Log ind

Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet

  • Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet
    1 / 6
    Pernille Schriver bruger ikke selv sølvtrådshatten til at skærme sig selv for stråler. Men hun har respekt for, at den virker for andre i EHS-foreningen og har en liggende i sit hus i Marslev.
  • Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet
    2 / 6
    Det er ikke nemt at være Pernille Schriver i en digital og trådløs tidsalder. Efter eget udsagn er hun overfølsom overfor de mikrobølger, som kommer fra WiFi og mobiltelefoner.
  • Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet
    3 / 6
    Hun bruger et "elektro smog meter" til at måle mængden af stråler i de rum, hun befinder sig i. Den har kostet hende 1300 kroner på internettet.
  • Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet
    4 / 6
    Al internettet i Pernille Schrivers hjem i Marslev er kablet, og telefonen er fastnets. Hun ejer ikke en mobiltelefon.
  • Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet
    5 / 6
    Inden hver time starter, skal Pernille Schrivers elever aflevere deres telefoner slukkede eller på flight mode.
  • Mobilstråling: - Det er ikke mig, der er syg, det er samfundet
    6 / 6
    Den 50-årige skolelærer forsøger at gøre sin elever opmærksomme på, hvad mikrobølger fra telefoner og trådløst internet ifølge hende kan gøre ved dem.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

  • Pernille Schriver lider af en diagnose, som ikke er anerkendt i Danmark. Hun er såkaldt el-overfølsom og kan derfor ikke tåle mikrobølgerne fra det trådløse internet og mobiltelefoner.
  • Til daglig bor hun i et strålesikret hjem i Marslev med sine to teenagebørn og sin mand. Og på Nyborg Private Realskole, hvor hun underviser, har hun timer i et atomsikret kælderlokale.

Biografture dræner hende for energi. Bus- og togrejser giver hovedpine. Og en konstant tændt wifi-router på arbejdspladsen gør, at hun ikke er i stand til at fungere der.

50-årige Pernille Schriver, som har en cand. scient. i biologi, er efter eget udsagn allergisk over for strålerne, der kommer fra mobiltelefoner og trådløst internet. Hun bliver dårlig i små eller indelukkede rum, hvor der er en høj grad af mikrobølger.

Fakta om mikrobølger

- Trådløst udstyr benytter mikrobølger - en form for stråling - til at overføre data.- Babyalarmer, mobiltelefoner, tablets og trådløse telefoner udstråler mikrobølger.

- Danmark har højere tilladt strålingsniveau fra trådløst udstyr, end Rusland, Indien og Kina har.  

- Grænseværdien i Danmark er fastsat tilbage i 1998 af ICNIRP. Den er på 9.000.000 mikroWatt/m2.

Og hun føler sig uvelkommen i fremtidens Danmark. Et samfund, hvor skoleelever, termostater, køleskabe, lyskryds, cykelstier og alt andet i både by og hjem skal kobles på nettet, mener det meste af industrien og landets politikere.

- Det er ikke mig, der er syg. Det er samfundet, siger Pernille Schriver.

Hun sidder i sit hjem - en strålesikret, gammel tobakslade i Marslev - og fortæller om sine udfordringer. Hvad der måske lyder som en elektonik-fri, grottelignende bolig pakket ind i sølvpapir, ligner i virkeligheden de fleste andre menneskers hjem. Her er både designermøbler, computere og et tv med Netflix.

Hvad er EHS?

EHS er en forkortelse for Elektro Hyper Sensitivitet og kaldes ofte el-overfølsomhed.Personer med EHS er efter eget udsagn mere påvirkelige og følsomme og har lavere tolerencetærskel overfor elektromagnetisk stråling, end den gennemsnitlige befolkning.  

EHS er ikke en anerkendt diagnose i Danmark.

EHS Foreningen arbejder for, at Danmark anerkender el-overfølsomhed og sænker det tilladte strålingsniveau fra trådløst udstyr i Danmark til 3-6 mikroWatt/m2.

Internettet er kablet, og telefonen er til fastnet. Hendes to teenagebørn har begge mobiler, men de respekterer, at de skal slukke dem i huset, fortæller Pernille Schriver, mens hun vifter med et lille GameBoy-lignende apparat, der kan måle graden af mikrobølger.

- Her i huset er strålingsniveauet nærmest lig 0, siger den gråhårede kvinde.

Udenfor er himlen endnu mørk, og om en time skal hun undervise 8.B i Biologi på Nyborg Private Realskole. Men inden da vil skolelæreren tage os tilbage til dengang, hun opdagede, at hun var elektro hyper sensitiv (EHS).

Ingen stråler, ingen træthed

Tilbage i 2000 læste hun første gang om farerne ved stråling fra mobiltelefoner og trådløst internet. Dengang arbejdede hun som grøn guide i Kerteminde Kommune. Og dengang lod hun det ligge, fordi alle officielle instanser forsikrede, at der intet var at bekymre sig om.

14 år senere blev Pernille Schriver syg, fortæller hun. Hendes stofskifte var i ubalance, og hun følte, at nogen havde trukket en hjelm af træthed ned over hovedet på hende.

- Efter at jeg havde prøvet en masse andet, forsøgte jeg at fjerne wi-fi-routeren, kable al min internet og smide mobiltelefonen væk. Og tre-fire måneder efter havde jeg det godt igen, siger hun.

Tilstanden EHS, som Pernille Schriver mener, hun har, er ikke anerkendt i Danmark. Og alle de officielle instanser forsikrer stadigvæk, at udstrålingerne fra mobiltelefoner og trådløst net er så lave, at de ikke er helbredsskadelige.

Selv er kvinden fra Marslev ikke i tvivl. Og grunden til at det først kom til udtryk i 2014, efter at Pernille Schriver havde haft mobiltelefon i mange år, er ifølge hende selv, at hun over årene har udviklet en overfølsomhed. Nu gør hun alt, hvad hun kan, for at andre ikke skal lide samme skæbne, fortæller hun.

Klassetimer uden mikrobølger

Derfor lægger hendes elever på Nyborg Private Realskole mobiltelefonerne i en kasse, før timen starter. Det er almindelig praksis på hele skolen, men i Pernille Schrivers timer skal børnene også slukke mobiltelefonen.

Hendes undervisning foregår i et gammelt, atomsikret kælderlokale, og wi-fi-routeren i rummet har en tænd/sluk-knap, som gør, at den kun udsender mikrobølger, når eleverne skal bruge computer.

- Det er ikke på grund af mig, at undervisningen er placeret her. Men Nyborg Private Realskole har været utrolig gode til at imødekomme mine behov. Det var de ikke på min gamle arbejdsplads, siger Pernille Schriver.

Indtil for få år siden var hun på Munkebo Skole. Og de lyttede ikke til hendes protester, da de installerede en wifi-router uden tænd/sluk-knap i fysiklokalet.

- Hvis jeg står 10 minutter under routeren, begynder jeg at kunne mærke det, fortæller skolelæreren, mens hendes elever hører det.

- Hvor længe skal du stå der, før du dør, spørger 15-årige Joakim Rosenkilde fra 8.B.

Han er selv stoppet med at sove med mobiltelefonen ved sin side, efter han har fået Pernille Schriver som lærer. Dog uden at kunne mærke nogen forskel, beretter han.

- Jeg dør ikke af det, svarer biologi-læreren.

Stråler skaber stress

Og det er ikke kun i skolen, hun forsøger at sprede budskabet. Den uddannede biolog er også aktiv i EHS-foreningen, hvor hun blandt andet har siddet i bestyrelsen.

Hun deltager i demonstrationer, skriver læserbreve og advarer både venner og familie. Og hun mødes med forståelse, siger hun. Men også med trækkende skuldre fra folk, der synes, emnet er for kompliceret.

- Jeg har tænkt mig at blive ved med at kæmpe imod. For vi indretter samfundet i en retning, som nogen af os simpelthen ikke kan leve i, siger Pernille Schriver.

Hun tror, der er en klar sammenhæng mellem den stigende mængde stress i samfundet og mængden af mikrobølger. Også selvom intet forskning, som Sundhedsstyrelsen hæfter sig ved, bakker det op.

- Politikerne tør ikke forholde sig til det. Organisationer og forskeres trues til tavshed af industriinteresser. Og folk som mig bliver ikke taget alvorligt, lyder der fra hende.

Ligesom med allergi er nogle mere overfølsomme end andre. Men strålerne fra det trådløse internet og mobiltelefoner påvirker alle, er Pernille Schriver overbevist om.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
24
Organisten: Jeg har ikke nogen sølvpapirshat

Organisten: Jeg har ikke nogen sølvpapirshat

236
Menighedsråd købte sølvpapirhat

Menighedsråd købte sølvpapirhat

13
Læge: - Mistanken om strålingen bør være nok til, at vi gør noget

Læge: - Mistanken om strålingen bør være nok til, at vi gør noget

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere