Log ind

Miljøfolk advarer: Fynsk miljø er i fare

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landbrugspakken er for snævertsynet og kortsigtet, mener Vandpleje Fyn, som frygter, at mange års miljøarbejde snart er spildt

Se Vandpleje Fyns formænd forklare sig her

Det vil ramme det fynske vandmiljø hårdt og nådesløst, når fynske landmænd igen får lov at gøde og sprøjte tæt på øens mange små vandløb.

Det spår Søren Knabe og Lars Henriksen, som er formand og næstformand i Vandpleje Fyn, der er en sammenslutning af 28 fynske lystfiskerforeninger, som arbejder for at forbedre miljøet i de fynske vandløb.

Gift og gylle i vandløbene

Landbrugspakken, der endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) livet som minister, giver nemlig ikke bare landmændene lov til at gøde mere. Den fjerner også de 10 meter brede randzoner, som gennem de senere år har forhindret ulykker med gift og gylle ifølge Vandpleje Fyn.

- Det er en mindre katastrofe, at randzonerne er fjernet. På Fyn har vi tidligere været voldsomt plaget af gift- og gylleulykker i vandløbene, men det har vi ikke oplevet i efterhånden lang tid. Jeg er sikker på, at det skyldes randzonerne, og når man nu igen må gøde og sprøjte ned til de to meter dyrkningsfri bræmmer, så kommer vi til at se de ting i vores vandløb igen, siger Søren Knabe.

Argumentet om, at dansk landbrug skal have samme rammevilkår som kollegaerne i udlandet, giver Lars Henriksen ikke meget for.

- Man sammenligner Danmark med Tyskland, men ingen dansker har mere end 56 kilometer til den nærmeste kyst eller fjord, og så bruger man eksempler fra Tyskland, hvor der er 300-400 kilometer til det nærmeste havmiljø. I Danmark er vi nødt til at have skrappe regler for vores udledning, siger han.

Både Søren Knabe og Lars Henriksen har forståelse for, at landbruget dyrker den jord, som de har tilladelse til, men de forstår ikke, hvorfor det skal være så svært at tage en forholdsvis lille del af det samlede landbrugsareal ud af produktion.

- Hvorfor betaler vi ikke landbruget for at stoppe med at dyrke de 10-20 meter jord ned til vores sårbare ådale og vandløb? Så kan vi lave naturarealer og få mennesker ud og opleve noget af vores sidste tilbageværende natur. Det giver alligevel ikke mening at dyrke de lavtliggende arealer, siger Lars Henriksen.

Ønsker et stærkt landbrug

Vandpleje Fyn arbejder tæt sammen med fynske landmænd og ser slet ikke nogen modsætninger mellem natur og landbrug. Derfor ønsker de også, at politikerne hjælper landbruget med langsigtede investeringer i stedet for kortsigtede, hvor de får lov at gøde mere på bekostning af vandmiljøet.

- Vi ønsker et stærkt landbrug. Der er en rivende udvikling inden for økologi, som slet ikke kan følge med efterspørgslen. Jeg snakker med mange landmænd, som gerne vil være økologiske, men det koster en formue for dem, og det er urealistisk, hvis man allerede sidder i en dyb gæld. Derfor synes vi, at politikerne skal investere meget mere i landbruget, men på den rigtige måde, siger Lars Henriksen.

Under den tidligere regering havde Vandpleje Fyn en del at skulle have sagt hos fødevareminister Dan Jørgensen (S), men de vil alligevel ikke sammenligne det med landbrugets indflydelse på Eva Kjer Hansen.

- Vi havde mange forslag, som han sagde nej til, så han slugte bestemt ikke alting råt, og vi har ikke været i nærheden af at kunne skrive hans politik, lyder det fra Søren Knabe.

Brug for brede aftaler

For Lars Henriksen er det vigtigt, at politikerne finder sammen om nogle brede forlig for miljø og landbrug.

- Der er to erhverv på spil. Vi har også en kæmpe lystfiskerturisme, så vores opfordring til politikerne er, at de skal finde ud af, hvad vi kan blive enige om. Ingen er vel så dumme, at de tror på, at landbrugspakken får lov at blive stående, når den har så snævert et flertal. Vi skal finde ud af noget, som holder på lang sigt, ellers kommer vi ingen vegne. Lav en aftale med bred politisk opbakning, hvor både landbrug og naturorganisationer synes, at det er en god ide. Det kan sagtens lade sig gøre, mener Lars Henriksen.

  • Harkjær_Magnus_ørum_(2015)_022

    Af:

    Journalist på Fyens Stiftstidende siden 2011, hvor jeg primært dækker Nordfyns Kommune og miljøstof for Fyn og indland. Jeg har tidligere arbejdet i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere