Log ind

Falch bliver landfast med livet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
ERINDRINGER: Rocksangeren Michael Falch udsender revideret og velskrevet dagbog
BØGER"Helligdage"ANMELDELSE

Storbycowboy i plovfuren eller rocksangeren, der var barn i hippietiden og "old boy" i punken. Det er to af de prædikater, Michael Falch hæfter på sig selv i erindringsbogen "Helligdage", der består af dagbogsnotater fra et år.

Umiddelbart skulle man tro, at bogens oprigtighed ville stå mål med den hudløshed, Michael Falch slår på i sine sange. Men som forfatter er han langt mere reserveret, han blotlægger hverken sit familieliv eller sine inderste sjælekvaler. Han værner om det private, så det kun er en stærkt revideret dagbog, vi får adgang til.

Falch placerer sig temmelig skitseagtigt i det lille landsbymiljø i Kalvehave, hvor han bor sammen med ungdomskæresten Linda og døtrene Anna, Soffi og Mathilde. Ellers bliver hans nærmeste omgivelser kun nævnt, når de udløser en begivenhed, sætter tankerækker i sving eller bevæger sig ind i hans rockmusikersfære.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at Michael Falch stort set er alene på gården med de islandske heste og boxeren Lunte. Som læser kommer man uvægerligt til at savne konkrete holdepunkter, der kan få den indre film til at snurre.

Greb om sproget

Michael Falch har godt greb om sproget, han formår at indfange komplekse situationer i præcise glimt og skaber fine stemningsbilleder. Af og til forfalder han til næsegrus beundring for forbilleder som Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Henrik Stangerup - og i det selskab kommer han til kort.

Michael Falch beskriver sig selv som et fugleskræmsel på Herrens mark. Jeppe Eisners forsidebillede skildrer ham som fugleskræmsel og korsfæstet Jesusfigur i en og samme person. Den dobbelthed, havde jeg gerne set uddybet i ord, måske som en sarkastisk kommentar til det rockcirkus, Michael Falch antyder, at han har ofret sig for. Men så direkte går han ikke til værks.

En stille dans

Første halvdel af bogen er en stille dans, en beskrivelse af den fredelige hverdag, der følger i halen på en opslidende turné.

Egentlig skulle Michael Falch sidde på sit høloft og skrive en stak nye sange, men inspirationen lader vente på sig. Ventetiden bruger han på en enerverende kamp mod den hvide gudinde (cigaret-djævlen), det sociale samvær i fodboldklubben og ensomme iagttagelser af naturens foranderlighed.

Gradvist øges antallet af tilbageblik og sporadiske erindringer fra en betingelsesløs rockmusikertilværelse med op- og nedture, fortabelse og forløsning.

Namedropping er en yndet sport, så Bruce Springsteen, Bob Dylan, Stefffen Brandt, Poul Krebs, Peter Viskinde og Pete Repete bliver behørigt omtalt. Ja, om det så er numrene på Falch'ens favorithotelværelser, så får vi dem indprentet flere gange.

Helligdage

Tempoet og intensiteten stiger mærkbart i bogens sidste halvdel, hvor titlen "Helligdage" får en smertefuld betydning. For under rockstjernens drenget ubekymrede liv i overhalingsbanen skjuler sig et sårbart og uforløst forhold til faderen. Faderen, der var perfektionist og modsat sønnen ikke havde ti ubrugelige tommelfingre, men kunne male helt uden at efterlade sig "helligdage".

Det er faderens skyggesider, som Michael Falch langt op i sit voksenliv er skrækslagen for at slægte på. Men en rem af huden har han: arbejdsraseriet, stressgalskaben, de uforpligtende våde nætter og den evindelige bondeanger er også hans følgesvende. Først på faderens dødsleje bliver de to mænd endelig forsonet.

Selv om hændelsen ligger 11 år tilbage, er det genoplevelsen af den, der til slut gør Michael Falch landfast med livet. Og først da kommer sangene atter væltende.

Michael Falch: "Helligdage". 216 sider, 195 kr. Gyldendal.
  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere