Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Nyheder uden public service: Når man fravælger radio og tv i fem dage

Nyheder uden public
service: Når man
fravælger radio og
tv i fem dage

Annonce:

Multi Håndværkeren

Tilbyder alt tømrer, murerarbejde og sandblæsning Tilbud gives!

Lasse Jensen undgik radio og tv i fem dage. Nyhedsbilledet så noget anderledes ud i aviser og på Facebook, måtte han konstatere.
Foto: DR

Artiklen er hentet i arkivet

Nyheds-verdenen ser anderledes ud, hvis man fravælger tv og radio i fem dage og i stedet orienterer sig efter aviserne og Facebook.

Jeg har engang lært, at demokratiet - eller folkestyret, som kulturminister Bertel Haarder foretrækker at kalde det - bygger på en samtale, en konstant dialog på tværs, der befordrer og befrugter, som det hedder i højskolekredse. Den dialog, som medierne formidler og deltager i. Så vi alle i fællesskab kan bevæge os fremad og gøre livet bedre, smukkere og sjovere.

Mandag morgen besluttede jeg, at jeg ikke ville se nyheder på tv eller høre nyheder i radioen i fem dage Jeg så kun tv på Netflix (som 52 procent af de 15-34 årige). Jeg læste fem landsdækkende aviser og kiggede efter nyheder på Facebook. Det første, fordi jeg er medienørd og derfor ikke nogen gennemsnitsdansker (kun omkring en ottendedel af danskerne holder en avis, og meget få holder mere end én). Facebook, fordi 62 procent af alle danskere dagligt er på og dermed gør fjæsbogen til landets mest brugte medie.

Kun et eneste emne gik igennem samtlige medier. Jeg snød lidt og gik på nettet for at se oversigten over indholdet af de tv-nyhedsudsendelser, som i øvrigt færre og færre ser.

Det bekræftede mit indtryk: Kun flygtningene gik massivt på tværs overalt. Hvordan og med hvilken vinkel afhang af det enkelte medie.

At dømme efter forsiderne, der reflekterer, hvilken nyhed samt vinkel avisen fandt vigtigst (eller mest salgbar), havde Dagbladet Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske flygtninge på forsiden to gange hver. Politiken brugte forsiden til at fortælle om Mette Frederiksens "historiske strammerkurs" torsdag. Fredag fortalte avisens forside, at treårsreglen for familiesammenføring nu var på vej mod en domstol. Jyllands-Posten fortalte onsdag, at "S og DF går sammen om at lægge pres på regeringen i flygtningepolitikken", og mandag bragte avisen den opløftende nyhed, at Tyrkiet har taget det første skridt for at standse flygtningestrømmen.

Berlingskes forsider fortalte om behovet for kvinder i elitestyrken, at for mange begynder for tidligt i skolen, og at der er stor lærermangel, og to forsider om flygtninge: mandag en meningsmåling, der viser, at flygtningepolitik er vigtigere end alt andet, og torsdag LA's krav om totalt flygtningestop.

Dagbladet Informations forsider har intet om flygtninge, men indvandrer-området berøres perifert fredag med overskriften "PET advarede ikke om radikaliseret knivstikker". Ellers var det grøn omstilling, vidnesbyrd om voldtægt, rig/fattig-problematikken og kritik af olieuddannelsen på Københavns Universitet.

Verden er, i sandhed, mangfoldig, tænkte jeg og gik videre til Facebook, hvor der var snesevis af holdninger til flygtninge og indvandrere, men meget få nyheder. Medmindre Jes Dorphs forhold til en elektrisk tandbørste er en nyhed, eller en nordjysk families fælles skovtur (med billeder) tæller. Der var fødselsdage, dødsfald, forskræp til kommende radioudsendelser eller Fynske Mediers flittige kommentatorer Troels Mylenberg og Elisabet Svanes tanker om aktuelle politiske problemstillinger.

I døgnet op til deadline på denne artikel fandt jeg kun en eneste "rigtig" nyhed på Facebook: Berlingskes aktive USA-korrespondent fortalte om den voldsomme snestorm, der var på vej. Altså en nyhed om en kommende nyhed.

Ugen blev derfor en stor dokumentation af den store, årlige rapport om "Medieudviklingen i 2015", som DR's medieforskning offentliggjorde torsdag. "På sociale medier som Facebook fravælger flere og flere brugere de "traditionelle" nyhedsmedier til fordel for personer og organisationer med mere subjektive holdninger til aktuelle nyheder", skriver DR-medieforskeren og tilføjer: "Nyhedsforbruget kan ende i mange mindre fællesskaber eller såkaldte ekkokamre uden en fælles referenceramme i forhold til det store fællesskab."

Advarslen gælder i virkeligheden langt de fleste nyhedsmedier, ikke kun de sociale. DR-Nyheder og TV 2's nyhedsudsendelser forsøger at ramme det store fællesskab, men også her forsøger man at skabe sit eget fællesskab ved hjælp af egne vinkler og solohistorier. Fællesskabet er nødvendigt for lokale og regionale medier, men det er svært at finde fællesskab i den store, nationale samtale. Heldigvis, kan man tilføje: Det er jo netop forskelligheden, der er udtryk for demokratiets sande styrke.

Kun ét fælles emne dominerer alle medier: Flygtninge og indvandrere. Medierne, ikke mindst de sociale af slagsen, indikerer en markant national bekymring - men også store brudlinjer i debatten, der begynder at ligne en åben kløft mellem to forskellige grundopfattelser af, hvordan problemet skal løses. Fortsat national stramning eller en blødere, mere menneskelig tilgang.

Alle medier afspejler en slags virkelighed. Men ikke hele virkeligheden. Det kan bare ikke lade sig gøre. Mit yndlingscitat i ugen var statsminister Lars Løkke Rasmussens syrlige svar til DF's Kristian Thulesen Dahls ønske om at standse integrationen. "Jeg er statsminister i den virkelige verden", sagde han tirsdag.

Problemet med den virkelige verden er, at nok er den virkelig, men den er en så kompliceret blanding af kendsgerninger, uforudsigelig menneskelig adfærd, benhårde holdninger og vinkler, at grundlaget for den fælles demokratiske samtale smuldrer lidt. Samtalen foregår i forskellige rum, i hvert enkelt medie. Større eller mindre ekkokamre, som forskerne kalder det.

Ugens væsentligste nyhed kom ikke på danske forsider, men fyldte forsiden af det britiske ugemagasin The Economist: Olieprisens historiske fald. Bladets redaktør Zanny Minton Beddoes opsummerede problematikken: "Billig olie burde være en vidundermedicin for verdensøkonomien. I stedet er den en kilde til bekymring på baggrund af spinkle finansmarkeder og geopolitisk mangel på stabilitet. Faldet bremser investeringer og forbrug og fører til konkurser. Olie-monsteret er sluppet løs". Et eksempel på en kompliceret virkelighed, der truer velfærden, pensionsopsparingerne og samfundet langt mere end de mange bud på dagens historie, der præger forsiderne.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70