Log ind

Forsker: Moskéer bør afdramatiseres

  • Forsker: Moskéer bør afdramatiseres
    1 / 2
    Mange moskéer i Danmark er stille og rolige. Her samles man om religionen, men moskéen fungerer også som et netværk. Den tyrkiske moské i Odense er veletableret og kendt, men det er uvist, hvor mange moskéer der findes på Fyn. Arkivfoto: Kasper Løftgaard
  • Forsker: Moskéer bør afdramatiseres
    2 / 2
    Lektor og ph.d. Helle Lykke Nielsen vil forsøge at beskrive det religiøse miljø i Vollsmose, og om det er så islamiseret, som mange har indtryk af, at det er. Arkivfoto: Kim Rune

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danske moskéer ville vinde meget ved at være mere åbne, siger lektor Helle Lykke Nielsen fra SDU

Annonce

Se kortet: Her ligger der moskéer

Som omtalt i artiklen kan man ikke med fuldstændig sikkerhed sige præcist, hvor mange moskéer, der findes på Fyn. Kortet her viser det udsnit Fyens.dk-redaktionen har kendskab til.

Det er uvist, præcist hvor mange moskéer der findes på Fyn, og det er heller ikke mange mennesker, der ved, hvad der foregår i moskéerne.

Moskéer i Odense

Vi har ikke en samlet oversigt over, hvor mange moskéer, der findes i Odense. Men her er dem, redaktionen kender til:

Husainiyya på Østre Stationsvej

Tyrkisk-Islamisk Kultur- forening i Pjentedamsgade.

Dansk-Arabisk Kultur og Videnskab i Kochsgade.

Det Islamiske Trossamfund på Fyn på Ørbækvej.

Minhaj-ul-Quran på Rugårdsvej.

Pakistan Islamic Welfare Society i Havnegade.

Dawaa Center og Moské på Biskorupvej.

Det fortæller lektor og ph.d. Helle Lykke Nielsen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Læs et interview med den fynske forkæmper for kvindelige imamer her

Overblikket over moskéerne og det liv, der leves i dem, er blevet interessant, efter TV2 har taget hul på dokumentarserien "Moskéerne bag sløret", hvor flere kontroversielle imamer medvirker.

Helle Lykke Nielsen er sammen med kolleger i gang med at skrive en bog om Vollsmose, hvori der indgår et kapitel om de religiøse miljøer, men det har vist sig at være mere end svært.

- Det er hundesvært at finde ud af noget omkring moskéer. Der er nogen, som er veletablerede og kendte. Det er for eksempel de etniske som den tyrkiske og pakistanske. Og så er der den store moske på Ørbækvej, men ud over det ved vi ikke meget, siger Helle Lykke Nielsen.

- Der er også dem, jeg vil kalde for kælder- eller baggårdsmoskéer. Der kan være nogen, som kalder sig en forening, men er det i virkeligheden en moské? Den seneste kortlægning ligger 10 år tilbage, men siden da har vi ikke en systematisk viden.

Åbenhed kan afdramatisere

Helle Lykke Nielsen påpeger, at andre steder i Europa er moskéerne slet ikke så lukkede som i Danmark. Her inviterer man naboen indenfor og viser, hvad der foregår. Hvis man gjorde det samme i Danmark, ville man afdramatisere moskéerne og få forståelse, vurderer hun.

- Moskéerne kunne vinde meget ved at være åbne. Jo mere lukkede, jo mere mystificerede er de, og jo mere gættes der. Lukketheden er især kommet efter Muhammed-krisen. Flere moskéer er bange for at blive udsat for hetz fra medierne. Det er med til at gøre miljøet polariseret med højrefløjen og Den Korte Avis på den ene side og politisk korrekte forskere på den anden side.

Grimhøjmoskéen i Aarhus har indtil videre indtaget en af hovedrollerne i TV2's dokumentar. Her er det blandt andet kommet frem, at imamer forkynder budskaber om, at utroskab skal straffes med stening, og at kvinder må straffe børn med tæsk, hvis de ikke vil bede.

Grimhøjmoskéen bliver ofte forbundet med prototypen på en moské, fordi det er den, som ofte bliver beskrevet i medierne. Men moskéer er meget andet end det billede.

- For eksempel er mange etniske moskéer stille og rolige. Her samles man om religionen, men moskéen fungerer også som et etnisk og socialt netværk, forklarer Helle Lykke Nielsen.

- Beskrivelsen af moskéer er overladt til journalister, der jo ikke kan lave en etnografisk undersøgelse, men kun punktnedslag. Og her er Grimhøjmoskéen mere interessant end for eksempel den i Pjentedamsgade (den tyrkiske moské i Odense, red.), hvor der er stille og roligt.

Afstraffelse er ikke religiøst

Hun vil dog ikke afvise, at der kan være forkyndt budskaber på Fyn lig dem, der blev vist i tv-dokumentaren.

- Jeg har ikke overværet en prædiken i moskéen på Ørbækvej, og der er som sagt ikke meget opsamlet viden, men jeg vil ikke udelukke det, for jeg ved, der har været inviteret imamer til moskéen på Ørbækvej, som kunne have sagt noget, der ligner.

- Men fysisk afstraffelse af børn er en stor del af den måde, mange indvandrere forstår opdragelse. Det behøver ikke at have noget med religiøs forkyndelse at gøre.

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist og redaktionel udvikler på Nyhedsredaktionen, hvor vi producerer historier til både Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, fyens.dk og mitfyn.dk. Jeg har været lokalredaktør på Fyens Stiftstidende på Nordfyn og UgeAvisen Nordfyn indtil december 2014. Tidligere har jeg været på Fyens Stiftstidendes redaktion i Assens, hvor jeg havde ansvaret for børne- og ungeområdet. Jeg begyndte journalistuddannelsen som 30-årig, og inden da jeg har arbejdet som regnskabsansvarlig og controller med uddannelser som revisorassistent og merkonom i økonomistyring på cv'et. Min mand er også journalist. Vi bor i hus i Aarup og har sammen en datter.

Mere om emnet

Se alle

Moskéer i Odense

- Der er styr på, hvad der sker i Odense

- Der er styr på, hvad der sker i Odense

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere