Log ind

Ugens bagkant: Friheden flyver fra os

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ugens bagkant: Friheden flyver fra os
Af: Chefredaktør Troels Mylenberg

Militæret ud i gaderne. Luk muslimske friskoler. Forbyd burka.

Ugen har budt på et brat opvågning fra sommerens agurketid, og her taler vi ikke bare om prins Henriks udfald mod sin egen kone. Nej, oven på en lang og rolig sommer, der heldigvis ikke har budt på terrorangreb et sted nær os, som ellers de seneste somre jævnligt har mindet os om virkelighedens gru, så er det faktisk vores egne politikere, der synes klar til voldsomme opgør med noget af det, der ellers regnes for grundstenene i vores demokrati.

Måske de ledende politikere kunne begynde med at minde sig selv om de fine ord: Frisind er andet og mere end blot frisind blandt ligestillede.

Ja, det er meget voldsomt og meget vildt at opleve en bandekrig, der eskalerer for øjnene af os. At politiet, som det gjorde i sidste uge, ligefrem fraråder unge mænd at gå på gaden på Nørrebro i København, fordi bandernes skyderier og hærgen nemt risikerer at ramme tilfældige, er naturligvis helt uacceptabelt i et ordentligt og trygt samfund.

Det er også problematisk, som det er afdækket i dagbladet BT, når der i lærerkredse på visse muslimske friskoler kan findes mennesker, der promoverer terrororganisationer samt udbreder antisemitisme.

Det er i den grad også en udfordring for vores fællesskab og kulturelle samhørighed, hvis det bliver alt for udbredt at tildække sig med burka eller på andre måder agere i en ånd, som i mangel af bedre samlende begreb kaldes for udansk.

Men er svaret virkelig, som det lyder fra politisk hold, at sætte grundlovens frihedsbestemmelser over styr, at invitere millitæret ud i gaderne, forbyde særlige beklædningsformer, og skalte og valte med bestemmelserne om ligebehandling og religionsfrihed.

Nej, selvfølgelig er det ikke svaret, og man må spørge sig selv, om ikke det trods den solfattige sommer er lykkedes en række fremtrædende politikere alligevel at tildrage sig et solstik eller to. For selv om det er helt på sin plads, at vi diskuterer og vender alle politiske muligheder for at løse store samfundsproblemer, så må og kan det aldrig komme dertil, at vi synes parate til at ofre frihed og grundlovsfæstede rettigheder i jagten på løsning af akutte udfordringer i samfundet.

Kan grundloven udfordres? Ja, selvfølgelig, lad os da endelig tage debatten, så længe vi bare husker på, at den udgør fundamentet, og vi lapper ikke et hul i taget på det demokratiske hus ved at grave ned under fundamentet. Vi må og skal naturligvis finde andre veje, alt andet er en politisk falliterklæring. Og det nye er velsagtens, at denne falliterklæring ikke bare kommer fra de politiske fløje, hvorfra vi er vant til disse jævnlige udfordringer, men at det nu er de klassiske regeringsbærende partier som Venstre og Socialdemokratiet, hvor ikke bare enkelte medlemmer, men ligefrem formændene, altså statsminister-personerne, er klar til at rokke ved nogle af de store kampesten, som vores demokratiske forsamlingshus er bygget ovenpå.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen vil således lukke alle muslimske friskoler. I et stort interview med BT forklarer Frederiksen sin villighed til et regulært grundlovsbrud sådan her:

"Jeg må også være ærlig og sige, at vi lever i en tid, hvor vi hele tiden er oppe imod nogle nye udfordringer i det her samfund på grund af en fejlslagen indvandrings- og integrationspolitik, hvor vi lægger arm med juraen. Det kan jo ikke nytte noget, at vi står handlingslammede tilbage, når vi kan se, at der er muslimske friskoler, hvor lærerne modvirker det danske demokrati."

Og nej, det kan selvfølgelig ikke nytte noget, at vi står handlingslammede tilbage. Hvilket også var statsminister Lars Løkke Rasmussens begrundelse, da han fra Venstres sommergruppemøde leverede nyheden om, at regeringen er parate til at lade forsvaret løse politiopgaver i kampen mod bandernes hærgen.

"Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at det er eskaleret til et niveau, hvor det involverer almindelige mennesker. Dansk politi har brug for en frisk luft, en hjælpende hånd," lød det fra statsministeren og venstreformanden.

Også spørgsmålet om et forbud mod burkaer blev vendt af Løkke, dog med meldingen om, at han og regeringen ikke har besluttet sig endnu. Men stærke kræfter i det liberale regeringsparti synes ved at få overtaget i kampen for netop et forbud mod denne særlige religiøst betingede beklædning, som de fleste nok kan enes om har kvindeundertrykkende elementer i sig, ligesom den ikke harmonerer med dansk frisind og kultur. Og selv om mere frihedsorienterede venstrefolk som uddannelsesminister Søren Pind eller politisk ordfører Jakob Ellemann tydeligvis får knuder i maven og blodsprængte øjne ved udsigten til indskrænkning af den personlige frihed, synes den slags principper ikke at være et flertalssyn i Venstre længere. Der er vigtigere ting at bekæmpe, og så må principperne vige, lyder Inger Støjberg-doktrinen, som fra nogle vinkler godt kunne ligne en åndelig burka.

Forhåbentlig kommer der en åben debat ud af det i Venstre, der trods alt har tradition for at tale åbent om det, når principper og politisk handlekraft støder sammen. Det er mere, end hvad man kan sige om Socialdemokratiet, hvor det uanset hvad vil være Mette Frederiksens (læs Henrik Sass-Larsens) linje, der ubestrideligt vil være eneste farbare vej.

I udgangspunktet er det naturligvis fint med handlekraftige poltiske ledere, der ikke længere vil finde sig i problemer i samfundet, som synes ude af kontrol, eller i hvert fald vanskelige at gøre noget ved.

Men man må også spørge, om ikke de selvsamme politikere burde kunne finde muligheder inden for rammerne at det eksisterende demokratiske fundament for at løse tidens udfordringer, hvor uoverstigelige de end kan synes. Dels ved at opbygge en ordensmagt i en tidssvarende størrelse og med rette midler til at bekæmpe de til enhver tid værende kriminalitetsproblemer effektivt.

Dels ved både at kunne se perspektiver og proportioner. Og dels ved at holde fast i vores grundlæggende værdier og rammer for fællesskabet.

Altså ånd og ord i grundlov, traditioner, fællesskaber og frihed. Frihed som det helt afgørende mål for vores samfund; at det enkelte menneske inden for gode rammer kan leve sit liv så frit som muligt - i det tøj eller tilhørende den religion, man ønsker. Der er god grund til at tro på, at begrænsninger og forbud på disse afgørende områder faktisk vil fremelske ekstremisme og nedbryde fællesskabet.

Måske de ledende politikere kunne begynde med at minde sig selv om de fine ord: Frisind er andet og mere end blot frisind blandt ligesindede.

For ellers flyver friheden fra os. Hvilket ville være mere udansk end selv den mest formørkende burka.

Mere om emnet

Se alle

Grundloven: Tiderne er skiftet, Mylenberg

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere