Log ind

Farverig og larmende barndom

  • Farverig og larmende barndom
    Cornelia Manikowsky om barndom - her læst op for børn. I dag og i morgen underviser hun og Andreas Greve i Brecht på Haarhs Skole og på Svendborg gymnasium.
  • Farverig og larmende barndom
    Cornelia Manikowsky om barndom - her læst op for børn. I dag og i morgen underviser hun og Andreas Greve i Brecht på Haarhs Skole og på Svendborg gymnasium.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Cornelia Manikowskys prosadigt læst op på tysk og dansk under åbning af Dage med Brecht

Dansk version af prosadigtet:

"Barndom er farverig og sød og larmende og lugter af vingummibamser og brændte grannåle, barndom er uden søvn og med skænderi og tårer og søskendehemmeligheder og søskendemisundelse, barndom er at kradse i myggestik og stikke blodige fingre i munden og er hjemmelavede lyseholdere og kartoffeltryk og karamelliseret sukker, barndom er lydløs og gemt og slugt og næsten kvalt og er at sidde bag et gardin og iagttage de voksnes verden og være bange for at blive opdaget og kede sig og føle sig forladt af hele verden, er tykke hvide bønner spyttet i en serviet og smuglet ud af spisestuen, er at være alene om natten og barndom er mørket under sengen og bag forhænget og at ingen hører én og stemmen svigter, hjertet slår og når de alligevel kommer, finder de ingenting og griner og griner og griner og grinet runger endnu i én når de forlængst er gået, når man er alene igen med mørket og skyggerne og stille knasende lyde, barndom er storhedsvanvid og at kunne flyve og løbe hurtigere end vinden, er at være indianer og være klogere og stærkere end de hvide, barndom er at have sin egen hest og sin egen hund og barndom er hele verden og meget mere og er ingenting og igen ingenting, fordi der hele tiden kan komme én og skubbe én væk og grine, barndom er mørket i kælderen og angsten for at døren smækker i og at man ikke finder ud igen og så kommer de, de kommer og det er lammelsen og den kolde sved, som rinder ned af ryggen, det er stolen, som jeg stiller mig op på for at kigge i spejlet for så alligevel kun at se hårene, barndom er pjat og skrig og latter og stykker af ost kastet hen over bordet og er at bande og fnise og fnise endnu mere og ikke kunne stoppe, barndom er feberdrømme og mavepine og barndom er en blomstereng til mor og et skib til far, et hus til bedstemor og en bil til bedstefar, barndom er stjålne tændstikker og glemte kastanier i bukselommerne, barndom kan ingen tage fra én igen, barndom er absolut og særlig og uomstødelig og ubestridelig og kitschet og sentimental og ikke til at holde ud og er at stå op og smuglytte midt om natten, er angsten for at far forsvinder eller dør eller begge dele eller det hele, barndom er angsten for forældrenes høje stemmer og de røde pletter på mors hals, barndom er at lytte til de lavmælte ord og overhøre telefonsamtaler i skjule, at blive forskrækket når sjov pludselig bliver alvor, at blive taget på fersk gerning og føle sig skyldig og er trods og vrede, spark mod stole og vægge, skrig og brøl, smække med dørene og løbe væk uden at vide hvorhen og komme tilbage forknyt, det er hævnfantasier og fortvivlelsen og skammen og skammen er grøn og kravler ind overalt, skammen lugter af børnesved og af angst, skammen stinker og bliver hængende længe efter, barndom er ærter i næsen og grene i øjet, barndom er buler på hovedet og i i hovedet og i maven og over det hele og lugten af fjernsynet, som afslører én selvom det for længst er slukket, det er bedsteforældrenes fotografier som man senere vil arve og tage med sig samt krige og døde, og barndom er musikalsk undervisning og læseforståelse og flersprogethed og ekstraundervisning og tandprofylakse og synstest og høretest og ortopædiske undersøgelser og motoriske undersøgelser og sensoriske, sproglige, psykosociale, socialpsykiatriske undersøgelser og barndom er at vaske hænder inden maden og tage skoene af når man kommer ind og sidde stille i skolen og lave lektier og sige tak og være venlig overfor forældrene og overfor bedstefædre og bedstemødre og tanter og onkler og er fugtige hænder og fugtige øjne og fugtige kys af tanker og onkler og er en forteelse som hænder og ikke hænder igen og alligevel hænder igen og er over det hele og ikke hører op og klæber til én og det er sovedyrene som forsvinder og bliver væk for altid og aldrig kan erstattes."

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere