Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Syrisk flygtning: – Jeg er læge, og jeg vil arbejde

Syrisk flygtning:
– Jeg er læge,
og jeg vil arbejde

Annonce:

Unikt kursuscenter i smukke omgivelser!

Se alle vores tilbud og besøg Hovborg Kro her:

Roudyna er flygtet fra Syrien med sine tre børn. Hun er læge, men må ikke arbejde i Danmark. Nu er hun under oplæring af Aksel - læge på OUH.
Foto: Jens Wognsen

Artiklen er hentet i arkivet

Roudyna Turkmany havde et stort ønske, da hende og hendes børns flugt fra Syrien tog sin ende i et asylcenter i Nordjylland

Roudyna Turkmany er ikke meget mere end 165 centimer høj. Hun gør heller ikke meget væsen af sig med sin stille stemme og generte blik. Alligevel stikker hun ud i mængden af hvide kitler, der trasker rundt i bløde træsko i de lavloftede gange bag forhallen i det høje hus på Odense Universitetshospital.

Hun har tørklæde på. Eller det vil sige, når hun er på hospitalet som nu, er det et stykke hvidt stof stemplet med de blå bogstaver ”Syddanmark - Odense” midt på hovedbeklædningen. Tørklædet skal nemlig være vasket og behandlet som kitlen og bukserne i blødt stof, der er hendes uniform, når hun er på hospitalet.

Roudyna Turkmany er ikke ansat på OUH. Hun er i erhvervspraktik, selvom hun er uddannet og har arbejdet som speciallæge i anæstesi. For hun er fra Syrien og kan ikke arbejde som læge i Danmark endnu.
Hun er en af de veluddannede kvinder, den nyeste statistik over asylansøgeres uddannelsesniveau afslører, der er flere af fra Syrien. Tæt på hver tredje kvinde, der kom til Jammerbugt Asylafdeling i foråret 2015 havde afsluttet eller påbegyndt en videregående uddannelse.

Netop asylansøgeres uddannelsesniveau blev en større diskussion i sidste halvdel af 2015, da det stod klar at Danmark modtog og kommer til at tage imod flere flygtninge især fra Syrien. For politikerne vil gerne have dem i arbejde hurtigst muligt, så de kan bidrage til samfundet i stedet for at blive en byrde. Og Roudyna Turkmany, der også indledte sit liv i Danmark i Jammerbugt Asylafdeling i centeret i Brovst, er af samme mening.

- Jeg ville i gang med at arbejde hurtigt. Det er ikke sjovt, at være på kontanthjælp. Og jeg er vant til at arbejde. Men der er ventetid i integrationssystemet. I begyndelsen var jeg meget frustreret. Nu har jeg lært at bruge tiden til at koncentrere mig om, at mine børn også falder til, og jeg får lært dansk, siger Roudyna Turkmany.
Nu er hun glad for efter lidt mere end et år i landet endelig at være i sit rette element og for at være en del af et arbejdsfællesskab. Og hun ønsker det samme for sine landsfæller.

Flygtningene og deres integration på arbejdsmarkedet er netop også blevet hoveddiskussionen i de igangværende trepartsforhandlinger mellem politikere, lønmodtagere og arbejdsgiverne.
Nu skal den gordiske knude flettet sammen af de udfordringer flygtningene har med sprog, arbejdsgivernes udfordringer i forhold til at ansætte dem og problemerne med at få godkendt en medbragt uddannelse, løses. Resultatet skal være, at flygtningene kommer hurtigere i arbejde.

Først bliver man placeret

Roudyna Turkmany flygtede hertil alene med sine tre børn på dengang 3, 7 og 10 år for lidt mere end et år siden. Og hendes første tanke var, da de kom til Danmark og blev installeret på et asylcenter i Brovst, at hun skulle finde et arbejde, så hun kunne forsørge sig selv og sine børn.

- Det første jeg sagde, da jeg kom til centeret var: Jeg er læge, og jeg vil arbejde. Men de grinede lidt af mig, fortæller Roudyna Turkmany.Det tog også fem måneder, før hun fik sin opholdstilladelse og kunne forlade centeret. Hun kom til Odense i april sidste år. Placeret her af Udlændingestyrelsen, sådan som det sker, når flygtninge får opholdstilladelse.

De første måneder brugte hun på at få børnene i skole og den mindste i børnehave. Den slags tager tid, når man er alene. Hendes mand, der også er læge, er i Saudi Arabien. De venter på familiesammenføring. Roudyna Turkamny kom først selv i gang på sprogskolen i august. Men ønsket om at komme hurtigt i arbejde var der stadig.

- Det er noget helt andet at være her på hospitalet. Her lærer jeg noget om, hvordan arbejdsgangene er på et dansk hospital og jeg lærer dansk og læge-dansk. På sprogskolen lærer jeg grammatik, forklarer hun.

En entusiast

Hun kom i praktik i december 2015, fordi læge Axel Diederichsen, fra Hjertemedicinsk afdeling B på OUH, var snarrådig. Han hørte om Fyens Stiftstidendes jobmesse den 17. september sidste år. Men da der ikke var en kandidat til hans afdeling på messen, kontaktede han Odense Kommune. Efter to måneder sendte de den syriske anæstesilæge.

- Flygtninge står i den værste situation, og vi har ressourcerne til at hjælpe dem. Det vil jeg i hvert fald gerne. Og jeg vil gerne hjælpe flere endnu. Det har jeg også sagt til dem i kommunen, siger Axel Diederichsen.

Han har tidligere undervist flygtninge. Og ser det som sin pligt at hjælpe dem på vej til at blive en gevinst for samfundet. Både han og Roudyna Turkmany kan dog mærke hvor vigtigt det er, at hun lærer sproget. Det er afgørende for, at hun kan arbejde på lige fod med de andre læger, mener Axel Diederichsen. Derfor bliver praktikken en vigtig brik i integrationen.

- Vi øver en del dansk, for det er vigtigt i vores arbejde, siger han.

En slags arbejde

De to nye kolleger går sammen ned i kælderen til forkontoret for to af hospitalets ct-scannere. Her står et stort skrivebord med fire sorte skærme på rad. Det er Roudyna Turkmanys plads i seks timer hver tirsdag og torsdag. Her sidder hun og måler størrelsen på det ene hjerteforkammer og kalkaflejringer på hovedpulsåren på stribevis af scanningsbilleder af hjerter. Hun kan nå op til tyve journaler på en dag, fortæller hun.

Målene taster hun ind i en databank til et stort screeningsprojekt, Dancavas, der blandt andet skal kortlægge om en forstørret hjertekammer og kalkaflejringer kan være årsag til blodpropper i hovedet. Et vigtigt stykke forskning, som hjertelægen forventer sig meget af. Og en vigtig plads for Roudany Turkmany, der møder kolleger.

Efter to måneder på pladsen er hun vant til arbejdet og til kollegerne i kontoret, der ser på billederne af dagens patienter i de to scannere i rummene ved siden af.

- Det var en god dag, da de ringede fra Odense Kommune for at fortælle mig, at jeg kunne komme i praktik. Men jeg var så bange, da jeg skulle møde den første dag. Jeg tænkte også over, hvordan det ville blive og også på, hvordan jeg skulle gå klædt, husker Roudyna Turkmany.

- Heldigvis var Axel nem at omgås, tilføjer hun.
Hendes tørklæde og hendes kultur har heller ikke skabt problemer endnu. Selv om hun ikke giver hånd til mænd.

- Det var da noget, jeg overvejede, kunne blive et problem. Og jeg kan stadig ikke sige noget om, hvordan det vil være, når hun kan begynde at arbejde rigtig.

Men indtil videre går det fint, siger hendes mentor. Rouduyna Turkmany bekymrer sig ikke så meget om den løn, hun ikke får lige nu. Heller ikke selv om hun har kvalifikationerne til at kunne tjene meget mere end den integrationsydelse, hun får, mens hun er ved at integrere sig med praktik og undervisning i dansk.

- Men jeg savner patienterne, siger hun.

Der mangler en godkendelse

Roudyna Tyrkmany må dog stadig nøjes med at kigge på de andre lægers arbejde og kontakt med patienterne. De patienter, hun før har været med til at berolige, når de skulle bedøves til en større operation eller de gravide, der blev så glade for en epidural blokade, der lettede smerterne ved en hård fødsel.

- ”Tak du hjalp mig virkelig til at slappe af”. Det er en af de sætninger, der virkelig kunne gøre mig glad. Jeg håber, at jeg kan få det arbejde igen, siger hun.

Men hun venter stadig på at få godkendt sin lægeeksamen fra Syrien. Hun har sendt alle sin eksamensbeviser og papirer på tidligere ansættelser til Sundhedsstyrelsen. Det er flere måneder siden. Men afgørelsen lader vente på sig. Siden 2012 er der sket en tredobling i antallet af læger og tandlæger, der søger om autorisation i Danmark.

Hun er Den er hun dog ikke rigtig nervøs for. Hun kende en læge fra Syrien med samme baggrund, der har fået godkendt sine papirer.
Et andet og mere angstfremkaldende projekt er den eksamen, hun bagefter skal tage for at kunne arbejde som læge i Danmark. Et omfattende projekt, der også kræver, at hun lærer meget mere dansk.

- Det er en stor eksamen, men det bliver ikke noget problem for dig, siger Axel Diederichsen.Roudyna flytter sig lidt rundt på stolen.

- Det håber jeg ikke. Men jeg kan ikke forestille mig, at skulle lave noget andet. Jeg vil gøre alt, hvad der skal til, siger Roudyna Turkmany.

Men ingen af de to ved, hvor længe der går, før hun når så langt. Axel Diederichsen har netop fået forlænget hendes tre måneders praktik med to måneder mere. Samtidig har han søgt ekstra forskningsmidler, så han forhåbentlig kan ansætte hende som medhjælper, når efter 1. maj, hvor hun ikke længere kan være praktikant.

- Hun hjælper jo også mig. Når Roudyna praktik ophører 1. maj, vil vi derfor få svært ved at videreføre denne del af projektet, forklarer Axel Diederichsen.

Reglerne er nemlig sådan, at virksomheder kun kan have flygtninge i praktik i tre måneder med mulighed for en kortere forlængelse på to måneder. Den regel er til for, at flygtningene ikke ender som gratis arbejdskraft. Derfor ved Roudyna ikke, hvad hun skal, når praktikken stopper.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70