Log ind

Familiedramaet bag kulisserne

  • Familiedramaet bag kulisserne
    Osvald Helmuth i tv-udsendelsen "Far og Søn" i 1964.
  • Familiedramaet bag kulisserne
    Osvald Helmuth i tv-udsendelsen "Far og Søn" i 1964.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Osvald Helmuth, den joviale og charmerende visekunstner, havde alvorlige skyggesider og gjorde livet til et helvede for hustruen og sønnen Frits.
Hvis man holder af at læse erindringsbøger og biografier, må man være indstillet på at miste en hel del illusioner og romantiske forestillinger undervejs. Det får man en alvorlig og ret ubehagelig påmindelse om under læsningen af biografien om Osvald Helmuth og hans familie.

Osvald Helmuth, kendt som en af vore største visekunstnere nogensinde og siden også en overraskende god skuespiller, står for de fleste af os som et charmerende og muntert eksempel på dansk folkelighed, når den er bedst.

Men sådan var det slet ikke i den barske virkelighed, fortæller journalisten John Lindskog. Han har haft adgang til en større mængde efterladte breve, dagbogsblade og scrapbøger, har selv lavet interviews, bl.a. med sønnen Frits Helmuth, der døde for et år siden, og haft kontakt med 25 navngivne personer fra familie og vennekreds.

Det har udmøntet sig i et rystende skæbnedrama, der fortæller om vold og druk, ægteskabelig utroskab, biseksualitet og om de allermørkeste sider af menneskesjælen. Men heldigvis også, ind imellem, om varme og kærlighed, succes og glæde, og om en stor scenekunstners stræben efter at yde sit allerbedste over for det publikum, han elskede.

Allerede på bogens første sider berettes om en dramatisk episode fra begyndelsen af halvtredserne. Frits boede endnu hjemme hos forældrene på Søbakken i Skovshoved, og forældrene var, som så mange gange før, midt i et skænderi, fordi Osvald ikke havde været hjemme et par nætter og nu endelig var vendt tilbage, meget beruset og ædende ondskabsfuld.

Ville kvæle sin far

På et tidspunkt gav han sin kone en lussing, mens sønnen overværede det, og det fik denne til at kaste sig over faderen med en voldsomhed, så de begge tumlede om på gulvet. Samtidig tog Frits kvælertag på faderen, og det varede længe, før moderen fik ham til at give slip. Bagefter var hun overbevist om, at Osvald var blevet dræbt, hvis hun ikke havde grebet ind.

Ægteparret skulle til middag hos venner, og Søster, som fru Helmuth blev kaldt, ville aflyse, men "Osvald dækkede de blodunderløbne striber på halsen med teatersminke og en charmeklud, og så drog de af sted. Næste dag lod far og søn som ingenting, og de nævnte aldrig episoden med et ord", hedder det i bogen.

Det hele begyndte ellers så godt, da Osvald Helmuth i 1927 mødte den unge, kønne korpige med det radbrækkende navnSylvia Dorthea Ditmarsine Vernegreen Jeppesen. De forelskede sig heftigt, og da de nogle år efter giftede sig, var Søster, som bruden af nemhedsgrunde blev kaldt, godt klar over, at hendes elskede havde et vanskeligt sind og kunne skifte humør på et splitsekund, så hun indstillede sig på, at der nok ville være visse omkostninger i samlivet med den efterhånden berømte mand, men hun ville have ham og kom også til at betale for det.

Forsvandt i dagevis

Allerede kort efter brylluppet forsvandt gommen i to-tre dage, og da han endelig mødte op, aldeles uanfægtet, spurgte hun dybt bekymret, hvor han dog havde været henne.

"Det skal du såmænd ikke bryde din hjerne med, lille Søster. Men hvis du endelig vil vide det, så har jeg været nede i Lilleasien og grave kartofler op", lød det.

Siden den dag spurgte Søster aldrig Osvald om, hvor han havde været om natten, selv om der kom stribevis af nætter i knugende venten. Og selv om hun hurtigt fandt ud af, at der var tale om andre kvinder. Og efterhånden også mænd.

Det er sagt om Osvald Helmuth, at han trods sit joviale og lyse sind ejede en egoisme, der grænsede til ondskab. En sort side, som ikke mange kendte. Og det var ikke bare konen derhjemme, det gik ud over. Over for hotelpersonale, tjenere, scenearbejdere, chauffører, pianister og visse kolleger kunne han oparbejde de frygteligste raserianfald.

Men når han så kort efter mødtes med vennerne eller stod på scenen og afleverede visen om "Ølhunden", og hvad de nu hedder, alle de kendte og elskede numre, så var han tilbage i sit gamle, uimodståelige jeg.

Den store visesanger veg ikke tilbage for at kalde sin kone for "mær" og "luder", når det passede ham, men han skrev også søde og varme breve til hende, når han var på turne rundt i landet, og der var heller ingen tvivl om, at han elskede sin søn.

Først langt senere var der så mange gnidninger mellem de to, at de rent faktisk ikke havde forbindelse med hinanden i to år. Frits bebrejdede sig selv, at han havde arvet faderens egoisme og mente, at han fik forløsning for den mørke side i sin sjæl, når han stod på scenen eller foran et filmkamera i sin flotte professionelle karriere. Men med tiden erhvervede han også, som faderen, et alvorligt alkoholproblem, der var medvirkende til den leversygdom, som afsluttede hans liv.

Søsters hemmelige liv

Bogens heltinde er ubestridt Søster, der fandt sig i ting og sager "af Strindbergske dimensioner", som det hedder, og nøjedes med at græde, når ingen så det.

Hun lavede pragtfulde måltider til alle de gæster, som altid befolkede hjemmet på Søbakken, også ved midnatstide, når Osvald dukkede op og krævede mad og drikke på bordet. Og når Osvald rasede over, at hun serverede kartofler "med en forkert facon", fordi de var skåret over på tværs i stedet for på langs, eller også var det omvendt, så kogte hun bare tålmodigt en ny portion.

Men i sin dagbog fortalte hun, hvor ulykkelig hun var, når Osvald bedrog hende og nedgjorde hende, ofte mens Frits hørte på det, og flere gange konkluderede hun, at nu kunne hun snart ikke klare mere.

Med mellemrum skrev hun kærlige og omsorgsfulde breve til ham, hvor hun truede med at forlade ham, men mere blev det ikke til, fordi hun inderst inde vidste, at Osvald ikke kunne klare tilværelsen uden hende, selv om han dybest set kun betragtede hende som en ferm husbestyrerinde, der holdt sammen på det hele.

Hvad Osvald Helmuth og alle andre i nærheden ikke anede, var, at Søster Helmuth også havde en hemmelig side i sit liv. Nu afsløres det imidlertid, at hun under besættelsen var et særdeles aktivt medlem af en gruppe frihedskæmpere og blandt andet som eneste kvinde deltog i en ildkamp dagen efter befrielsen omkring den tyskbesatte Jægersborg Kaserne.

I 10 år efter denne episode sendte hendes gruppefører hende på denne majdag en buket blomster med tak for hendes "mandsmod midt i skud, ildebrand, elendighed og forvirring".

Osvald Helmuth fik aldrig noget at vide om sin kones deltagelse i illegalt arbejde, men efter krigen fortalte hun det til Frits, og hun indviede ham også i en helt anden historie. I 1944 havde hun fået til opgave at beskytte og pleje en norsk faldskærmsjæger, medlem af "De Frie Norske Styrker", som havde brækket højre arm, da han var blevet kastet ud med faldskærm i Nordsjælland.

Det foregik i en lade på en landejendom i Slangerup, og hver dag i en periode cyklede Søster den lange vej fra Skovshoved til Slangerup for at hjælpe nordmanden Eyvind Thiis-Evensen, som havde været bedriftslæge på Tungtvandsfabrikken i Rjukan.

Den umulige kærlighed

Det næsten uundgåelige skete, at de to forelskede sig i hinanden, og efter krigen så de hinanden flere gange.

Den norske læge bad hende bryde ud af sit ægteskab og ville selv gøre det samme, men af Søsters dagbog fremgik det, at hun efter store betænkeligheder resignerede og blev hos sin lunefulde og vanskelige mand. Hun kunne ikke bære at gøre den norske kvinde og hendes tre børn ondt.

Så da Osvald i 1966 lå på sygehuset, døende af mavekræft, var hun stadig ved hans side, og det var også mange andre familiemedlemmer og venner, deriblandt den berømte franske skuespiller Maurice Chevalier, som angiveligt var en af Osvalds mange elskere.

Ni år senere blev Søster ramt af en hjerneblødning, og en dybt chokeret Frits fandt hende liggende død i entreen.

Da han i december 2004 selv lå døende i en hospitalsseng efter et akut leversvigt, havde han flere havarerede ægteskaber og brudte forhold bag sig. To år tidligere mødte han imidlertid sit livs sidste kærlighed, overbibliotekar Birgitte Karmann Roslev, og hun sørgede for, at også hans fem børn, Mikael, Pusle, Katrine, Anne-Marie og Kristian var omkring ham.

Endnu en gang kunne det gøres op, at stor kunst kan skabes midt i et uroligt og vanskeligt privatliv.

. John Lindskog: "Faders vilje. Osvald, Søster og Frits Helmuth - Dramaet bag scenen." Illustreret, 327 sider, 299 kroner, Forlaget Aschehoug.

Udkommer torsdag
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere