Log ind

Fyn som ølmekka

  • Fyn som ølmekka
  • Fyn som ølmekka
  • Fyn som ølmekka
    3 / 7
    Humleplukning på Stokholm i Harndrup anno 1909.Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
  • Fyn som ølmekka
  • Fyn som ølmekka
    5 / 7
    På gårdene bryggede kvinderne typisk øl. Her husbestyrerinde Olga Johansen i Harndrup sogn omkring 1940-1960. Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
  • Fyn som ølmekka
  • Fyn som ølmekka
    7 / 7
    Fyn og øl går hånd i hånd, mener Esben Hedegaard, museumschef på Svendborg Museum. Arkivfoto: Gitte Gedde

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Øl og Fyn hænger unægtelig sammen. I mange år var Fyn Danmarks humlehave på grund af klima og driftige mennesker. Den bedste malt fandt man på Kerteminde-egnen, og omkring år 1900 var der 81 bryggerier på Fyn og Langeland. I dag skyder et stige

Når H.C. Andersen i sin fædrelandshyldest "I Danmark er jeg født" skriver om: "Du danske, friske Strand, hvor Oldtids kæmpegrave staar mellem Æblegaard og Humlehave", er de fleste enige om, at, at han skriver om det fynske landskab. For ligesom Fyn i århundreder er blevet kaldt Danmarks have, så var Fyn - specielt Nordvestfyn i sognene mellem Middelfart og Bogense - i flere hundrede år Danmarks humlehave.

Øl-eksplosion

I 1998 var der kun 14 bryggerier tilbage i Danmark.Ved årtusindskiftet var tallet steget til 20, og siden er der sket, hvad Ole Madsen, redaktør af bladet "Ølentusiasten", kalder "en øleksplosion". Så der pt. findes 148 bryghuse i Danmark - fra de helt store som Carlsberg til de helt små nanobryggerier som Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg.

Derudover findes der 65 kontraktbryggere, som ikke har eget brygværk, men brygger på andres brygværk.

På Fyn findes der ifølge Ole Madsen pt. 19 fynske bryggerier - inklusiv tre kontraktbryggerier.

I renæssancen fandtes den bedste danske malt på Kertemindeegnen, og da tiderne skiftede, så det ikke længere var hver en husholdning og gård, der bryggede øl, men det blev et erhverv, skød bryggerier op overalt på Fyn. Hele 81 bryggerier var der på Fyn og Langeland omkring år 1900.

Ifølge bogen "Fynsk ølkultur" havde Rudkøbing på det tidspunkt fire bryggerier. Tved, Kirkeby, Vejstrup, Ulbølle og Refsvindinge havde et. Både Hesselager og Sørup havde to.

Fra 81 til 3

Fra omkring midten af 1800-tallet blev øl hovedsageligt til en industrielt fremstillet, kold nydelsesdrik.I 1847 bliver Carlsberg grundlagt, i 1859 lægges grundstenen til Albani i Odense, og fra 1880erne myldrer det frem med nye bryggerier, så der omkring år 1900 er cirka 1000 bryggerier i Danmark.

81 af dem ligger på Fyn og Langeland.

Enhver by med respekt for sig selv havde et bryggeri, og de større kystbyer flere.

Især efter 2. Verdenskrig ændredes folks vaner, og de små bryggerier havde svært ved at hamle op med de store, der alle havde laboratorier til at sikre øllets ensartede kvalitet. Små bryggerier lukkede på stribe, og der skete fusioner og opkøb, så der i midten af 1990erne kun var tre bryggerier tilbage på Fyn: Albani i Odense, Vestfyen i Assens og Refsvindinge.

Kilde: Bogen "Fynsk ølkultur".

- Alene i Svendborg by var der fem bryggerier, da der var flest, fortæller Esben Hedegaard, museumschef på Svendborg Museum.

Velegnet klima

Men det fynske øleventyr begyndte med humlen. Skiftende konger forsøgte op gennem Middelalderen ved lov at få den danske humleproduktion øget, så de kunne undgå den store - og dyre import af tysk humle, men det var især på Fyn - og især i det nordvestfynske område, at humledyrkning blev stort.

Alle drak øl

Brygningen af øl startede for omkring 10.000 år siden i Egypten og Mesopotamien. Her var øllet en grødet masse, brygget på grød.De første spor af ølbrygning i Norden stammer fra Egtvedpigen, som havde en krukke med spor af hvedeøl med sig i graven i 1370 f.Kr.

I Middelalderen tog udviklingen af øl for alvor fart, produceret af munke på klostre, og i 822 introducerede munkene humle. Op gennem Middelalderen tog almindelige gårdbrugere ølbrygning til sig. Her stod husmødre og husholdersker for ølbrygningen, som var en vigtig del af forrådet.

Både børn og voksne slukkede tørsten i øl, som dengang ikke var særlig stærkt. Med datidens meget salte mad og det hårde fysiske arbejde drak man meget øl, for det var både nærende og sundt.

Man regnede med to-fire liter øl om dagen pr. person, og for indrullerede i flåden og hæren var rationen på seks liter om dagen.

- På egnen omkring Brenderup, Båring, Asperup og Harndrup stod der humlestænger ved hvert et hus. For på netop den egn var klimaet særlig velegnet til de sarte humleplanter, men det var fru Anne Trolle fra Kærsgård i Brenderup, der for alvor fik sat egnen på landkortet som kraftcenter for dansk humledyrkning og som kvalificerede humleproduktionen i det nordvestfynske, da hun i 1710 sendte fire bønder af sted på uddannelse i humledyrkning og forarbejdning i Tyskland, fortæller Esben Hedegaard.

Selvom humleegnen var Nordvestfyn, havde også Sydfyn store humleproducenter.

- Amtsprovst Bredsdorff i Vester Skerninge havde i begyndelsen af 1800-tallet en stor humleproduktion med 200-300 humlestænger, og også proprietær Langkilde på Kroghenlund ved Stenstrup havde en stor humleproduktion. Det samme havde flere gårde på Langeland, siger Esben Hedegaard.

Humle var en usikker afgrøde, så omkring 1900, da danske bønder begyndte at kunne tjene penge på smør og bacon, stoppede langt de fleste med at dyrke humle på Fyn. I det nordvestfynske fortsatte man dog, og humlekræmmere fra blandt andet Vestfyns Humlemagasin i Harndrup drog i mange år efter landet rundt med dansk humle.

Øl under kirkegård

Hvor antallet af fynske humleproducenter svandt ind op igennem 1800-tallet, piblede det frem med fynske bryggerier.

I Svendborg fik den første borger ret til at brygge øl - et såkaldt borgerskab - i 1843. I 1848 fik købmand Niels Wiborg borgerskab til at brygge øl i Møllergade 31.

- Omkring 1850 søger Wiborg om at grave en ølkælder ind under kirkegården ved Vor Frue Kirke. Sagen endte i byrådet, da folk fandt det anstødeligt, at man skulle undergrave de døde med en ølkælder. Byfoged Jessen sagde dog ja til planerne, og ølkælderen ligger der angiveligt den dag i dag, siger Esben Hedegaard.

Siden fik flere borgerskab til at brygge øl, og flere bryggerier så dagens lys. I 1850 anlagde V.T. Møller et bryggeri i Brogade 90 ved Strandporten ved Hotel Ærø - et bryggeri der i 1880 overgik til Valdemar Hansen, den ene af stifterne af Svendborg Bryghus.

- I 1864 får Svendborg sit første industrielle bryggeri; Concordia, der lå, hvor Svendborg Fjernvarme holder til i Bagergade i dag. Bag Concordia stod købmand J.P. Baagøe, som investor og pengemand og apoteker A. Ørnstrup, der var teknikeren bag ølproduktionen, fortæller Esben Hedegaard.

Svendborg Bryghus blev stiftet i 1899 og konkurrerede kraftigt med Concordia, indtil de to bryggerier i 1901 blev slået sammen. I 1967 overtog Albanibryggerierne aktiemajoriteten i Svendborg Bryghus, der lukkede i 1989 efter 90 års brygning.

Unikke bryghuse

Netop opkøb, fusioner og lukninger prægede de fynske bryggerier op gennem '60erne, '70erne og '80erne, så der i midten af 1990erne kun var tre bryggerier tilbage på Fyn. Fra årtusindskiftet vendte udviklingen, og der kom for alvor gang i stiftelsen af de danske - og fynske mikrobryggerier.

Ifølge Ole Madsen, redaktør af bladet "Ølentusiasten" og medstifter af foreningen "Danske Ølentusiaster" eksploderede det fra 2000 og frem til finanskrisen i 2008.

- Finanskrisen ramte hårdt, men nu er der kommet gang i den igen. De seneste år er der åbnet 15 nye bryghuse årligt i Danmark, fortæller han.

Pt. er der 19 fynske bryghuse, og Ole Madsen fremhæver Fyn som et sted med unikke bryghuse.

- Tag Bryggeriet Refsvindinge - totalt oldschool, men virkelig gode forretningsfolk. Kerteminde Bryghus, der er en del af et hotel, og Ørbæk Bryggeri - en succeshistorie med deres fokus på økologisk øl, siger han.

Fremtiden

I forhold til humle dyrkes der i dag meget lidt humle på Fyn. Det hippe blandt danske ølbryggere er amerikansk humle, men enkelte bruger dansk humle, fortæller Ole Madsen.

Hvad fremtiden bringer for fynsk øl, er svært at spå om, men selvom ølsalget i Danmark falder - fra 518 millioner liter øl i 2003 til 343 millioner liter øl i 2015, så vinder specialøl fra danske mikrobryggerier frem. I 2005 stod de danske mikrobryggerier for 1,8 procent af ølsalget i Danmark. I 2015 var markedsandelen 5,8 procent.

- Der er en tydelig trend med fødevarer fra mindre producenter som modvægt til industriel fødevareproduktion, og med global opvarmning vil temperaturen stige i Danmark. Så man kan sagtens forestille sig stigende humleproduktion på Fyn, slutter Esben Hedegaard.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere