Log ind

Den ultimative entertainer

Artiklen er mere end 30 dage gammel

DØDSDAG: Iranskfødte Freddie Mercury har været død i 10 år
Annonce
Freddie Mercury, den karismatiske sanger i rockgruppen Queen, levede som en gud i 20 år, mens han førte sin gruppe fra triumf til triumf med en musik så storladen og grandiøs, at næsten alt andet blegnede i sammenligning.

Og han døde som en gud, for 10 år siden, nærmest isoleret i sit 28 værelses store hus i London-bydelen Kensington, der var indrettet som et privathospital, med sygeplejersker døgnet rundt, hvor Freddie lå i respirator for at lette de vejrtrækningsproblemer, som var en direkte følge af en AIDS-relateret lungebetændelse.

I årevis havde rygterne om, at Freddie Mercury havde AIDS, fyldt spalterne i de engelske frokostaviser, men sangeren selv havde været tavs. Hans aktiviteter med Queen var droslet ned til pladeindspilninger og enkelte videooptagelser, hvor det var tydeligt på trods af sminke og effekter, at ét eller andet var rivende galt.

De dage, hvor Queen holdt hof på mammutstore stadions og Freddie uden blusel eller antydning af parodi stod, iført krone, scepter og tilhørende beklædning, og sang den engelske nationalsang som kulmination på et show, der var højdepunktet af visuel extravagance, var en saga blot.

Allerede efter gruppens sidste koncerter i 1986, sagde Mercury:

- Personligt er jeg blevet træt af de bombastiske lyseffekter og sceneudstyret. Jeg synes ikke, en 42 år gammel mand skal fjolle rundt i dén mundering.

Og i kølvandet på udgivelsen af Queens sidste album, "Innuendo", i februar 1991, bekræftede han denne holdning ved at fortælle pressen:

- Efter 20 år som turnerende band må det være slut. Jeg gider ikke mere. Jeg er blevet for gammel til det ræs.

Men den virkelige forklaring var selvfølgelig ikke, at Mercury ikke længere gad at optræde, men derimod, at han simpelthen ikke havde kræfterne til det, og sandsynligvis også hellere ville bruge den tid han havde tilbage på vigtigere ting.

Arrogant entertainer

Efter Freddie Mercury i 1987 selv var kommet med de første vage antydninger af, at han havde AIDS, var livet langsomt, men uundgåeligt sivet ud af den flamboyante og arrogante entertainer, indtil han 23. november 1991 følte, at tiden var inde til at indvie offentligheden og hans mange fans i den hemmelighed, han hidtil havde holdt for sig selv og en lille sluttet kreds.

- Efter spekulationer i pressen den sidste tid, vil jeg hermed bekræfte, at jeg er blevet testet HIV-positiv og har AIDS. Jeg har følt det rigtigt at holde denne oplysning hemmelig for at beskytte mit privatliv og mine nærmeste. Men tiden er nu kommet, hvor resten af verden skal kende sandheden, og jeg håber, at alle vil støtte mig, mine læger og andre ofre over hele jorden i vores kamp mod denne frygtelige sygdom.

24 timer efter, at denne pressemeddelelse blev sendt ud, var Freddie Mercury død.

Medierne afholdt sig overvejende fra at svælge i sangerens udsvævende livsførelse, men bevarede en værdighed, som understregede den enorme betydning, Freddie Mercury havde haft på både plade og scene.

Mercurys død var et stort tab for musikbranchen, som i alle årene med Queen havde fået tilført ekstra kolorit med hans farverige og egocentriske personlighed, og selvom hele showet omkring Freddie Mercury udelukkende handlede om glam, glitter og overdådig staffage, så var kernen i det hele dog bygget på en ikke ubetydelig kreativ pondus.

Iransk af fødsel

Freddie Mercury, som selvfølgelig ikke var hans rigtige navn, blev født 5. september 1946 af iranske forældre i Zanzibar, et britisk protektorat i Østafrika, og fik navnet Farrokh Bulsara.

Hans forældre var medlemmer af den religiøse sekt Zoroastrianisterne, hvis rige mytologi uden tvivl farvede Mercurys sprudlende fantasi og senere fik ham til at tage scenenavnet Mercury, hentet efter gudernes budbringer i den græske mytologi, Merkur.

Den åndelige ballast prægede hele hans liv, og det var derfor ikke overraskende, at han kort før sin død sagde:

- Jeg vil begraves sammen med mine skatte, ligesom faraonerne, og hvis jeg havde råd til det, ville jeg bygge en pyramide lige her i Kensington.

Efter en omtumlet barndom i både Afrika og Indien flyttede Mercury i 1959 til England, hvor han dannede sit første orkester, The Hectics. Sideløbende tog han en designeruddannelse, og i de følgende år sivede han gennem en række af andre grupper, indtil han i 1970 mødte Brian May, Roger Taylor og John Deacon, som han grundlagde Queen sammen med.

Queens første år faldt sammen med glitterrockens storhedstid, men selvom gruppen visuelt levede op til tidens trend og på mange måder også overgik den, var Queen musikalsk af en helt anden støbning. Inspirationen hentede de fra bl.a. Led Zeppelin og The Beach Boys, som de blandede op med en dosis opera, og resultatet blev den unikke musik, som i begyndelsen gjorde Queen til Englands mest udskældte gruppe.

- Pressen hadede os i begyndelsen, fordi de ikke kunne kategorisere os, sagde Freddie Mercury senere.

- Jeg accepterer rimelig kritik, men jeg bliver tosset over journalister, som sætter sig selv over kunstneren, sagde han.

Men allerede med albummet "A Night At The Opera" og den banebrydende single "Bohemian Rhapsody" fra 1975, havde Queen placeret sig selv i superstjernekategorien. "Bohemian Rhapsody" tilbragte ni uger på toppen af den engelske hitliste, og lige siden holdt Queen sig til succesformularen med sange, der på mange måder var fuldstændig indholdsløse, men alligevel blev en del af den engelske bevidsthed, f.eks. "Somebody To Love", "Crazy Little Thing Called Love", "Radio Ga Ga" og sangen over dem alle "We Are The Champions", der lige siden har været fast slagsang ved fodboldkampe over hele verden.

Gammeldags band

Hurtigt skiftende modefænomener prellede af på Queen som vand på en gås.

Og i dén forstand var de vel det, nogle vil kalde for et gammeldags band. De var altid loyale overfor den musik, som oprindelig bragte dem sammen. De forbedrede og udviklede den, men de bærende elementer var de samme.

Det har både været Queens styrke og svaghed i deres 20 år lange karriere, som var svingende i popularitet, men aldrig var fattig på visioner, selvom indsatsen i de senere år antog karakter af fritidsgruppe, primært fordi Freddie Mercury ønskede at kaste sig ud i andre ting.

F.eks. levede Mercury sin kærlighed til opera helt ud i samarbejdet med den spanske diva Montserrat Caballe på sangen "Barcelona", der året efter hans død blev brugt som officiel hymne ved de Olympiske Lege i byen af samme navn.

Men i tiden før han døde, var det alligevel Queen som stod hans hjerte nærmest, og på trods af hans svækkede helbred leverede han en overbevisende præstation på gruppens sidste album "Innuendo", specielt i sangen "The Show Must Go On", der kom til at stå som en slags gravskrift over sangeren Freddie Mercury.

Mercury var den ultimative entertainer og det altdominerende midtpunkt i ethvert Queen-show. Hans opfindsomhed kendte ingen grænser, og selv når han udstillede sig selv svulstigt og "larger than life", var det dybt alvorligt.

Det var karakteristisk for Mercury, at han konstant stræbte efter det ypperste og satte hele sin troværdighed ind i kampen for at nå målet. Og når man ser på hans samlede produktion må man sige, at det lykkedes.





"Xx"

Xx
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere