Log ind

Kæmpemøllerne på Lindø: Vindemøllemodstanderne peger på fejl og uklarheder i byggeansøgningen

  • Kæmpemøllerne på Lindø: Vindemøllemodstanderne peger på fejl og uklarheder i byggeansøgningen
    Fra venstre: Else Kjærgaard, Kent Myllerup og Gunner Shcroll fra Arbejdsgruppen mod vindmøller i Munkebo ved Boels Bro, hvor Energi Fyn vil stille kæmpevindmøllerne op. Foto:Yilmaz Polat
  • Kæmpemøllerne på Lindø: Vindemøllemodstanderne peger på fejl og uklarheder i byggeansøgningen
    Fra venstre: Else Kjærgaard, Kent Myllerup og Gunner Shcroll fra Arbejdsgruppen mod vindmøller i Munkebo ved Boels Bro, hvor Energi Fyn vil stille kæmpevindmøllerne op. Foto:Yilmaz Polat

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Energi Fyn går lige til stregen, når de vil sætte tre kæmpemøller op ved Lindø, siger vindmøllemodstanderne.

Munkebo: Fra Else Kjærgaards køkken på Munkebo Bakke er der udsigt ud over havneudvidelsen ved Lindø og Odense Fjord. Om et halvt år kan der blive lidt mere at se på fra køkkenvinduet, hvis Kerteminde Kommune ender med at godkende en byggeansøgning fra Energi Fyn til tre 150 meter høje vindmøller på havneudvidelsen ved Lindø.

- Det er jo forfærdeligt, de vil stille dem op med de negative konsekvenser, det har for Munkebo by, der ligger få hundrede meter fra møllerne, siger Else Kjærgaard om udsigten til at blive nabo til kæmpevindmøllerne.

Sammen med andre vindmøllemodstandere i Munkebo har Else Kjærgaard dannet Arbejdsgruppen mod vindmøller i Munkebo, der i øjeblikket er i gang med at nærlæse byggeansøgningen fra Energi Fyn. Indtil videre har arbejdsgruppen - ifølge dem selv - fundet så mange uklarheder og fejl i ansøgningen, at de ikke mener, kommunen kan give en byggetilladelse på det nuværende grundlag. Ja, faktisk burde der vedtages en hel ny kommuneplan for vindmøllerne, fordi de forudsætninger, som politikerne sagde ja til i 2015, er ændret flere gange.

Energi Fyn går lige til grænsen

Et af vindmøllemodstandernes ankepunkter er, at Energi Fyn går lige til grænsen af både afstands - og støjkrav, når de tre møller skal stilles op.

Ved boligområdet Solbakken og Højvangen i Munkebo er den maksimale støj tilladt fra møllerne 39 decibel, og det krav overholder de tre møller lige nøjagtig med 0,2 decibel.

- Men vi ved fra andre steder, at det faktiske lydniveau kommer til at ligge tre decibel højere, siger Gunner Shroll, der selv bor på Munkebo Bakke.

Afstandskravet til de tre møller hedder fire gange møllernes totalhøjde på 150 meter. Det vil sige præcis 600 meter. Fra nærmeste nabo på Boels Bro nummer 11 er der ifølge Energi Fyn præcis 600,46 meter, og dermed er afstandskravet kun lige opfyldt. Men om det nu passer, er vindmøllemodstanderne ikke helt sikker på, fordi Energi Fyn tidligere har skrevet, at der var under 600 meter til ydersiden af møllen.

- Når der er en tolerance på 46 centimeter, så sætter man da spørgsmålstegn ved, om de har gjort det ordentligt, siger Franck Christensen, der er med i arbejdsgruppen.

Og i det hele taget er vindmøllemodstanderne utilfredse med, at det er Energi Fyn egne målinger af støj og afstande, der skal danne grundlag for byggeansøgningen.

- Der har været så mange opmålinger, der har givet forskellige resultater, at vi mener, kommunen selv skal gå ind og lave en opmåling, siger Else Kjærgaard, der efterlyser en garanti fra kommunen om, at Energi Fyns målinger er holdbare.

Grundvandet skal sænkes

Endnu værre er det i følge vindmøllemodstanderne, at Energi Fyn har ansøgt om at få lov til at lave en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med byggeriet af møllerne. Da lokalplanen for møllerne blev vedtaget i 2015, var det ellers en forudsætning, at der ikke skulle foretages en grundvandssænkning.

- Vindmøllerne etableres på fremtidigt nyt havneareal, og der skal ikke foretages midlertidig grundvandssænkning eller permanent grundvandssænkning i anlægsfasen, som kan påvirke omkringliggende naturområder, står der i VVM-undersøgelsen fra 2015.

Det skal der så alligevel, og Energi Fyn vil have tilladelse til at pumpe op til 100.000 kubikmeter vand væk fra byggegruberne i anlægsfasen.

- Ved Boels Bro har folk private boringer, og ved den mindste grundvandssænkning går det ud over vores vandforsyning, fortæller Franck Christensen, der bor i Boels Bro nummer 9.

Vindmøllemodstanderne håber, at Kerteminde Kommune sender ansøgningen om en grundvandssænkning ud i otte ugers høring, så naboerne får mulighed for at give deres besyv med, inden Energi Fyn begynder at sænke grundvandet.

 - Som minimum må kommunen sørge for, at vi får en alternativ vurdering fra en uvildig instans, inden de begynder at sænke grundvandet, siger Franck Christensen.

  • Nils Mogensen Svalebøg

    Af:

    Jeg er lokalredaktør i Kerteminde for Fyens Stiftstidende og Kerteminde Ugeavis. Jeg er født i Middelfart, opvokset i Randers og bor i dag i Kerteminde.

Mere om emnet

Se alle
Tidligere borgmester: Hellere vindmøller på Lindø end rygende skorstene på Fynsværket

Tidligere borgmester: Hellere vindmøller på Lindø end rygende skorstene på Fynsværket

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere