Log ind

Munkebo Skole har ondt i trivslen

  • Munkebo Skole har ondt i trivslen
    Lærere og pædagoger på Munkebo Skole havde i gennemsnit 15 sygedage pr. person sidste skoleår. Det er færre end året før, men det kniber stadig med arbejdsmiljøet, viser den seneste trivselsmåling. Arkivfoto Birgitte Carol Heiberg
  • Munkebo Skole har ondt i trivslen
    Lærere og pædagoger på Munkebo Skole havde i gennemsnit 15 sygedage pr. person sidste skoleår. Det er færre end året før, men det kniber stadig med arbejdsmiljøet, viser den seneste trivselsmåling. Arkivfoto Birgitte Carol Heiberg

Lærere og pædagoger må lægge ryg til stadig mere verbal og fysisk vold. Hver fjerde ser arbejdsmiljøet som et stort problem, viser den seneste trivselsmåling.

Munkebo: En usund cocktail af flere udadreagerende elever, forældre med trusselsretorik, længere skoledage og færre penge til at løse opgaven har det sidste år presset de ansatte på Munkebo Skole så meget, at det kan aflæses i den seneste trivselsmåling fra efteråret 2016.

Her svarer hver fjerde af de 52 adspurgte, at arbejdsmiljøet er et stort problem. 10 af de ansatte har inden for det sidste år været udsat for fysisk vold, mobning eller trusler om vold på arbejdspladsen.

- Vi har en del forældre med trusselsretorik, og det er nok noget, vi i anerkendelsens navn i for høj grad har accepteret. Det er pressede familier mange af dem, men jeg vil ikke have det.

Tina Nygaard, skoleleder Munkebo Skole

Ifølge Jesper Kristensen, der er tillidsrepræsentant for lærerne, er det især tonen fra forældre og elever, der er blevet hårdere:

- Vi oplever i stigende grad forældre, der har en trusselsadfærd eller retorik, hvis man ikke får sin vilje. Det kan være angående placering af børnene i klasserne eller en beslutning, skolen har truffet. Det kan være formuleringer som: "Hvis I ikke gør sådan og sådan, så får jeg dig fyret." Eller de går helt uden om skolen og direkte til forvaltningen, fortæller han.

- Og da børnene spejler sig i deres forældre, gør de det samme. Hvis man bliver mødt af det flere gange på et år, ophober det sig i én, og i sidste ende bliver man nervøs bare ved at åbne en mail. Det er ikke en direkte kilde til sygemelding, men det kan være det, der får læsset til at vælte, siger Jesper Kristensen.

11 sygedage på et år

I skoleåret 2015/16 lå det gennemsnitlige sygefravær på 19,4 kalenderdage pr. ansat. En skolesammenlægning ramte Munkebo Skole hårdt i form af interne konflikter, som resulterede i flere stresssygemeldinger. Et lederskifte gav også noget turbulens.

I 2016/17 er det tal faldet til 15,7 kalenderdage.

Trivselsundersøgelsen blev udført i november 2016, og skole og forvaltning har allerede søsat flere helbredende initiativer, fortæller skoleleder Tina Nygaard:

- Vi har en del forældre med trusselsretorik, og det er nok noget, vi i anerkendelsens navn i for høj grad har accepteret. Det er pressede familier mange af dem, men jeg vil ikke have det. Vi har haft et stort sygefravær, og vi tager vores trivselsmåling meget alvorligt. Derfor har vi blandt andet haft en erhvervspsykolog ude på skolen. Vi har nedsat vores mødeaktivitet, og her i efteråret 2017 søsætter vi et projekt under KL (Kommunernes Landsforening, red.), der hedder "Spark," som handler om konflikthåndtering i forhold til eleverne, fortæller skolelederen.

Frygter flere besparelser

Flere hænder er det ikke blevet til. Tværtimod. Politikerne besluttede sidste år at lave den økonomiske tildelingsmodel om. Det betyder, at Munkebo Skole ikke længere kompenseres for at have mange socialt udsatte familier og de udfordringer, der følger med. Derfor er det også et yderst kritisk høringssvar, skolebestyrelsen har sendt til byrådet i forbindelse med de forestående budgetforhandlinger:

"Munkebo Skole er i forvejen meget udfordret på grund af en ikke fuldt financieret sammenlægning og bortfaldet af den socioøkonomiske tildelingsmodel, som Munkebo Skole med rette har behov for. Der er efterhånen ingen sammenhæng med ambitionerne og realiteterne," lyder det i brevet.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Kerteminde-redaktionen med ansvar for både de yngste og de ældste. Det vil sige kommunens daginstitutioner, skoler, socialt udsatte børn og unge samt ældreplejen.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere