Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Her er Sabines historie: - Jeg troede ikke, kærester kunne voldtage hinanden

Her er Sabines
historie: - Jeg troede
ikke, kærester kunne
voldtage hinanden

Annonce:

Møllekroen. Mad i huset - eller ud af huset

Møllekroen. Mad i huset - eller ud af huset

Ekskæresten mente, at Sabine måtte være opvokset i en "lyserød-pony-verden", hvor intet ondt kan ske, når hun protesterede over hans opførsel. Som forholdet skred frem, protesterede hun mindre og mindre.
Foto: Rumle Skafte

Artiklen er hentet i arkivet

Den første november 2012 blev Sabine Staches ekskæreste idømt seks års fængsel for en lang række voldtægter af hende og en anden ekskæreste.

Hans terror mod hende varede halvandet år og stoppede først, da hendes far meldte ham til politiet.

Her er beretningen om, hvordan en helt almindelig 21-årig kvinde blev fanget i et ekstremt voldeligt forhold

Sabine kryber sammen på badeværelsesgulvet. Hun er nøgen, og hun fryser. På den anden side af den låste dør står ekskæresten og tigger hende om at komme ud og snakke om tingene.

Men Sabine vil ikke tale med ham. Før det lykkedes hende at flygte ud på badeværelset, lå hans hænder stramt om hendes hals, mens han voldtog hende, som han har gjort det så mange gange før. Hun mærkede smagen af tårer, snot og savl fra den voldsomme gråd. En smag, hun ellers kun husker fra sine allermest ulykkelige øjeblikke som lille barn.

Fra badeværelsesgulvet råber hun, at han skal gå. Det gør han ikke, men han går med til at skubbe hendes trusser og en kuglepen ind under døren.

Sabine skriver "L har været her" på et stykke toiletpapir og gemmer det bag toilettet. Hun har aftalt med sin veninde, at hvis hun en dag bliver fundet død, skal veninden kigge efter en besked bag toilettet, så eks-kæresten ikke slipper ustraffet fra at dræbe Sabine.

Da der bliver stille på den anden side af badeværelsesdøren, går Sabine ud og finder eks-kæresten sovende i hendes seng. Nu kunne hun flygte, men hun gør det ikke. Hun ved af erfaring, at han kan finde på at stjæle og ødelægge hendes ting. Han har engang stjålet et billede af hendes afdøde mor. Sabine har fået nok af flugt, og hun vil have ekskæresten til at forstå, at lejligheden er hendes sted, og at det er ham, der skal gå.

Men han går ikke, da hun skriger, at han skal forsvinde. Han vrider armen om på ryggen ad hende og voldtager hende igen.

I alt er han ti timer i lejligheden, og da han endelig går, har Sabine smerter i nakken. Da hun tager på skadestuen, kommer det bag på hende, at hun bliver indskrevet som voldtægtsoffer. For nok er hun blevet tvunget til sex, men voldtægt? Det kan hun slet ikke forbinde med ekskæresten. For hende er voldtægt noget, fremmede mænd begår.

Personalet på Center for voldtægtsofre presser på for at få hende til at melde kæresten til politiet. Men Sabine siger nej.

- Han er så stresset for tiden. Hans mors kræftsygdom er blevet værre, forklarer hun.

Den væsentligste grund til ikke at melde ham, fortæller hun ikke: Hun er bange for, hvad han så finder på.

- Han må være forelsket

De ti timer i lejligheden finder sted halvandet år efter Sabines første møde med L.

I 2009 er hun 21 år, udadvendt, glad for sport, og hun har en masse venner, hun ofte ser.

Men den sommeraften, hun møder L, er hun ikke glad. Hun har kærestesorger og savner sin ekskæreste, så hun er mest ude på at glemme, da hun og et par venner tager L med hjem fra en bytur for at forsætte festen efter diskotekernes lukketid. Og det er mest for sjov, hun i de sene morgentimer ender i favnen på L, som hun synes er lidt fjollet og åndssvag, men også charmerende.

Næste dag vil han gerne komme på besøg. Sabine har tømmermænd og vil sove, så hun takker nej. Det nej holder hun stadig fast i, da han pludselig står uden for hendes dør og sender nye sms'er. Selv om det tager halvanden time at få ham til at forstå budskabet, lukker hun ham ikke ind.

Hun er irriteret, men også lidt smigret over hans vedholdenhed. Han må jo være meget forelsket, tænker hun.

Komplimenter og kritik

Senere på ugen ses de igen, og L erklærer hurtigt, at nu er de kærester. Sabine synes, det er tidligt, og det lægger hun ikke skjul på. Men selv om hun ikke forestiller sig en varig fremtid med ham, vil hun gerne være sammen med ham, så mere betyder det jo ikke, hvad de kalder det.

L er sød og hjælpsom. Det er hyggeligt, når han forkæler hende med slik, morgenbrød og blomster. Han vil altid gerne køre hende eller forære hende en togbillet, når hun skal nogen steder.

Men han kan nu bedst lide, at hun er derhjemme. Når hun ses med sine venner, sender han et hav af sms'er, når han ikke ligefrem dukker op.

Selv da hun er på weekendtur i Aarhus med en veninde, står han pludselig på gaden uden for diskoteket.

Og hurtigt begynder han at blande sine komplimenter med kritik: Det er for dumt, at hun bruger penge på forsikring. Hun burde lægge sin make-up på en anden måde, gå i noget andet tøj, siger han.

Efterhånden bliver de små stikpiller til råbende fornærmelser.

Sabine undrer sig. Sådan har hendes tidligere kærester ikke behandlet hende. Men måske er det fordi, han ikke har så stor erfaring med kærlighed, tænker hun.

- Du skulle farve håret

Sabine bevarer sin viljestyrke i nogen tid. Hun går i lære som kontorelev, selv om L synes, det er en dårlig ide. Og da han efter en måned beder hende farve sit hår i samme farve som hans ekskæreste, bliver hun sur og syntes, han er et fjols. Da han bliver ved at insistere, slår hun op. Men det varer kun kort, før han får hende overtalt til at begynde at ses igen.

Viljestyrken forsvinder gradvist. Det er som om, hendes rygrad bliver pillet af hende knogle for knogle. For hver gang han skriger ad hende og kalder hende dum, tror hun lidt mere på det.

Hun græder, da han tvinger hende ned på knæ og banker fingrene mod hendes pande, mens han skriger ind i ansigtet på hende, hvor dum hun er. Hvor dum hendes familie er. Hvordan de bare ville stå og glo, hvis en af dem blev kørt ned af en motorcykel

- Hvorfor købte jeg dog også økologisk mælk, tænker Sabine.

- Hvor var det dog dumt af mig. Jeg ved jo, at han hader økologi.

Efter nogen tid går hun med til at farve sit hår.

Isolation og vold

Sabine ser mindre og mindre til sine venner. Flere af dem bryder sig ikke om at være i selskab med L, og det er nemmere at blive hjemme end at diskutere med ham. Det er også pinligt, når han taler grimt til hende, mens andre hører det.

Efter fem måneder siger hun ja til at flytte ind hos ham. Så kan det da være, han bliver lidt mere tryg og holder op med at kontrollere hende så meget, tænker hun.

Hun håber at han vil koncentrere sig lidt mere om sit lærerstudium og lidt mindre om hende, når hun er hos ham i hverdagen.

I stedet tager volden til. Kvælertag. Lussinger. Hovedet ind i væggen. Samleje under trusler og tvang.

Efter tre måneder flytter Sabine på krisecenter.

Sex bliver en pligt

Da hun flytter for sig selv i en ny lejlighed, ser hun stadig eks-kæresten 1-4 gange om ugen, og de går stadig i seng sammen.

Nogle gange trænger han ind i hendes lejlighed og i hendes krop med magt. Andre gange lukker hun ham selv ind.

Det gør hun, når hun ikke orker, at han skal stå og råbe i timevis. Han kan finde på at urinere eller have afføring i opgangen. Male grafitti eller hælde lim i låsen til hendes lejlighed.

Han smider også en CD-rom med nøgenbilleder af Sabine ind af brevsprækken med besked om, at han vil give et eksemplar til hendes far og alle i hendes opgang.

Mest skræmt bliver hun, når han truer hendes familie. Begår hærværk mod venindens hjem, mens Sabine er sammen med hende. Lægger planer om at "smadre kraniet" på hendes far.

For Sabine bliver sex med ekskæresten en ting, hun skal. Noget, der må til for at holde hans temperament i ave. Ligesom at spise morgenmad for at have kræfter til dagens opgaver.

Når ekskæresten er vred, får hun dårlig samvittighed. Så har hun fejlet. Det er hendes ansvar, at han har det godt. Hun og hendes krop skal berolige ham, føler hun, for han har det jo skidt.

Hans mor er syg af kræft, og Sabine, der selv mistede sin mor til sygdommen som 18-årig, forstår godt, at det stresser ham.

Trusler og overvågning

Indimellem bliver hun alligevel trodsig. Hun ses med andre mænd. Det får eks-kæresten til at sende truende sms'er, der afslører, at han udspionerer hende.

"Hvem er det, der kører dig i dag", skriver han for eksempel, da hun sidder i en anden fyrs bil.

"Mmh. Jeg kan dufte dig søde. Har du sat dit hår op i en hestehale i dag", skriver han en morgen, da hun er på vej til skole.

Hun kan ikke se ham, men han står åbenbart et sted, hvor han kan se hende.

Hun melder ham til politiet et par gange, men der er ikke beviser nok. Og hver gang bliver han mere vred, og holder lange taler om, at ingen ville tage hende alvorligt, fordi han giver hende tre-fire knytnæveslag. Der skal mindst en brækket næse til, fastslår han.

Så da volden bliver mere alvorlig, og hun føler sig i livsfare, melder hun det ikke. Hverken da han spænder sit læderbælte stramt om hendes hals, eller da han tvinger hende til at sluge 30-40 smertestillende piller.

Bange og alene

Kun de færreste får at vide, hvor galt det står til. Sabine fortæller lidt til sin familie, men deres insisteren på, at hun skal melde ham, bliver for svær at lytte til. Hun tror ikke på at det vil hjælpe.

I lang tid bliver hun ved at betro sig til sin bedste veninde, men hun føler sig ikke rigtig forstået. Og hun er bange for, at ekskærestens vrede også vil ramme veninden. Det er sikrest at holde det for sig selv, føler hun. Så i mere end tre måneder, lader hun veninden tro, at hun endelig er sluppet af med ekskæresten.

Den eneste, hun nu betror sig til, er den psykiater hun går hos, selvom ekskæresten mener, det kun er svage, dumme mennesker, der har brug for den slags.

Selv for den erfarne psykiater er det voldsomt at være magtesløst vidne til hendes ensomhed og angst.

Sabine planlægger, at hun en dag vil pakke alle sine ting i løbet af en nat og flygte til udlandet.

Faren skrider ind

Det når hun aldrig. Sabines far trodser hendes ønsker og ringer til politiet.

Han har fået et hav af truende opringninger og sms'er fra ekskæresten, som siger, han vil slå Sabine ihjel. Faren frygter, at det bliver alvor, og han tør ikke lade stå til længere.

Anmeldelsen sker fredag. Sabine bliver hulkende afhørt i seks timer og skjuler sig bagefter hos en veninde. Ekskæresten har hørt, at han er blevet anmeldt, og i løbet af weekenden sms'er han så uophørligt til Sabines telefon, at hun ikke kan ringe fra den. Han laver også graffiti i hendes opgang. Først mandag bliver han anholdt.

Ekskæresten er nu afskåret fra at opsøge Sabine. Men det gør hende ikke tryg. Hun oplever flere gange, at hans kammerater råber efter hende på gaden, og hun ved jo, at han kommer ud igen.

Ekskæresten skriver breve fra arresten til sine forældre. Breve som gør det klart, hvor vred han er.

Han hævder, at han er uskyldig. Han truer med at "knalde næsebenet op i hjernen" på en betjent. Han truer med at slå anklageren ihjel. Han ønsker, at chefanklager Jan Stick får "knaldet sit brilleglas ind i øjeæblet". Og han skriver til sine forældre, at han vil gøre alt for at slå Sabine ihjel, og at obduktionen vil tage flere dage.

Under retssagen sidder han med armene fikseret ind til kroppen med et bælte, fordi han er så aggressiv.

I løbet af halvandet år må Sabine gentagne gange fortælle i detaljer, hvad der er sket. Først under en seks timer lang afhøring hos politiet. Så under grundlovsforhøret. I byretten og i landsretten.

Utryg ved ny kæreste

Mens ekskæresten sidder varetægtsfængslet, bliver Sabine forelsket. Hun møder en mand, som selv har oplevet modgang og som ikke lader sig skræmme af historien om ekskæresten.

Den nye kæreste er hverken kontrollerende eller aggressiv, men det er svært for Sabine at slippe følelsen af, at hun skal spørge om lov, før hun træffer beslutninger. Og når han er sød ved hende, leder hun efter bagtanker.

Når de tager til udlandet sammen, er det så fordi, han vil gøre hende ondt et sted, hvor hun ikke kan finde hjælp?

Langsomt får hun tillid til ham, og hendes tryggeste øjeblikke er aftener alene sammen med ham.

Sammenbrud

Først da dommen i landsretten, som lyder på seks års fængsel til ekskæresten, falder, føler Sabine for alvor, at folk tror på hende.

- Tillykke. Nu kan du endelig komme videre med dit liv, siger folk til hende.

Men så enkelt er det ikke. For hun sidder tilbage med tunge spørgsmål: Hvad sker der, når hans straf er afsonet? Vil han opsøge hende og gøre hende noget? Bliver det smertefuldt? Eller vil han gå efter dem, hun holder af?

Et halvt år efter dommen bryder Sabine sammen. Hun bryder ud i ustoppelig gråd og kan knapt nok holde på sit bestik. Hun har længe været deltidssygemeldt fra arbejde, men nu må hun helt opgive sin læreplads. Hun har posttraumatisk stressyndrom, og hendes psykiater mener, hun kan have fået en lille hjerneskade.

Sabine, der tidligere blev utilfreds, hvis hun ikke fik topkarakterer, er nu henvist til helt andre opgaver.

Hun synes, det er ydmygende at lægge puslespil beregnet til små børn og spille vendespil med billeder af Peter Plys. Men det er det, hun har brug for. Hukommelsen skal trænes, hvis hun en dag vil tilbage på arbejdsmarkedet.

Og det vil hun. Om det så skal tage år. Hun håber også, at hun en dag vil have mod til at stifte familie uden at frygte, at ekskæresten vil gøre hendes børn ondt.

Hun nægter at blive ved med at lade sig styre af angsten. Selv om det kan gøre L vred, vil hun fortælle sin historie. På bloggen sabinestache.dk beretter hun i detaljer om volden, angsten og kampen for at vende tilbage til et normalt liv. Det er hendes egen terapi.

Denne artikel bygger på interview med Sabine Stache, bloggen sabinestache.dk, domsudskrift og referat af vidneudsagn i retten og tidligere artikler fra Fyens Stiftstidende.

Mere om emnet

Se alle
Station2 i aften: Fynsk voldtægtsoffer taler ud

Station2 i aften: Fynsk voldtægtsoffer taler ud

Idømt seks år for voldtægt: Nye sigtelser mod Sabines forfølger

Idømt seks år for voldtægt: Nye sigtelser mod Sabines forfølger

Forsker: Fokus på kærestevold er vigtigt

Forsker: Fokus på kærestevold er vigtigt

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70