Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Det var
sommer,
det var
sol ....

Annonce:

OPLEV SKAGEN

Nyd et par sommerdage i feriehus på Skagen Strand

Det var sommer, det var sol ....
Tom Eggert fra Odense har været statist i to Far til fire film i 50'erne. Han synes godt om den nye.
Foto: Yilmaz Polat

Artiklen er hentet i arkivet

Tom Eggert fra Odense var statist i to "Far til fire" film i midten af 50'erne. Han synes godt om den nye opdaterede filmudgave af den gamle, danske filmklassiker
Stråler som en sol.

Det gør han. Tom Eggert. Foran en mandshøj og bringebred papreklame for den nye familiefilm "Far til fire - gi'r aldrig op", foran Bio City i Odense.

Tom Eggert var nemlig med som statist i to "Far til fire"-film i midten af 1950'erne. Og han er i dag stolt over sin rolle i en af dansk films arkeværker.

Det var dengang i de uskyldige tider. Før farve-tv. Før ungdomsoprør. Og før it-teknologi globaliserede verden, og far gik med slips og mor passede hytten. Dengang alt var sommer, sol og søndag. Og pæredansk.

- Jeg er egentlig ikke så meget for, at man laver en ny version. De gamle film afspejler tiden dengang. De har karakter og nogle gange lykkedes det ikke at lave dem påny. Men jeg må efter at have set den nye udgave sige, at resultatet er rigtigt godt. Den er dygtigt lavet. Var dette den første "Far til fire" film, ville jeg sige, at den var strålende lavet, siger Tom Eggert.

Den tidligere statist gik aldrig selv filmvejen. Til daglig er Tom Eggert overlæge på Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital.

Barndommens vænge

Tom Eggert var med som statist i "Far til fire i byen" (1956) og "Far til fire og Onkel Sofus" (1957).

- Ja, og måske en til. Men jeg kan faktisk ikke helt huske det, fortæller TomEggert.

For Tom var kun syv år på det tidspunkt, filmene blev indspillet. Og da filmene kom i biografen, var Toms familie rykket op med rod fra det Kgs. Lyngby, hvor de boede, og hvor ASA studierne lå lidt længere nede ad vejen på Blomstervænget.

Toms far havde fået job i Syrien som ingeniør, og familien måtte rejse fra barndommens vænge.

- Vi boede i et rækkehus på Blomstervænget. I nummer 85. ASA lå lidt længere nede ad vejen, ved en blind vej. Vi var altid ude på vejen og lege. Og da filmene skulle indspilles, blev vi spurgt om vi ikke ville være med som statister, beretter Tom Eggert.

Det ville de selvfølgelig gerne. Bare chancen for at møde Lille Per var i sig selv et scoop.

Men Tom Eggert blev aldrig bonkammerat med Lille Per.

- Vi havde ikke så meget med Lille Per (spillet uforligneligt af Ole Neumann, red.), at gøre. Han boede ikke i vores kvarter og blev kørt til og fra stedet efter hver optagelse, husker Tom Eggert et halvt århundrede tilbage. Tom er 56 år i dag.

I bund og grund var børnene - en syv-otte stykker, som Tom husker det - fra vænget rigtige statister modsat mange af dem, som agerer på kommando i nutidens film.

De spillede sig selv. Som legende børn bragt op på lærredet direkte fra vejen. Med deres eget tøj på, men dog med lidt sminke på kinderne.

- Jeg kan huske, at vi i "Far til fire i byen" skulle lave en glidebane uden foran Fru Sejersens hus om vinteren. Det var enormt sjovt, fortæller statisten.

Og sådan var rollen som statist. Tom skulle agere legende barn i baggrunden, mens Lille Per stod forrest i spotlyset.

Men baggrundsfigur eller ej. Der var andre gevinster ved at bo på Blomstervænget.

Sagnagtige skuespillere som Ib Schønberg, Karl Stegger, Peter Malberg og Ib Mossin kom kørende ind til de hermetisk lukkede og noget mystiske ASA studier i nabolaget, når de skulle optage.

- Alt var lukket med et hegn, fordi der skulle være ro under optagelserne. Vi vidste ikke, hvad der foregik der- inde. Men vi kom nogle gange til at skyde en fodbold over hegnet og var inde at hente bolden ved at kravle igennem et hul i hegnet, husker Tom.

Mystikken over stedet krakelerede, da Tom og hans kammerater kom om på den anden side som statister og så det indefra.

Økonomisk gevinst

Tom Eggert forklarer, at der var en lille væsentlig detalje ved at være med som statist.

- Hver gang, vi skulle indspille noget, fik vi 10 kroner og en sodavand. Alle udendørs optagelser skulle optages i solskin. I stedet for projektører brugte man dengang store papplader belagt med aluminium.

Børnene håbede på dårligt vejr midt under optagelsen. For så skulle scenen skydes om og lommepengene voksede i bukselommen.

- Vi lavede vel 10-15 scener pr. film, husker Tom tilbage på dengang før verden gik af lave.

Opdateret sprog

For sprogmæssigt er der langt mellem den nye udgave af "Far til fire" til 50'ernes puritanske hverdagsliv- og sprog.

Den nye films sprogbrug er tilpasset tiden i 2005. Masser af ungdommelige slangord er plastret ind hist og her i manuskriptet. Up to date som Beckham skifter frisure. Hvad ville en spaghettiwestern egentlig også være uden kødsovs? Indholdet skal passe sammen med samtiden og hyggekomedie-universet er ført ajour.

Kun Onkel Anders holder et nostalgisk sprogniveau i den nye film, som et virkeligt fortidsminde fra en længst forsvunden tid.

- Men det har jeg egentlig ikke noget imod. Det skal være sådan. Det er jo vores børns sprog nu til dags, fortæller Tom Eggert.

Rollerne passer

Det var i nummer 95 på Blomstervænget, at "Far til fire"-familien holdt til under indspilningerne.

Far. Søs. Onkel Anders. Tvillingerne Mie og Ole. Og selvfølgelig Lille Per med elefanten Bodil Kjer.

Tom Eggert blev glad, da han i den nye film så, at udendørsoptagelserne er optaget selv samme sted som dengang, på Blomstervænget nummer 95.

Og han synes generelt, at rollerne passer godt på skuespillerne i den nye udgave.

- Lille Per (spillet af Klaus Kesje, red.) havde lidt mere en hovedrolle i de gamle film. Men Ole Neumann havde også et enormt talent. Men ellers gør han det godt. Det gør de andre børn også. Men Søs var mere mor dengang end i dag, fortæller Tom Eggert.

Hvis der er en lille flig af kritik, Tom skal rette mod den nye udgave, så er det, at Fars personlighed - spillet i dag af Niels Olsen - er en anden en dengang. Og at elefanten Bodil Kjer nu blot hedder Bodil.

Men hvad - Tom mener tonen i filmen er ramt perfekt. En tone som har ramt et stykke af nostalgi i den gamle statist.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70