Log ind

Pesticidrester i drikkevand: - Der er jo ingen grund til at gå i panik

  • Pesticidrester i drikkevand: - Der er jo ingen grund til at gå i panik
  • Pesticidrester i drikkevand: - Der er jo ingen grund til at gå i panik

- Der er ingen grund til panik over de aktuelle pesticidfund. Men vi har alle grund til at bekymre os om fremtidens drikkevand, siger Sanne Stemann, formand for Kerteminde Forsyning.

Kerteminde: - Jeg tror på, at borgerne gerne vil betale for at have rent drikkevand.

Sådan siger formand for Kerteminde Forsyning, Sanne Stemann, som reaktion på, at der venter en regning forude for at få rådet bod på den pesticide-overraskelse, der i august ramte ikke blot vandværket i Kerteminde, men en lang rækker vandværker landet over.

Pesticider alle vegne

Vi indtager alle sammen pesticid-rester hver eneste dag - med mindre man udelukkende lever af økologiske varer.Som de skriver på Miljø- og Fødevareministetiets hjemmeside: "Da brug af pesticider i produktionen af frugt, grønt og korn er tilladt, er det også muligt at finde pesticidrester i disse fødevarer. Særligt i frugt og grøntsager er der risiko for at finde pesticidrester. Men selv om der kan være rester af pesticider, er det stadig sundt og nødvendigt at spise frugt og grønt hver dag."

Grænseværdierne for pesticid-rester i fødevarer er helt anderledes høje end de 0,1, der er fastsat for vand. De er nemlig sat efter en sundhedsmæssig vurdering.

De værste pesticid-syndere i gruppen frugt og grønt er bl.a. peberfrugt, selleri, jordbær, salat, druer, æbler og gulerødder. Og køber man ikke økologisk, kan man være sikker på at få pesticid-rester med, når man drikker kaffe, the og vin. Og når man spiser brød.

Et nyt pesticid, man hidtil ikke har målt for, viste sig at være at finde i bl.a. Kertemindes drikkevand. Ganske vist i en koncentration, der ifølge Miljøministeriet ligger langt under det sundhedsskadelige, men over den grænse på 0,1 mikrogram pr. liter, der er politisk vedtaget.

- Der er jo ingen grund til at gå i panik, fordi vi nu ved, at der er pesticiderester i vandet, for de har jo været der hele tiden, vi har bare først målt dem nu, siger Sanne Stemann.

- Men når det så er sagt, så skal vi selvfølgelig sørge for at levere rent vand. Politisk har vi sat en nultolerance, fordi vi vil have rent drikkevand. Vores rene vand er helligt, og sådan skal det blive ved med at være. Modsat mange andre lande kan vi hente rent vand fra undergrunden, og det skal vi værne om.

Leder efter en løsning

Desværre må hun også konstatere, at i Kerteminde banker nultolerancen lige i øjeblikket hovedet mod virkeligheden, som hun beskriver det.

- Vi har forsøgt de hurtige løsninger. Vi har lukket de tre værst forurenede boringer og pumpet ekstra fra de fem andre, og det har nedsat forureningen, men ikke langt nok - grænsen hedder 0,1 mikrogram pr. liter, og vi ligger på 0,34, beklager hun.

- Hvad vi nu skal gribe i, ved vi ikke med sikkerhed.

Kerteminde Forsyning samarbejder i øjeblikket med et rådgiverfirma samt med deres interesseorganisation Danva.

- Vi søger at få så meget information som muligt, inden vi vælger, hvad vej vi vil gå, fortæller Sanne Stemann.

- Og når vi så har valgt en løsning, skal vi have et møde med Kerteminde Kommune - det bliver i uge 40. Den endelige køreplan skal vi lægge i samråd med kommunen, for det er dem, der er myndighed.

Der er to muligheder at vælge imellem, som det ser ud lige nu, fortæller formanden: Nye boringer ved Urup, hvor der er helt rent vand at hente, eller dybere boringer i Kerteminde-magasinet, hvor man nu henter vand - i håb om, at der er pesticidefrit vand længere nede i undergrunden.

Fremtidens drikkevand

Men derudover mener Sanne Stemann, at det er lige så vigtigt at tænke på fremtiden.

- Vi har i Kerteminde Forsyning allerede taget skridt til at sikre fremtidens drikkevand. I 2011 øgede vi sikkerhedsafstanden (områder der ikke må dyrkes) hen over vandboringerne fra 10 til 25 meter. Og de zoner har vi betalt for at få beplantet, fortæller hun.

- Men for at passe ordentlig på vores vand, kan det godt være, at vi skal gøre sikkerhedsafstanden endnu større. Det har jeg tænkt mig at tage op, men fra Kerteminde Forsyning kan vi kun anbefale, da det er kommunen, der er myndighed.

Sanne Stemann fortæller, at i Odense opkræver man en krone oven i prisen pr. kubikmeter - penge øremærket til beplantning i sikkerhedszonen oven på boringer.

- Det kan godt ende med, at vi er nødt til at gøre noget lignende. Vi er nødt til at bekymre os om fremtiden, for ingen ved, hvad vi finder om 10 og 20 år.

  • Nordström_Helle

    Af:

    Jeg har arbejdet som journalist i Kerteminde i rundt regnet 30 år, først på Kjerteminde Avis og siden 2010 på Fyens Stiftstidende.

Mere om emnet

Se alle
Kerteminde får nyt vandværk i løbet af de næste to-tre år

Kerteminde får nyt vandværk i løbet af de næste to-tre år

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere