem himmel og jord" Varer til 31. januar 2010. Tager man S-toget fra København til Ishøj, er der en god halv times gang til museet i vandkanten. Der går også en bus fra stationen direkte til museet. Der er afgang to gange i timen.
  • Fyens Stiftstidende

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere