Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Fynske borgmestre: Det er fair med lønstigning

Fynske
borgmestre:
Det er fair
med lønstigning

Annonce:

Ny anlæg af have, belægning, fliseanlæg, fældning, beskæring og rullegræs.

Ny anlæg af have, belægning, fliseanlæg, fældning, beskæring og rullegræs.

Steen Dahlstrøm (S) mener en lønstigning til landets borgmestre er helt fair. Han er selv blevet interviewet af Vederlangskommissionen, der har undersøgt borgmestrenes arbejdsopgaver.
Foto: Robert Wengler

Artiklen er hentet i arkivet

Folketingsmedlemmer og borgmestre står formentlig til klækkelige lønforhøjelser, afslører læk fra Vederlagskommissionen til Politiken

Det er helt fair, hvis borgmestrenes løn stiger med 30 procent. Det mener flere fynske borgmestre, som fyens.dk har talt med, efter det kom frem, at Vederlagskommissionen formentlig vil anbefale en lønstigning på 15 procent til folketingsmedlemmer og 30 procent til borgmestre.

- Det er fair, at der skal reguleres. Borgmesterjobbet har fået andet indhold blandt andet kommunesammenlægningen. Arbejdet er blevet mere krævende og komplekst, siger borgmester Steen Dahlstrøm (S), der har været borgmester i Middelfart Kommune i snart 30 år.

Han kan om nogen bevidne, at jobbet er blevet mere krævende, og han er da også blevet interviewet om sit arbejde som borgmester og udviklingen i jobbet af Vederlagskommissionen.

- Jeg kan huske den gang kommunaldirektør og borgmester fik det samme. Det er meget længe siden nu. Kommunaldirektørene er løbet helt fra borgmestrene, men det er også helt ok, siger Steen Dahlstrøm.

Borgmestrens løn har i mange år haltet efter den generelle lønudvikling. For halvandet år siden fik byrådsmedlemmerne lønforhøjelse, men borgmestrenes løn blev ikke reguleret på det tidspunkt. Blandt andet fordi man ville afvente Vederlagkommissionens arbejde.

Det er kilder i og uden for Vederlagskommissionen, der siger til Politiken, at både ministre og folketingspolitikere kan forvente en lønstigning på 15 procent, mens borgmestre står til et lønhop på op til 30 procent.
Det forventes også, at kommisssionen vil anbefale, at folketingspolitikernes pensionsordninger ændres, så de mere ligner ordningerne på det almindelige arbejdsmarked.

Også Kerteminde Kommunes borgmester Hans Luunbjerg (V) kan se fornuften i, at borgmestrens lønninger følger den generelle lønudvikling.

- Jeg synes, det er rimeligt, at borgmesterlønnen følger den almindelig lønudvikling, og det er godt, at der en gang for alle bliver tilpasset, så man ikke skal have de her diskussioner. Jeg har ingen holdning til selve beløbet, men jeg synes, det er fornuftigt, at det afhænger af indbyggertallet, siger Hans Luunbjerg.

- Vi er jo egentlig kontraktansat på en fireårig valgperiode, og det burde lønnen måske også afspejle, som det gør andre steder på arbejdsmarkedet. Her får man tillæg på grund af usikkerheden i kontrakansættelser. Det er der på nuværende ikke aflønning for, siger Hans Luunbjerg.

Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V) ærgrer sig over, at man har forsømt at regulere politikernes lønninger i årevis.
- Det ærgrer mig, at der har været et efterslæb, for nu hedder det sig, at der kommer en stigning på 30 procent. Andre steder vil man jo ikke finde en lønstigning på det niveau rimelig. Jeg kan da godt forstå, at folk spærrer øjnene op over sådan en stigning, bemærker Morten Andersen.

Det er borgmester Søren Steen Andersen V) fra Assens enig i.
- Fejlen er jo sket for 20 år siden, siger han, uden han dog ønsker at forholde sig til, hvor meget en borgmester bør have i løn.

- Jeg er ikke i det her for lønnens skyld. Jeg plejer at joke med, at jeg fik en højere timeløn, da jeg var håndværker. Men jeg arbejder også meget mere nu, siger han.

Mange borgmestre supplerer borgmesterlønnen med aflønnet bestyrelsearbejde, som eksempelvis Morten Andersen, der tjener 157.000 kroner årligt ved at være formand for Fyn Bus.

De ordninger bør der også ses på, hvis borgmesterlønnen reguleres op, mener Hans Luunbjerg fra Kerteminde.
- Jeg synes i hvert fald, at hvis borgmesterlønnen reguleres op, så bør man sætte sig ned og overveje, om ikke lønnen for de bestyrelseposter, der følger med borgmestertitlen skal modregnes, som han siger.

Mere om emnet

Se alle
Politikeres lønninger: Stiger markant i ny løn- og pensionsaftale

Politikeres lønninger: Stiger markant i ny løn- og pensionsaftale

Engell: Borgmestre taber uden en bedre lønaftale

DF trodser kommission: Vil forringe politikerpension

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70