Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Den følsomme enspænder

Den følsomme
enspænder

Artiklen er hentet i arkivet

Jens Gaardbo er på mange måder som en plade Rittersport. Pæn, praktisk og konservativ. Men under den glittede indpakning lurer følsomheden og angsten
Tankerne kunne få hans hoved til at eksplodere. De kunne komme pludseligt. Trænge sig ind på ham og overfalde ham med angst, så han var overbevist om, at han var bindegal.

Han følte, han var en myre, der kravlede rundt mellem bladene i haven blandt andre myrer. At han bevidstløst rendte ind og ud af myretuen hver dag. Og at ingen tænkte over, hvad de gjorde, men bare gjorde det, fordi alle andre gjorde det.

For her cyklede han jo godt nok rundt i blæsevejr på havnen i Frederikshavn på sin orange Glory med kilometertæller, fodgear og flagrende bånd på håndtagene. Men meningen med det hele - for sådan en måtte der jo være - var intet mindre end svimlende ugennemskuelig, hvis man var 13 år gammel og hed Jens Gaardbo.

- Jeg havde tendens til angsttilfælde igennem hele min pubertet. Ikke sådan, at jeg brød sammen og lå og græd på gulvet. Men jeg var en følsom dreng og begyndte meget tidligt at tænke eksistentielt. Jeg kaldte det "de onde tanker", og de fyldte mig med stor angst, som jeg ikke betroede nogen.

Og Jens Gaardbo vidste også godt, hvad kuren var. Hurtigst muligt skulle han ræse hjem på sin Glory. Stille den foran rødstenshuset og skynde sig ind på sit værelse på kvisten. Så var det ovre.

- Jeg er ikke neurotiker, men jeg går ud fra, at de har det på den måde. Man får en ubeskrivelig angst, som man kun kan dæmpe ved at søge tilbage til nogle trygge ting.

Jens Gaardbo blev voksen i modernismens 70'ere, men hans barndom foregik i den sidste rest af det sort-hvide Matador-Danmark, hvor lærerne, præsterne og forældrene bestemte. Hvor far, mor og børn gik søndagstur, og far lettede på hatten, når folk kom forbi. Han var VVS-mester med eget firma, og familien boede i et hus, som faderen selv havde bygget. Jens' kønne svenske mor sørgede for at lave mad og gøre rent. Der var sådan set ikke noget, der kunne true kernefamilien.

Men da Jens er seks-syv år bliver faderen pludselig syg. Diagnosen er stressrelaterede sygdomme. Mavesår, nyresten. Og han må fragtes til København og indlægges på Rigshospitalet, hvor de beholder ham flere uger. Moderen er hjemmegående og gravid og VVS-firmaet går i stå.

- Det var frygteligt problematisk, at min far blev syg. Og en dag kommer der en lille trehjulet bil kørende, hvor man åbner hele fronten og sætter sig ind i den, og hvor der lige kan sidde to voksne og et barn. Det var ejendomsmægleren. Og min mor og jeg skulle ud at se på huse.

- Vi gik fra centralvarme til kakkelovn, fra termoglas til enkeltglas, fra stor have til lille have, og fra villakvarter til en sidegade på hovedgaden. Og det var et skridt ned ad den sociale stige.

Indtil familien kan flytte ind i det nye hus, bor Jens Gaardbo, broderen og moderen hos tre forskellige familiemedlemmer. Men efter kort tid får far det bedre og kører forretningen videre for lavere blus.

- Der var det, man i Star Wars-film ville kalde en forstyrrelse i kraften. Sammenhængskraften blev forstyrret, og jeg kan godt huske, det var meget turbulent.

- Det kan godt ske, at man opbygger et indre panser i sådan en situation. For når jeg bliver presset i dag, reagerer jeg ikke udadtil. Jeg reagerer ved at forstærke mit panser. Jeg bliver rolig.

Efter flytningen blev Jens Gaardbo god til at mingle mellem de rige i syd og de barske i nord. Og dem det ikke kunne lade sig gøre at blive venner med, kunne han løbe fra.

Blå bog

Jens Gaardbo: Født i 1956, uddannet journalist i 1980.

Radiojournalist på DR 1980 til 1988.

Studievært på TV2 fra 1988-1996.

Nyhedsschef på TV2 fra 1997 til 2003.

Kommunikationsdirektør i medicinalfirmaet Lundbeck 2003 til 2004

Siden foråret 2004 har han haft sit eget kommunikationsfirma Gaardbo Comm. Derudover er han fast del af Panelet i "Spørg Charlie" på TV2 Charlie, og han har sit eget radioprogram "Gaardbo på P1"

Gift med Pernille med hvem han har Gustav på otte år. Fra tidligere forhold har han sønnen Mark på 22.

Enspænderkarakter

- Jeg oplevede Frederikshavn som et barsk sted, og jeg tror, jeg er født til at vokse op under en mildere himmel. Man fik sgu nogen på ørerne engang imellem. Man var efter hinanden i skolegården og på vejen. Jeg var en ret følelsespræget lille intelligent dreng, som ikke kravlede i så mange træer, og i stedet bar stabler af bøger hjem fra biblioteket. Jeg havde ret tidligt briller og var ret spinkelt bygget, så jeg var sgu ikke til det der med at slås, men jeg var interesseret i sport, spillede fodbold og var god til det. Og så kunne jeg løbe pissehurtigt. Så jeg løb.

Jens Gaardbo var hurtig, men han var også en grublende tænker, som kunne lide at være alene af sted på havnen.

- Jeg har en enspænderkarakter. Det prægede også meget af det, jeg gjorde som barn. Når jeg i dag tager nordpå og besøger min mor og så står der og kigger på udsigterne - så ved jeg godt, hvorfor jeg er blevet, som jeg er. Jeg har en teori om, at de fysiske omgivelser, vi er vokset op i, sætter spor i sindet. Og jeg kan mærke den der ro, som vendelboen får, når helvede bryder løs. Jeg kan godt være temmelig panisk over for små kriser, men når der er store kriser, bliver jeg iskold.

Draget af udsynet

- Jeg er draget af udsynet. Jeg kan stå og kigge i timer på havet, og jeg forbinder skibe med en høj grad af romantik og muligheder. Der er aldrig stukket en stor sømand i mig, men jeg elsker færger, siger han og tænker længe over, hvad forklaringen kan være.

- Jeg tror, det er fordi, de på den ene side repræsenterer eventyret i at sejle væk. Og på den anden side er der både cafeteria og gulvtæpper, så det er ret trygt.

Jens Gaardbo er blevet en dygtig formidler på grund af sin følsomhed, siger han. Og så på grund af sin tro på heltene. Han troede på det gode. På fremskridtet.

- Jeg var en meget idealistisk ung mand, som voksede op i den tro, at vi næste år ville forbedre de og de vilkår, og at vejret sikkert også blev bedre.

Og derfor kom det som en mavepumper, da han fandt ud af, at det ikke passede.

- Det er vel nok den største skuffelse, jeg har haft som menneske. Jeg troede det gik af sig selv, og at modernismen ville redde os. Jeg har altid troet på, at mennesket var født til at være godt. Sådan er det ikke. Det har vist sig at være naivt. Og jeg fik de her knæk. Jeg kan tydeligt huske, da John Lennon blev skudt. Alle de store drømmere, Lennon, Martin Luther King, Kennedy, blev skudt.

Måske på grund af sin åbne natur og sin naive tro på det gode i mennesket stillede han ikke spørgsmålstegn, da et par ældre drenge en dag råbte til ham på en af hans cykelture. Råbet kom fra et redskabsskur , og de spurgte, om det var hans bold, der lå inde i skuret. Selv om han ikke havde haft nogen bold med, gik han ind for at kigge. Drengene blev stående udenfor, og så skete det.

BOM!

Der blev bælgmørkt, da den svære jerndør smækkede i. Den blev låst. Og Jens gik i panik.

- Det var en rædsom oplevelse, og måske var det det, der trickede min klaustrofobi. Der var en periode på 10 år, hvor jeg ikke fløj, men så fandt jeg ud af, at det simpelthen ødelagde mit liv, så nu tager jeg mig bare sammen. I dag kan man se folk, der gør alt muligt lige fra at drikke letmælk til at gå i hypnose for at blive fri for neuroser. Jeg tager mig bare sammen. Og det går jo nok også.

Der gik kun kort tid, inden drengene lukkede Jens ud af skuret. Og han cyklede hjem til trygheden på Visberggade.

Kulturkonservativ

I dag gør han så ligesom sine forældre. Griber fat i frakkeskøderne på udviklingen og bliver straks skeptisk, når nogen siger, at noget nyt er godt.

- Jeg har altid anset mig selv for at være et progressivt menneske. Men jeg kan godt mærke, at konservatismen sniger sig ind på mig.

- Hele min opvækst var en hvivelvind af nye dogmer. Og når man er vokset op i det og tilslutter sig det meste og føler sig progressiv, så kommer det bag på mig, at man ender med at føle sig kulturkonservativ. Men det er jo en rejse, andre også har taget. Og jeg synes den kulturkonservative etik er utrolig smuk. For den handler om, at du tager vare på dine børn og din kone og dine venner. Den handler om, at du bøjer dig ned og samler et stykke avispapir op, hvis du ser det, går en tur når du i skoven, og at du som menneske har et ansvar, der rækker ud i samfundet.

Den konservative indstilling til livet og en udpræget grundighed har betydet, at han har nået at blive Nyhedschef på TV 2, kommunikationsdirektør hos medicinalfirmaet Lundbeck og selvstændig konsulent i kommunikationsbranchen.

Jens Gaardbo spekulerede som barn over meningen med livet og over, hvad forskellen på mennesker og myrer var. Nu har han fundet sit svar. For der er ingen. Den fortsatte elendighed har været med til at skabe erkendelsen, og da hans storebor døde for 10 år siden, var han ikke i tvivl.

- Det er da noget, jeg tænker over. At en 45 årig fuldstændig sund ikke-rygende familiefar sidder og drikker kaffe med sin familie en morgen og dør for øjnene af dem af en hjerneblødning. Det gør mig lidt mere fandenivolsk, for livet er sgu, som det er. Og derfor tillader jeg mig også at ryge stadigvæk.

- Jeg har fået den fred i livet, at det er gået op for mig, at livet er meningsløst. Det må være frygteligt for de mennesker, der tror på noget. For dem må overvejelserne jo aldrig standse. For mig er det en stor beroligelse, at der ikke er nogen højere mening med, at vi render rundt her.

- Men hvis folk vil tro, så lad dem tro. Jeg er glad for den kosmiske meningsløshed.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70