Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

FAKTA: Sådan modtages
asylansøgere i andre EU-lande

Artiklen er hentet i arkivet

Den danske regering forsvarer mandag de nye danske asylstramninger over for EU-Parlamentet.

Tirsdag skal regeringens omstridte lovforslag med nye asylstramninger tredjebehandles. Det indebærer blandt andet, at ventetiden på familiesammenføring sættes op til tre år, asylansøgeres kontante ydelser sættes ned, adgangen til indkvartering i selvstændige boliger afskaffes og myndighederne kan beslaglægge værdier over 10.000 kroner.

EU's direktiv om modtagelsesforhold fastsætter minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere. Medlemslandene skal blandt andet sikre indkvartering, kost, familieliv, lægehjælp og børns adgang til uddannelse. Her følger en oversigt over asylansøgeres forhold i fem EU-lande, som Danmark ofte sammenligner sig med:

* Sverige:

En enlig voksen asylansøger får cirka 1700 kroner om måneden. Grundydelsen for en asylansøger i et dansk asylcenter er til sammenligning i dag cirka 1600 kroner om måneden. Det sættes ned med de nye asylstramninger ned med ti procent.

Asylansøgere huses i asylcentre, både permanente og midlertidige.

Det er tilladt for asylansøgere at tage et arbejde. Dette gælder indtil den endelige afgørelse i deres asylansøgning - og kan forlænges under en eventuelt klagesag, hvis ansøgeren samarbejder i forberedelserne på at forlade landet frivilligt.

Asylbørn har fuld adgang til det svenske skolesystem, og de er i høj grad integreret i almindelige skoler.

Asylansøgere har ret til gratis lægeundersøgelse, akut lægebehandling og tandpleje.

Familiesammenføring gives til ægtefæller og børn under 18 år, sjældnere til forældre, søskende og voksne børn. Ansøgningen er gratis for flygtninge. Den svenske regering har varslet stramninger, der blandt andet tidsbegrænser retten til familiesammenføring.

* Tyskland:

En enlig voksen asylansøger modtager cirka 1000 kroner om måneden, hvis vedkommende er indkvarteret på et asylcenter, 2700 kroner uden for centrene.

I op til seks måneder efter ansøgningen om asyl er indgivet, er asylansøgere generelt forpligtet til at bo i et modtagelsescenter.

Ansøgere får først adgang til arbejdsmarkedet efter tre måneder - dog ikke før de er flyttet ud af modtagelsescenteret.

Børn har ret og pligt til at gå i skole, men skolesystemet bliver tit kritiseret for ikke at være i godt nok rustet til at løse de særlige behov hos nyankomne børn.

Sundhedspleje for asylansøgere er begrænset til "akutte sygdomme eller smerter".

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller over 18 år, børn under 18 år og forældre i visse situationer.

* Holland:

En enlig asylansøger får 1800 kroner om måneden.

Hvis en ansøger har økonomiske midler, der overstiger grænsen for at modtage sociale ydelser, kan det blive modregnet under opholdet på asylcentrene.

Asylansøgere har som udgangspunkt adgang til arbejdsmarkedet, men det er et fåtal, der kommer i job. Hvis asylansøgeren bor på et center og har et job, skal en del af lønnen gå til opholdet. Asylansøgere kan også deltage i praktikophold og frivilligt arbejde.

Asylsøgende børn har samme ret til uddannelse som hollandske børn.

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller, børn under 18 år og andre familiemedlemmer, hvis de er afhængige af den pågældende flygtning. Man kan søge familiesammenføring efter tre måneder.

* Belgien:

Asylansøgere modtager cirka 2000 kroner månedligt.

Asylansøgere bor både i centre og individuelle boliger. Myndighederne har de seneste år skåret i antallet af pladser på landets asylcentre.

Asylansøgere, der endnu ikke har modtaget en afgørelse i deres asylsag inden fire måneder, kan få en arbejdstilladelse. De kan registrere sig som arbejdssøgende og har ret til gratis jobhjælp og undervisning. Et fåtal er dog i arbejde.

Skolegang er obligatorisk for alle børn under 18 år, også asylansøgere. De starter i modtageklasser og flyttes over i almindelige belgiske klasser, når de er klar til det.

Familiesammenføring med ægtefæller eller samlevere og børn under 18 år. Uledsagede børns forældre kan også blive familiesammenført. Familiesammenføring giver i første omgang opholdstilladelse i tre år. Hvis alle betingelser følges, bliver opholdstilladelsen herefter permanent.

* Frankrig:

Asylansøgere modtager cirka 1500 kroner om måneden.

De indkvarteres på centre, hvor de kan blive bedt om at lægge et depositum, som de får tilbage - helt eller delvist - når de forlader centret igen.

Der gives kun arbejdstilladelse, hvis der ikke er givet svar på asylansøgningen inden ni måneder - og kun hvis forsinkelsen ikke kan tilskrives ansøgeren selv. Et fåtal er i arbejde. For at opnå arbejdstilladelse skal man levere bevis på et jobtilbud eller en ansættelseskontrakt.

Børn er omfattet af undervisningspligten, mens de er mellem seks og 16 år.

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller og børn under 19 år.

Kilder: Eurostat, The Asylum Information Database (AIDA), EU-Kommissionen, BBC.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70