Log ind

Venstre: Hovedstadsudligningen skal ændres

  • Venstre: Hovedstadsudligningen skal ændres
    Når borgmestre i provinsen taler om en lukket klub i hovedstadsområdet, hvor kommuner fordeler milliarder mellem sig og ser stort på resten af landet, møder de forståelse hos regeringspartiet Venstre, siger Carl Holst. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
  • Venstre: Hovedstadsudligningen skal ændres
    Når borgmestre i provinsen taler om en lukket klub i hovedstadsområdet, hvor kommuner fordeler milliarder mellem sig og ser stort på resten af landet, møder de forståelse hos regeringspartiet Venstre, siger Carl Holst. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmark bliver trukket skævt af den nuværende fordeling af penge mellem kommunerne, og det skal der rettes op på, siger Venstres kommunalordfører, Carl Holst.

Når borgmestre i provinsen taler om en lukket klub i hovedstadsområdet, hvor kommuner fordeler milliarder mellem sig og ser stort på resten af landet, møder de forståelse hos regeringspartiet Venstre.

Partiets kommunalordfører, Carl Holst, siger nu, at der skal ske ændringer i måden, pengene bliver fordelt i landets kommuner, og at der i hvert fald skal ske ændringer i hovedstadsudligningen, hvor mere end fem milliarder kroner bliver givet fra især de rige kommuner på Nordsjælland til København og omegnskommunerne.

- Hovedstadsudligningen findes af historiske årsager, men de er netop historiske. Tingene ser anderledes ud i dag. Derfor skal der ses på den. Jeg konstaterer, at ingen er tilfreds med den. I hovedstadsområdet mener de, at de interne præmisser for kommunerne, der er med i den, skal ændres. På Lolland mener de, at resten af Sjælland og øerne skal have del i den. I resten af Danmark mener man, at den skal gælde for hele landet, siger Carl Holst (V)

 

- Mener du, at kommunerne i provinsen skal have en større del af kagen?

- Det vil jeg ikke svare direkte på. Men jeg mener, at pengene i fremtiden bør fordeles retfærdigt i forhold til kommunernes udgifter på det sociale område. Her bør vi se på, om rammerne for hovedstadsudligningen er ordentlige i forhold til, da man indførte den i sin tid.

Når man sammenligner de 34 kommuner, som er med i hovedstadsudligningen, med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne i provinsen tjener mindre og betaler en større del i skat, udgifterne til overførselsindkomster er højere, mens kommunerne bruger færre penge på ældre og skoler og daginstitutioner.

I Hjørring siger borgmester Arne Boelt (S), at kommunen leverer en service til de ældre, som er på kanten af, hvad man kan være bekendt, og at kommunen knap har råd til at leve op til de forpligtelser, som Folketinget har udstukket.

 

 

 

- Når man kigger på velfærden i kommunerne, falder det ud til hovedstadsområdets fordel på alle de parametre, vi måler på. Er der noget galt?

- Ja, det er der. Formålet med udligningen mellem kommunerne er jo at sikre ens service uanset, om du bor i Hanstholm eller Hørsholm. Lige nu sidder der et udvalg, Finansieringsudvalget, der i 2018 skal komme med anbefalinger til ændringer af systemet. Jeg forventer, at udvalget kommer med noget, der skal sikre et ens serviceniveau i fremtiden, siger Carl Holst.

- Så du anerkender, at der er store forskelle på kommunerne i provinsen i forhold til hovedstaden?

- Det kan jeg konstatere på de tal, der bliver lagt frem. Men der er også forskelle på kommunerne i hovedstadsområdet.

- Arne Boelt i Hjørring siger til jer politikere, at I må vælge: Gør noget ved det eller stå ved forskellene. Mener du, at I skal gøre noget ved det?

- Ja, vi skal ikke stå ved forskellene, men netop udligne dem. Selvfølgelig har kommunerne forskellige forudsætninger, og det kan borgerne tage hensyn til, når de bosætter sig, men der skal ikke være uens service for borgerne om de bor i Hanstholm eller Hørsholm, Esbjerg eller Egedal, Brønderslev eller Brøndby.

 

 

Borgmestrene i provinsen angriber udligningsordningen for at være sammensat, så det favoriserer de rigeste kommuner i især Nordsjælland og deres nabokommuner. At den er med til at skabe et Danmark, der er ved at knække over.

- Carl holst, mener du at det er retvisende at beskrive den problematik som "helt skæv"?

- Det er i hvert fald på alle leder og kanter regeringens målsætning at skabe et mindre skævt Danmark. Vi har besluttet at flytte næsten 4000 arbejdspladser ud, og der kommer en udflytningsbølge mere i 2018. Vi har lempet planloven og givet landbruget flere muligheder i landbrugspakken for første gang i 40 år - og landbruget er altså stadig et vigtigt erhverv vest for Valby Bakke. Vi har i de seneste år set, at forskellene i Danmark er blevet større og større, og det understreger for mig behovet for at vi også skal se på udligningen, siger Carl Holst.

- Når Christiansborg centraliserer, bliver det gjort konsekvent og gennemgribende - som i kommunalreformen. Initiativer i den anden retning har karakter af lappeløsninger. Kommer vi til at se lige så konsekvente beslutninger, hvor I vil noget andet med landet end at centralisere?

- Jeg anerkender fuldt ud, at man kan se sådan på det, at vi giver et plaster på såret og siger, det var det. Men vi vil noget andet. Et Danmark i balance fik en ret central placering i regeringsgrundlaget. Og min tilgang til for eksempel udflytning af statslige arbejdspladser er, at det ikke skal blive ved med at være noget, vi gør i bølger. Vi skal gøre den slags ting kontinuerligt og naturligt. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, men vi er på vej, siger Carl Holst.

 

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere