Log ind

Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det

  • Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det
    1 / 6
    Morten Hansen (til venstre) og Jonas Svensson bygger installationer til danske festivaler fra deres ydmyg arbejdsplads i Oluf Bagers Gade. Foto: Kim Rune.
  • Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det
    2 / 6
    I øjeblikket er de to træsnedkere ved at kreere sidepladser til Jam Days i Odense. - Det bliver en slags kasser med snore igennem, som man kan rykke rundt på. På den måde får det lidt sit eget liv, siger Morten Hansen. Foto: Kim Rune.
  • Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det
    3 / 6
    - På Copenhell blev vi pået tidspunkt bedt om at bruge rød farve. Men selvfølgelig havde vi kun sort maling med i bilen, så det måtte de droppe, siger Morten Hansen. Foto: Kim Rune.
  • Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det
    4 / 6
    - Det er altid dejligt at tage familie og venner med på festival og vise, hvad vi har lavet, siger Jonas Svensson og skærer de træplader til, der snart skal blive siddepladser. Foto: Kim Rune.
  • Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det
    5 / 6
    Morten Hansen og Jonas Svensson lavede disse træbænke formet som kranier til artistområdet på årets Copenhell-festival. - I modsætning til mange ting, som ledelsen vælger at smide ud, har de beholdt bænkene, siger Morten Hansen. Privatfoto.
  • Dødsæstetik og skovidyl bygges med et smil: - ADHD er sjovt nok, når man kan finde ud af at bruge det
    6 / 6
    Indgangspartiet til Heartland Festival, der er designet af Ferdinand Fleischer, har Morten Hansen og Jonas Svensson også været inde over. Privatfoto.

Knebent albuerum og kaotiske kursvendinger i sidste øjeblik afholder ikke gratisarbejdende Morten Hansen og Jonas Svensson fra at lave det, de elsker: At udsmykke store danske festivaler som Tinderbox, Heartland og Copenhell med både praktiske og kunstneriske konstruktioner.

Der saves, bores og hamres i en baggård på hjørnet af Jagtvej og Oluf Bagers Gade i Odense.

Støjsynderne er 43-årige Morten Hansen og 38-årige Jonas Svensson, der i dagens regnvåde anledning har forskanset sig under en presenning.

- Normalt er det egentlig okay forhold, men pladsen bliver jo ekstra knap, når det står ned i stænger. Ikke at det forhindrer os, siger Morten Hansen.

Til daglig er han undervisningsleder på et behandlingssted for utilpassede unge, men to gange om ugen - og til tider endnu oftere - arbejder han sammen med sin autodidakte byggepartner på at gøre tænkte festivalvisioner til træhård virkelighed. Det har indtil videre resulteret i alt fra dødsæstetik på heavy metal-festivalen Copenhell til skovidylliske konstruktioner på Heartland og Tinderbox.

- Om så vi laver kranie-bænke til Copenhell eller et indgangsparti til Heartland, så er det næsten altid det samme: Der er fuldkommen kaos i ugen op til festivalåbningen. Alle løber rundt, og der er bulder og brag fra alle sider. Det er stressende, men også intenst på den fede måde, forbi man bare ved, at det hele skal være færdigt til tiden, siger Morten Hansen.

Den fede dynamik

De to selvudlærte træsnedkere mødte første gang hinanden på sidste års Tinderbox Festival, og siden har de samarbejdet om at skabe både brugervenlige og besmykkende konstruktioner til de danske festivaler. Tricket er ifølge makkerparret at få sit arbejde opdaget på én festival, hvorefter andre henvendelser nok skal følge.

- Men altså, arrangørerne vil jo hellere give os fribilletter end penge, så det her er ikke en branche, vi bliver millionærer i, siger Morten Hansen, hvortil Jonas Svensson tilføjer:

- Men vi kan begge lide at bygge, og vi holder begge to meget af festivalmiljøet. De to ting gør det helt oplagt, at vi laver det her.

Det må man give ham ret i. I hvert fald kræver det utvivlsomt en stor indre motor at arbejde under de forhold, som festivalarrangørerne til tider kræver - og bygge på så få kvadratmeter, som baggården i Oluf Bagers Gade byder på.

- Heartland sidste år var totalt intenst. Dagen før åbningen blev vi bedt om at skille nogle af tingene ad og bygge noget nyt. Den sidste dag - nærmest indtil klokken et minut i åbning - lavede vi 400 siddepladser. Det er den der dynamik i det, der er så fed, siger Morten Hansen, mens Jonas Svensson smyger sig langs presenningens kanter med en vinkelsliber.

I øjeblikket er de to snedkere ved at gøre klar til Jam Days, der med en række udendørsscener sætter folk-, blues- og jazzmusik på Odenses sommerprogram. Selv klager Morten Hansen ikke over de mange deadlines og bolde, som han sideløbende med familieliv og fuldtidsarbejde jonglerer med.

- Jeg laver alt det her, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har simpelthen en masse energi, der skal brændes af. Som barn kaldte de mig hyperaktiv, og senere blev det til DAMP. Nu bliver det så kaldt ADHD. Men det er nu sjovt nok at have ADHD, når man kan finde ud af at bruge det, siger Morten Hansen.

Fællesarealerne mangler

Morten Hansen og Jonas Svensson er et par ydmyg, entusiastiske herrer, der hellere vil snakke begejstret om festivaler end skeptisk om egne faciliteter. Også selvom vejrgudernes syndflod for længst har fastslået det åbenlyse: Det er ikke meget plads til savværk under den lille presenning.

Rent lavpraktisk er der dog udfordringer forbundet med baggårdsgesjæften, som de to snedkere ikke kan snige sig uden om.

- Selvfølgelig ville det være smartere og langt billige at have et sted i byen, hvor vi kan opbevare alt vores træ og have vores værktøj. 4-5000 kroner om måneden er bare meget betale for sådan et sted, og det koster det altså, siger Morten Hansen og fortsætter:

- I år var over halvdelen af installationerne på Copenhell lavet af odenseanere. Undergrunden af byggefolk i Odense vokser bare for tiden. En del af os mødtes faktisk også ovre på Copenhell og snakkede om, at vi bliver nødt til at promovere os selv og hjælpe hinanden lidt på vej.

Efter et treårigt ophold i Berlin har Morten Hansen med egne øjne erfaret, hvordan den tyske hovedstad værner om sine undergrundsmiljøer ved at stille fællesfaciliteter - hovedsageligt aflagte fabrikshaller - til rådighed. Det tiltag ser han gerne Odense tage ved lære af.

- Nede ved havnen river man nu også den gamle skibssmed ned i stedet for at gøre det tilgængeligt mod billig betaling. Man skal også bare passe på, at det hele ikke bliver for poleret. Odense skal fodre de kreative strømninger, der er i byen. Og anerkende dem, ikke mindst.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle
Kulturbærerne: På job i museets kontrolcenter

Kulturbærerne: På job i museets kontrolcenter

Oversætter: Mit mål er at være fuldstændig usynlig

Oversætter: Mit mål er at være fuldstændig usynlig

Dyrenes beskytter på Naturama

Dyrenes beskytter på Naturama

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere