Log ind

Mens de skændes på Christiansborg løser folk selv problemerne

  • Mens de skændes på Christiansborg løser folk selv problemerne
    1 / 4
    Christiansborg er kørt fast i komplekse problemer, så nu tager folk selv fat, siger Jacob Bundsgaard, Vibe Klarup og Johannes Lundsfryd, der står bag debatbogen Rodskud. Foto: Gyldendal.
  • Mens de skændes på Christiansborg løser folk selv problemerne
    2 / 4
    Vendelboen Mads Nygaard Mads Nygaard kom til at skabe bevægelsen Venligboerne, som ført bare var et fællesskab af nordjyder og flygtninge, som gerne ville lære hinanden at kende, når de nu var her alligevel.
  • Mens de skændes på Christiansborg løser folk selv problemerne
    3 / 4
    Selina Juul kunne ikke holde ud, at så meget mad gik til spilde, og så gik hun ellers i gang og har skabt Stop Spild Af Mad, som rent faktisk har fået os til at smide mindre mad ud.
  • Mens de skændes på Christiansborg løser folk selv problemerne
    4 / 4
    Ting sker ikke af sig selv har de sandet i mange landsbyer. Eller som Jette Erichsen, der er formand for Føns og Omegns Lokaludvalg, har sagt: Hvis vi vil have liv herude, så er det vores eget ansvar. Kommunen kan med sin bedste vilje og lige så mange konsulenter, som de kunne finde på at komme med, ikke skabe liv herude. Det er os, der kan og skal det.

Folk vender ryggen til politiske partier, fagforeninger og andre tunge organisationer. De vil hellere selv løse problemerne her og nu i nye fællesskaber. Debatbog har spotter en ny bevægelse.

Suk, jammer og klage. Leden over politikerne bliver større og større. Folk gider ikke være medlem af et politisk parti længere. Og mange vender ryggen til fagforeninger og andre af de organisationer, som har været med til at bygge vores velfærdssamfund.

Er vi blevet ligeglade? Nej - der skyder hele tiden nye initiativer op af jorden nærmest af sig selv. Og det sker langt fra Christiansborg. På trods af Christiansborg måske. Det er dem, den nye debatbog "Rodskud" handler om. Den er skrevet af en byrådspolitiker fra Middelfart, Johannes Lundsfryd (S), en borgmester fra Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), og en ekspert i frivilligt arbejde, Vibe Klarup.

Forfatterne

Johannes Lundsfryd(S) er blandt andet formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Middelfart Kommune.Vibe Klarup er sekretariatsleder for Hjem til Alle og formand for Frivilligrådet, som rådgiver regering og Folketinget om frivilligt arbejde.

Jacob Bundsgaard (S) er ved siden af jobbet som borgmester i landets andenstørste by også næstformand i KL, Kommunernes Landsforening.

Men lad os begynde i Tim i Ringkøbing Skjern Kommune. Her fik borgerne et problem, da stormen Bodil kom forbi op mod jul i 2013 og hev hele gavlen af landsbyens i forvejen slidte sportshal. Det fik lokalsamfundet til at rykke sammen i en grad, som ingen troede var mulig.

-Der var jo også en skole og en børnehave i byen, der trængte til at blive moderniseret, så vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi ville have en hal, og hvis vores by ikke skulle dø, så måtte vi selv tage fat, siger Michael Smedegaard, der er halbestyrer og medejer af Smedegaard Tim A/S.

Det kræver et opgør med en styringsmæssig pervertering, der med public management er strakt så langt, at det ikke har meget løsningskapacitet tilbage.

Jacob Bundsgaard, borgmester

Og folk tog fat og gav i en grad, som ingen af hallens syv bestyrelsesmedlemmer havde forstillet sig. De havde lavet et væddemål om, hvad sådan en indsamling kunne indbringe, og den mest optimistisk af dem ramte halvanden million kroner under de 3,9 millioner, det endte med. Og ja du læste rigtigt: 3,9 millioner danske kroner samlet ind i Tim og omegns 1.200 indbyggere. Der har netop været rejsegilde på den nye hal, der åbner den 2. september, hvis det går efter planen. Og det gør nu nok.

-Jeg kan mærke, der er en stor interesse og stolthed, fordi folk føler, at det er deres hal, siger halbestyreren.

Handling - ikke vrede

Det er den slags handling, der udfolder sig ude i landet, mens Folketinget på mange måder er kørt fast i mundhuggeri, spin og samråd, mener Vibe Klarup, der er er formand for Frivilligrådet og en af forfatterne bag bogen "Rodskud".

-Der er stor handlekraft blandt mennesker, som vil løse konkrete problemer. Det er en slags bevægelse, men ikke en politisk eller vred bevægelse, som var typisk i 1970'erne. Det er bare mennesker, som ser et problem og spørger sig selv: Hvordan kan jeg være med til at løse det, siger hun.

Det er for eksempel dem, der rykker sammen i de små landsbyer, dem der bliver lektiehjælpere på skolen eller dem, der bliver besøgsvenner for ensomme medborgere.

Men der er også dem, som vil yde et bidrag til de problemstillinger, der er så store og vanskelige, at politikerne reelt ikke rigtigt tager fat i dem.

- Det er ting som madspild, klimaforandringer og integration, som folk tager fat på, fordi de bliver berørt og gerne vil gøre noget. Eller det kan være at få brudt den sociale arve, eller sætte ind mod stress eller psykisk sygdom. Og det er jo også problemstillinger, som er svære at beslutte sig ud af, det kræver handling. For eksempel foregår den praktiske integration jo ude på villavejene og arbejdspladserne, uanset hvad man beslutter politisk, siger Vibe Klarup.

Facebook mobiliserer

Her er vendelboen Mads Nygaard et godt eksempel på en, der handlede. Han kom til at skabe et fællesskab af nordjyder og flygtninge, som gerne ville lære hinanden at kende, når de nu var her alligevel. Det begyndte egentlig med, at Mads Nygaard skrev på Facebook i skuffelse over, at han ikke måtte holde en lille julefest for 100 flygtninge fra Eritrea og Etiopien. Det virkede.

-Der lærte jeg, hvad Facebook kan. Det eksploderede. Og det var et boost for mig. Selvfølgelig skulle jeg ikke tage et nej for et nej, men gøre det moralsk rigtige. Og så gik vi i gang, har Mads Nygaard fortalt.

Det blev til Venligboerne, som har vokset sig til en bevægelse i hele landet.

Det var også via Facebook, at Selina Juul fik medvind i sin kamp mod at vi smider mad ud, som lige så godt kunne spises. Den dansk-russiske kvinde startede Stop Spild Af Mad, som har formået at lave alliancer med både producenter og med butikkerne, og det virker faktisk. På fem år er madspildet faldet med en fjerdedel.

Det er blevet latterliggjort, at alle der ser eller føler en uretfærdighed straks opretter en facebookside om problemer, for så har de gjort noget. Men der er faktisk en folkelig mobilisering på eksempelvis facebook, som er større end hvad de politiske partier og andre organisationer kan præstere, og som føre til, at der sker noget.

-Det ligger nok lidt i tiden, at folk vil handle her og nu. Der er mange, som synes, det virker meget tungt og konservativt at skulle melde sig ind i en forening og stillet et forslag på en generalforsamling, siger Vibe Klarup.

Stiller krav til kommunen

Christiansborg er blevet en politisk osteklokke uden forbindelse til den bevægelse, der foregår udenfor, mener hun og medforfatterne bag debatbogen. I alt for mange sager er det, som om Christiansborg fanges i egne dagsordener, drillerier og taktisk kommunikation rettet mod hinanden i et lukket miljø, påpeger de.

Løsningen har visse kommuner allerede fundet, fremgår det af bogen. Pionerkommuner kalder de kommunerne, der har set, hvad der sker blandt græsrødderne, og som handler på det.

-Når folk finder sammen om at løse komplekse problemstillinger, så stiller det også nogle nye krav til os som kommuner, siger Johannes Lundsfryd der ud over at være forfatter til bogen Rodskud også er formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Middelfart Kommune.

-Kommunen skal ikke bare være et kontor og nogen, der driver skoler, passer ældre og andre opgaver. Vi skal være kommune for dem, der bor i området. Vi skal inddrage borgerne og støtte de initiativer, der kommer, siger han.

I Middelfart har borgerne blandt andet været med i den udvikling, der skal gøre Middelfart til klimaby. Og en lille by som Føns i kommunen har også fået støtte til sine ambitioner på klimaområdet, fortæller Johannes Lundsfryd.

Han er dog med på, at det også er en udfordring for de kommunalt ansatte:

- Det er naturligt, at der kan være lidt modstand og skepsis fra medarbejdere i kommunen, siger han og advarer mod, hvis borgernes frivillige indsats bliver til en spareøvelse for kommunen.

- Vi skal gøre det, fordi det giver yderligere værdi for vores borgere, siger Johannes Lundsfryd.

Helt ny Aarhus-historie

I Aarhus Kommune er de gået skridtet videre mod fremtidens velfærd underoverskriften "Kommune forfra". Det handler blandt andet om at kommunen skal træde et skridt tilbage og lade borgerne komme til igen, siger borgmester og forfatter til debatbogen, Jacob Bundsgaard(S):

- Det handler om at ændre tankegangen hos kommunalt ansatte, så vi kan inddrage borgere og andre nye aktører i løsningerne. Vi vil bryde barrierer ned i vores egen organisation, så vi kan omsætte ideer til konkret handling, siger Aarhus-borgmesteren.

Han er med på, at hans eget parti, Socialdemokratiet, i høj grad har udviklet den offentlige sektor, der nu skal have en rusketur:

-Ingen partier kan sige sig fri for et medansvar, og jeg deler da opfattelsen af, at Socialdemokratiet har en meget stor andel i udviklingen af velfærdssamfundet, siger han.

Men nu skal kursen ændres, for Jacob Bundsgaard mener ikke, man kan udvikle velfærdssamfundet ved at pumpe flere penge i det. Og det kræver handling:

-Det kræver et opgør med en styringsmæssig pervertering, der med public management er strakt så langt, at det ikke har meget løsningskapacitet tilbage, siger han.

Jacob Bundsgaard og bogens øvrige forfattere præsenterede op til weekenden deres ideer og iagttagelser på det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg.

Og imens spirer nye initiativer videre ude i landet. Nogle samler ind til en sportshal, nogle kører tur med de ældre på plejehjemmet og nogle vil gøre deres landsby klimavenlig.

  • Byrne_Tommy_(2015)_004

    Af:

    Tommy er journalist på avisen Danmark og arbejder med stofområder som politik, sundhed og uddannelse. Han har tidligere arbejdet på erhvervsredaktionen og har også vikarieret som politisk reporter på Christiansborg. Tommy er gift (for anden gang), har to børn og bor mest i Odense men også på Langeland, hvor de har et fritidshus i Lohals.

Mere om emnet

Se alle
Inspirerende bog: Velfærd uden om Christiansborg

Inspirerende bog: Velfærd uden om Christiansborg

Rodskud

Rodskud

Inspirerende bog: Velfærd uden om Christiansborg

Inspirerende bog: Velfærd uden om Christiansborg

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere