Log ind

KL efterlyser fakta i udligningsdebat

  • KL efterlyser fakta i udligningsdebat
    Kommunerne opnår mest ved at stå sammen mod Finansministeriet, mener KL-formand Martin Damm. Her ses han i en debat med finansministerien til Kommunaløkonomisk Forum i januar. Foto: Henning Bagger/Scanpix
  • KL efterlyser fakta i udligningsdebat
    Kommunerne opnår mest ved at stå sammen mod Finansministeriet, mener KL-formand Martin Damm. Her ses han i en debat med finansministerien til Kommunaløkonomisk Forum i januar. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Kommunal lighed.

Hvor mange penge skal rige kommuner dele ud til landets fattigste? Dét tema er brandfarligt for en forening som KL, der repræsenterer alle parter. Men nu blander en enig KL-bestyrelse sig forsigtigt i debatten.

Der skal ligge gennemanalyseret fakta på landspolitikernes borde, når Folketinget skal tage stilling til ændringer i kommunernes økonomi. Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL), som torsdag tager hul på årets kommunalpolitiske topmøde i Aalborg.

Det lyder måske ikke som et sønderligt sindsoprivende krav at stille. Men eftersom KL hidtil har været yderst forsigtige med at blande sig i debatten om, hvordan pengene skal fordeles mellem landets kommuner, er det bemærkelsesværdigt, at foreningen nu - forsigtigt - tager bladet fra munden. 

Nordjysk skub

Debatlysten er dog ikke kommet af sig selv. 11 nordjyske borgmestre har skubbet på med et i KL-sammenhæng kontroversielt forslag om, at det udvalg af embedsmænd, som er i gang med at se på, hvordan kommuner skal finansieres i fremtiden, også ser konkret på udligningssystemet. Og forud for det arbejde ønsker nordjyderne, at kommunalforskere giver hele systemet et serviceeftersyn.

Kommunernes væsentligste indtægtskilde er skatterne. Resten af pengene kommer fra et kludetæppe af tilskud fra staten og udligningssystemet.Formålet med udligningssystemet er at sørge for, at alle landets kommuner har omtrent samme økonomiske mulighed for at levere nogenlunde samme service til borgerne uden de helt store forskelle i skatteprocenten.

Overordnet består udligningssystemet af tre grene:

Landsudligningen, som sikrer alle landets kommuner, at de kan få dækket 61 procent af deres strukturelle underskud.

Hovedstadsudligningen, som fordeler penge mellem hovedstadskommunerne internt sådan, at kommuner i hovedstadsområdet kan få dækket yderligere 27 procent af deres underskud.

Ordningen vedrørende højt strukturelt underskud, som giver ekstra tilskud til kommuner med særligt stort underskud.

- Finansieringen af kommunerne består af lap på lap af nødløsninger og småændringer, fordi pengene ellers ikke slår til, forklarer borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt (S), der er en de nordjyske borgmestre bag forslaget.

- Nu er man nødt til at gå ind og kigge på, hvordan tandhjulene spænder sammen i hele Danmark og lave en ordning, hvor vi kommuner kender vores økonomi flere år frem og kan langtidsplanlægge.

Finansieringen af kommunerne består af lap på lap af nødløsninger og småændringer, fordi pengene ellers ikke slår til.

Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune

 

Kæmper i flok

Det er de nordjyske borgmestres forslag i modereret form, som en enig KL-bestyrelse nu håber, at medlemmerne vil stemme for på torsdagens møde i Aalborg.

- Bliver forslaget vedtaget, kan vi sammen sige til Christiansborg, at de skal sikre, at der bliver lavet en solid analyse af kommunernes finansiering, siger KL-bestyrelsesformand Martin Damm (S).- For vi skaber flere resultater, når vi slås mod Finansministeriet og ikke mod hinanden.

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere