Log ind

Lukket land: - Mange flygtninge vil se det med egne øjne

  • Lukket land: - Mange flygtninge vil se det med egne øjne
    Grænsekontrol ved den dansk -tyske grænse.
  • Lukket land: - Mange flygtninge vil se det med egne øjne
    Grænsekontrol ved den dansk -tyske grænse.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Grænsen mellem Tyskland og Danmark er ikke længere bare en usynlig linje, alle kan krydse uden at få tjekket deres identitet. Nu står danske betjente klar til at kontrollere bilister, når de krydser grænsen. Fyens Stiftstidende tog til grænseområdet for at se, hvad kontrollen betyder for danskere og tyskere på begge sider af landegrænsen - og for de flygtninge, som grænsekontrollen egentlig er indført for at dæmme op for.

Himlen er klar og skyfri, men det er bidende koldt, da vi møder Pia Knies foran banegården i Flensborg. Hun står og ryger en cigaret med nogle tyske betjente. Stemningen er afslappet; de har mindre travlt nu, end før grænsekontrollen blev indført.

Pia Knies arbejder på kulturcenteret Volksbad på den vestlige side af Flensborg Havn, men de seneste måneder har hun brugt det meste af sin tid på at koordinere den frivillige indsats på den banegård, der er sidste stop inden Danmark.

- I en periode havde vi i gennemsnit 500 flygtninge igennem om dagen, og på en travl dag havde vi omkring 800, siger hun.

Det frivillige arbejde udfører hun som en del af Refugees Welcome Flensborg, der samler både tøj og mad ind til flygtningene, men siden både Danmark og Sverige indførte grænsekontrol, har situationen på banegården været markant mere rolig end tidligere, fortæller hun.

- Der er hele tiden 5-20 flygtninge på banegården, men det er aftaget meget, fortæller hun.

Det er under en uge siden, at den danske regering indførte grænsekontrol, og Fyens Stiftstidende er taget af sted til grænselandet for at undersøge, hvad danskere og tyskere på begge sider af grænsen mener, om, at betjente nu kontrollerer den ellers åbne grænse.

Første gang vi krydser grænsen ved Kruså, er der stadigvæk en time, til solen står op, og morgentrafikken er knap nok begyndt. Bilen vender vi lige over grænsen, og kører med det samme tilbage mod den danske grænse, hvor seks betjente næsten lyser op i deres gule veste.

Bilen foran bliver vinket videre, og det samme gør vi. En lille indsnævring i vejbanen, betjente, der gransker os gennem ruden, og så er vi igennem. Vi vender igen, og kører til Flensborg., hvor Pia Knies har boet i mere end et årti. Tidligere har hun boet både i Aarhus og Sønderborg, og for hende er Danmarks stikprøvekontrol ved grænsen et ærgerligt tilbageskridt for grænseregionen.

- Jeg synes, det er svært at forstå, hvorfor Danmark har indført grænsekontrol, for nu har vi i så mange år arbejdet for åbne grænser. Jeg vidste, at det nok kom, men jeg synes ikke, det er okay, siger hun.

Hun tror ikke på, at grænsekontrollen bliver begrænset til de 10 dage, som den danske regering meldte ud i første omgang.Udover at sørge for de mest basale fornødenheder forsøger Refugees Welcome at informere flygtningene om forholdene i de lande, de vil rejse videre til. En del flygtninge vil videre til Sverige, selvom de får at vide, at det ikke kan lade sig gøre.

- Vi forsøger at forklare dem, at de ikke kan komme ind i Sverige, men mange af dem vil se det med egne øjne, før de tror på det, og så ser vi dem igen et par dage senere, fortæller hun.

På stationen ligger fem-årige Dallah svøbt i et gråt uldtæppe og sover i sin fars arme. Om lidt vil de tage toget mod Danmark i følgeskab med Yasser Jazam og Karam Hassoun, der begge er 24 år og fra Damaskus. De to unge mænd har fulgtes, siden de forlod Syrien i midten af december, og gruppen på fem voksne og den sovende pige, er lige nu de eneste flygtninge på banegården.

Den lange rejse førte dem først til Tyrkiet, så til Grækenland og dernæst gennem det østlige Europa for endelig at sætte fødderne i Tyskland mandag. Tidligt onsdag morgen tog de toget fra Hamborg, og nu mangler kun den sidste etape, før de kan søge om asyl i Danmark. De har købt billet til Fredericia, men så langt når de ikke, mener Pia Knies.

- Danske betjente stopper alle tog i Padborg, så de bliver taget ud af toget der, og så sendt videre, når de er registreret, siger hun.

- Jeg vil gerne blive i Danmark, hvor jeg har familie, siger Yasser Jazam, der fortæller, at han læste jura i Damaskus.

Det var dengang. Nu håber han på at få et liv i Danmark og helst i Aarhus, hvor hans familiemedlemmer i Danmark bor.

Klokken 10.50 stiger gruppen af syrere på toget, og stemningen er mere forventningsfuld end nervøs. Dallah sover stadig tungt, mens hendes far bærer hende op af trappen til perronen og ind i toget.

Vi følger gruppen ind i togvognen, og ønsker dem god rejse. Om lidt bliver de formentlig stoppet i Padborg, men det gør ingen forskel for Yasser Jazam, hvor langt op i Danmark, gruppen når. De søger om asyl, når de danske betjente kommer ind i toget.

Man kan se til Danmark fra rådhusets 13. etage, hvor Simon Faber har kontor. Han tilhører det danske mindretal i Flensborg, og siden 2011 har han været byens overborgmester.

Flygtningestrømmen har sat sit aftryk på byen de seneste måneder og fyldt i den lokale debat, fortæller overborgmesteren. Det sidste tog mod Danmark kører hver aften fra Flensborg Station klokken 22.50, og de flygtninge eller migranter, der ankommer så sent, at de ikke kan nå med toget til Danmark, bliver indlogeret i en tidligere fabriksbygning på Liebigstrasse og så kørt tilbage til banegården næste morgen. For bare en måned siden, var der som ofte op til 550 overnattende, men natten til onsdag overnattede kun syv personer, fortæller Simon Faber.

- Der har været meget delte meninger om, hvordan vi skal håndtere den mængde af flygtninge, der er kommet til Flensborg og til Tyskland generelt, siger han.For ham var den danske grænsekontrol et forventeligt skridt, men han er bekymret for de langsigtede konsekvenser, hvis den forlænges.

- Vi er meget afhængige af det samspil vi har på kryds og tværs af grænsen, og vi har arbejdet i mange år på at gøre systemet så smidigt som muligt, men det ligger desværre i kortene, at grænsekontrollen bliver forlænget, siger han.

For ham er opgaven at fastholde det grænseoverskridende samarbejde, der foregår i området mellem både virksomheder og vidensinstitutioner, som Flensborg Universitet og Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg, og han håber, at Danmark holder fast i den lempelige version af en grænsekontrol.

Da regeringen begyndte at tale om grænsekontrol, sendte han også et brev til Lars Løkke Rasmussen for at beskrive, hvad kontrollen vil betyde for det område, der i Simon Fabers øjne, nærmest er en fælles region på tværs af grænsen.

- Den åbne grænse bidrager til at Sønderjylland og Slesvig-Holstein er en vækstregion i stedet for udkant, og det kan ikke undgås at væksten bliver sat i bero, hvis der bliver indført en mere rigid og individuel form for grænsekontrol, siger han.

Der er ikke meget aktivitet langs landevejen gennem Kruså, da vi sidste gang krydser grænsen for at køre mod Fyn. Heller ikke denne gang, bliver vi kontrolleret, men blot vinket videre af et nyt hold betjente.
Vi holder ind til siden ved Moby Dick, der ligger mindre end 500 meter fra grænseovergangen.

Inga og Carl Toft har drevet Moby Dick siden 1989, og her kan du få to bøfsandwich for 44 kroner og en sladder med ægteparret, der stod og så med fra samme plads, da bosniske flygtninge fra ex-Jugoslavien kom til Danmark i første del af 1990’erne.

Dengang fik de ofte besøg af våde og medtagne flygtninge, der havde krydset grænsen gennem skove eller marker i området, men de nye flygtninge, ser de ikke meget til.

- Vi ser aldrig flygtninge komme gående her. Enten kører de forbi i bil eller også kommer de med toget til Padborg. Vi ser dem i hvert fald ikke, fortæller Carl Toft.

Han giver ikke meget for den danske grænsekontrol, den hjælper jo ikke på noget, det koster bare mange penge, mener han.

- De er jo allerede kommet ind i Europa. Det er et svært problem at løse, og jeg tror ikke på, at grænsekontrollen stopper nogen.

Inga Toft er enig.

Det eneste, grænsekontrollen betyder, er at den mentale afstand mellem Danmark og Tyskland bliver større.

- Vi er jo vant til at køre frem og tilbage over grænsen hele tiden, det gør jo ingen forskel hvilken side, vi er på. Det tænker vi ikke over normalt, siger hun.

De mener begge to, at de flygtninge, der kommer hertil, skal hjælpes bedst muligt, men Carl Toft er alligevel glad for, at den danske regering forsøger at gøre noget.

- Det kan godt være, grænsekontrollen er forkert, men ellers har vi nogle dygtige ministre. Inger Støjberg er skidegod, Danmark kan bare ikke løse problemet. De stopper ikke med at flygte fra Mellemøsten, fordi vi ikke vil have dem herop, siger han.

Mere om emnet

Se alle

Flere end 200 er blevet afvist ved den dansk-tyske grænse

Danmark får 20 dage mere med grænsekontrol

TV2: Grænsekontrol forlænges 20 dage

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere