Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Vandværksboringer: Dansk drikkevand er fyldt med gift

Vandværksboringer:
Dansk drikkevand er
fyldt med gift

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kan vi acceptere, at hver fjerde vandværksboring indeholder spor af sprøjte­gift? Eller skal landmænd tvinges til at lægge giftsprøjten på hylden? Svaret skal muligvis findes i Østjylland, hvor en strid mellem kommunen og en række landmænd kan komme til at lægge snittet for resten af landet.

"Danmark kan, som et af de få lande i verden, basere meget tæt på 100 procent af vores drikkevandsforsyning på klart, rent grundvand."

Sådan skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside, og det er da også den fortælling, de fleste af os er vokset op med. Det er bare at dreje hanen og labbe i sig.

Men sandheden om vandet under den danske muld er ikke så ren endda.

Ifølge data fra det geolo­giske undersøgelsesinstitut, GEUS, blev der i 2014 målt pesticider (sprøjtegift, red) i hver fjerde vandværksboring.
Oftest er mængderne af pesticider så små, at de holder sig under de tilladte grænseværdier, men på den anden side er udbredelsen så stor, at Claus Vangsgård, biolog og konsulent ved Danva, ikke tøver med at kalde pesticider for den største trussel mod grundvandet i Danmark.

- Situationen er den, at vi finder pesticider i utrolig mange af vores boringer i Danmark. Og det er ikke kun fortidens synder, for vi ser også flere af de godkendte pesticider, som man anvender i dag, fortæller Claus Vangsgård fra Danva, der er interesseorganisation for de danske vandværker.

Nye midler finder vej

Tidligere blev der spredt giftstoffer med rund hånd over det ganske land, men i dag fører Danmark en af EUs mest restriktive politiker på området. Alligevel er det ikke lykkedes at sikre grundvandet mod ny forurening, og andelen af forurenede boringer har ligget nogenlunde støt de seneste 20 år.

GEUS finder både gamle, nu forbudte, pesticider i vandboringerne, men også de nye, som i dag er godkendt til ukrudtsbekæmpelse på såvel marker som i villahaver. De nye midler skulle ellers i teorien blive opløst, før de når de dybe grundvandslag, men i realiteten består undergrunden af en rodebutik af forskellige jordlag, som blev dannet under den seneste istid.

Særligt i områder med meget lerjord kan der opstå sprækkedannelser, som under de rette forhold kan fungere som en lodret motorvej, hvor overfladeforurening hurtigt finder vej ned til grundvandet. Eksempelvis hvis det pludselig giver sig til at regne kraftigt en sommerdag efter længere tids tørke.

- Generelt bliver der gjort et stort arbejde for at sikre grundvandet, men faktum er, at det ikke altid er nok. Det er i landbruget, man især benytter store mængder pesticider, men der er ingen grund til at pege fingre specielt ad landmændene, for vi finder også høje koncentrationer inde under byerne, hvor det er haveejere, der har sprøjtet. Så vi har alle et medansvar for situationen, fastslår Claus Vangsgård fra Danva.

Ideologisk spørgsmål

Med sprøjtegifte i hver fjerde vandværksboring, hvor alarmeret skal man så være?

Det afhænger af øjnene, der ser, mener Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitets Institut for Vand og Miljøteknologi.

- Der er ingen tvivl om, at en god del af vores grundvandsreserver er forurenet i større eller mindre grad. Men er vi ved at dø af det? Det er jeg ikke så sikker på, for som oftest holder forureningen sig jo under grænseværdierne, forklarer han.

Spørgsmålet om hvor langt man skal gå for at beskytte grundvandet er på mange måder et ideologisk valg, påpeger Hans-Jørgen Albrechtsen.
Han mener, at vi som samfund kan vælge to veje:

Enten kan vi acceptere, at når vi vælger at dyrke jorden intensivt, så vil der også være bivirkninger så som pesticidrester i drikkevandet, hvilket man så kan forsøge at mindske mest muligt. Eksempelvis ved at rense vandet, hvilket er teknisk muligt, men også en udgift.

For mange munde at mætte

Aarhus er en af de kommuner, der er gået længst i forsøget på at sikre grundvandet. For nylig besluttede et flertal i byrådet således at forbyde 13 lokale landmænd at sprøjte på dele af deres jord.

Baggrunden er, at der i dag bor 330.000 mennesker i kommunen, som vokser med cirka 4.000 indbyggere om året. Det er mange munde at mætte, og derfor er ind­vindingen af grundvand allerede i dag intensiv omkring Aarhus.

Hvis udviklingen fort­sætter, er 2030 skilleåret, hvor der ikke længere er nok rent vand i undergrunden til at slukke tørsten hos kommunens borgere.

Gennem målinger har det kommunalt ejede vandselskab, Aarhus Vand, konstateret pesticidrester i mere end hver tredje boring, og i hver sjette boring har grænseværdierne været overskredet.

- Der er sådan set tilstrækkeligt med grundvand, men problemet er, at vi har problemer med forurening rigtig mange steder. Det er derfor, vi gerne vil beskytte de sårbare indvidingsområder, så der ikke kommer ny forurening til. For vi finder desværre også de midler, som man bruger i dag, i grundvandet,« for­klarer Bo Vægter, der er geolog ved Aarhus Vand.

Frivillighedens vej

Kommunens svar på udfordringen har indtil nu været at lave frivillige aftaler med landmænd og husejere, der har jord tæt på boringer. Til gengæld for ikke at sprøjte er hver landmænd blevet tilbudt en individuelt udregnet kompensation, som skal mod­svare værditabet for den pågældende. Jorden må stadig dyrkes, det skal bare ske uden sprøjtemidler.

Men det har stort set vist sig at være umuligt at få til at løbe rundt. Uden bekæmpelsesmidler forsvinder afgrøderne i ukrudt, og derfor oplever mange landmænd det som en underskudsforretning, forklarer gårdejer Christian Jensen, der er formand for Landboforeningen Kronjylland.

- Jeg anerkender, at kommunen forsøger at kompensere landmændene, men det har bare vist sig at være utilstrækkeligt. Værditabet er større end de 50.000 kroner per hektar, som typisk er blevet tilbudt. Man får simpelthen for lidt ud af jorden, fortæller Christian Jensen.

Han oplever, at Aarhus Kommune vælger en mere restriktiv linie end andre kommuner og på­peger, at landmændene føler sig stavnsbundet i de områder, hvor der er drikkevandsboringer. Flere af de berørte gårdejere er pensionsmodne, men kan ikke finde købere til at overtage deres gårde.

- Nu ser det ud til, at diplomatiet ikke rækker længere, og at det hele ender i en retssag. Så går der endnu flere år med det, og imens er der ingen, der tør købe de ejendomme, påpeger Christian Jensen.

Juridisk slagsmål i sigte

Som tidligere nævnt vedtog et flertal i Aarhus Byråd for nylig, at foreløbig 13 landmænd i Beder, syd for Aarhus, skal tvinges til at makke ret.

Dele af deres jord ligger oven på et sårbart ind­vindingsområde, og nu skal medarbejdere fra kom­munens teknik- og miljø­afdeling på besøg for at afgøre præcis, hvor der ikke længere må sprøjtes. Derefter vil der officielt blive udstedt et påbud til hver enkelt landmand.

Så snart det sker, står interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer klar til at vurdere sagen juridisk og fagligt og om nødvendigt bringe den for Natur- og Miljøklagenævnet. Det forklarer chef­jurist Charlotte Bigum Lynæs:

- For os er det principielt, om lovens betingelser er overholdt, når der udstedes så indgribende påbud. Er det ikke tilfældet, må vi starte en principsag. Og resultatet vil sandsynligvis komme til at danne præcedens for lignende sager i resten af landet, vurderer hun.

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt en kompensationen på 50.000 kroner per hektar er en rimelig betaling i forhold til, at landmanden frivilligt undlader at sprøjte. Men derudover bestrider Landbrug og Fødevarer også, at Aarhus Kommune overhovedet har ret til at forbyde landmændene at sprøjte.

- I forhold til det konkrete område omkring Beder, så har de faglige eksperter i Landbrug og Fødevarers videnscenter, Seges, efter­prøvet de faglige vurderinger. Konklusionen er, at der ikke er risiko for drikkevandet, som gør et påbud nødvendigt. Uanset hvad Aarhus Kommune siger, oplyser Charlotte Bigum Lynæs.

I Aarhus var den socialdemokratiske teknik- og miljørådmand, Kristian Würtz, med til at stemme for den indsatsplan, som skal tvinge landmændene til at parkere giftsprøjterne. Og det er kun første skridt på vejen, for­sikrer han:

- Vi har lavet en lignende indsatsplan for Stautrup-Åbo området, og på sigt skal det gælde for alle vores sårbare indvidingsområder. Vi har gennem nogle år forsøgt at opnå frivillige aftaler med landmændene, men det er ikke rigtig lykkedes, og derfor skrider vi nu til påbud.

Kristian Würtz ved godt, at kommunens restriktive linie sandsynligvis ender med at blive prøvet ved retten, men det tager han med sindsro:

- Landbrug og Fødevarer er oppe at svinge sig i de store lianer, men sagen er egentlig ikke så kompliceret. Vi finder pesticider af den slags, som bliver spredt på markerne i dag. Og hvis vi ikke gør noget ved problemet nu, sender vi det videre til vores børn.

Pesticid hos vandværkerne

Kortet viser, hvor der er registreret pesticidfund hos vandværkerne i perioden januar 2011 til marts 2016. De gule prikker markerer, hvor der er konstateret pesticid, der er registreret i en mængde under grænseværdien. Røde prikker markerer, hvor der er gjort pesticidfund i en mængde over grænseværdien. Kilde: De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Pesticidfund hos vandboringerne

Kortet viser, hvor der er registreret pesticidfund i vandboringerne i perioden januar 2011 til marts 2016. De gule prikker markerer, hvor der er konstateret pesticid, der er registreret i en mængde under grænseværdien. Røde prikker markerer, hvor der er gjort pesticidfund i en mængde over grænseværdien. Kilde: De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70