Log ind

En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal

  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    1 / 10
    Børnehaven i Harridslev er bygget op med skillevægge og halvtage i en skoles gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    2 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    3 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    4 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    5 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    6 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    7 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    8 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    9 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen
  • En slidt børnehave i en gammel gymnastiksal
    10 / 10
    Børnehuset Harridslev hører hjemme i en nedlagt gymnastiksal. Foto: Ole Jakobsen

I Harridslev nord for Randers må stuerne i børnehaven skiftes til at synge morgensang, fordi der kun er tynde skillevægge imellem.

Slidte gule murstensbygninger rejser sig på alle sider af skolegården, der denne forårsmorgen har en tung lugt af gylle hængende over sig. "Børnehuset Harridslev" står der på et lille skilt ved en dør midt i skolens store gård.

- Jeg er Spiderman, jubler en fem-årig dreng i børnehavens garderobe, der er indrettet i det tidligere omklædningsrum.

Fra garderoben er der et par trin ned i det, som plejede at være en gymnastiksal, men ved hjælp af nogle skillevægge er blevet til en børnehave.

- Det var en midlertidig løsning, man lavede, fordi der pludselig var alt for mange børn i Harridslevs anden daginstitution, forklarer pædagogisk leder Søren Vindom Horup.

Fra hans kontor, som ligger på første sal, er der udsigt over skillevæggene - nogle med halvtage, som er bygget op i gymnastiksalen.

- Man kan dog næppe kalde løsningen midlertidig mere, smiler han. For den har kørt siden 1996.

Et lavere serviceniveau

Randers Kommune ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet, når man ser på hvor mange penge, kommunerne sidste år budgetterede til dagtilbud pr. 0-5-årig.

Sammenligner man med Tårnby Kommune, som i år har modtaget 71 millioner kroner fra rigere kommuner i hovedstaden gennem den såkaldte hovedstadsudligning, er der tale om en forskel på hele 30 procent. For at se, hvad den forskel betyder i praksis, har avisen Danmark besøgt Børnehuset Harridslev i kommunen.

- Den største udgift på dagtilbudsområdet er løn. Så den udgift, vi har til området, afspejler hvor mange medarbejdere, vi har. Det er udtryk for hvilket serviceniveau, der er på området, siger børnechef i Randers Kommune, Dorte Brøns.

Borgmester Claus Omann Jensen (V) lyder ikke just stolt af den kommunale prioritering på børneområdet.

- Vi er ikke begunstiget af skatteborgere med store indtjeninger. Tværtimod har vi mange, der tjener mindre. Så selvom vi har en af landets højeste skatteprocenter, har vi ikke de samme muligheder for at prioritere store beløb til børneområdet, som de har i hovedstaden, siger han - og fremhæver, at byrådet sidste år trods alt havde mulighed for at sætte lidt ekstra af til børneområdet.

Elendig lydisolering

Der er formiddagssamling på Søanemonestuen. 11 børn sidder med hver deres madkasse og drikkedunk foran sig. De har selv mad og drikke med, ligesom de selv skulle have bleer med, da de gik i vuggestue. Forældrene skal også bidrage med materialer, når der skal laves noget kreativt.

- Nu skal vi synge den sang, vi øver, så mor og far kan høre den til forældredag, fortæller pædagogmedhjælper Inge Kristensen.

Børn og pædagogmedhjælpere stemmer i på "Blæsten kan man ikke få at se", og selvom de ikke synger særlig højt, kan pædagog Majbrit Hørsted og børnene på Søhestestuen, der hører til to skillevægsrum nede ad gangen i modsatte ende af den gamle gymnastiksal, tydeligt høre dem.

- Så må vi bare lige vente, til de er færdige, før vi også kan øve sangen nede hos os, siger hun.

- Det er jo nærmest papskillevægge, så her er meget lydt, lyder forklaringen.

Kigger man op fra begge stuer, melder der sig også en naturlig forklaring på den dårlige lydisolering: Stuerne har ikke noget dækkende loft - kun halvtage og det gamle fælles gymnastiksalsloft højt oppe.

Sparsomme åbningstider

Randers Kommune har de seneste år været igennem store forandringer på dagtilbudsområdet. Gennem mere centraliseret ledelse og såkaldt lønsumsstyring er det lykkedes at skære et hjørne hist og her.

I 2013 valgte kommunen at spare penge ved at skære en halv time i åbningstiderne på kommunens børnehaver og vuggestuer. Nogle steder betød det, at forældrene om fredagen skulle til at hente inden kl. 15.30.

- Der var mange forældre, som var meget pressede og ofte kom i sidste øjeblik om fredagen, fortæller Jane Andersen, der er dagtilbudsleder i det nordøstlige Randers.

Nogle af de ekstra penge, borgmesteren kunne afsætte sidste år, er derfor gået til, at åbningstiden i en to-årig periode er blevet udvidet til kl. 16.

Åbningstiden varierer dog mellem de forskellige institutioner i Randers Kommune alt efter, hvordan pengene er blevet fordelt. Og her tager man hvert minut med, der kunne blive råd til. Nogle børnehaver lukker således kl. 15.30 andre kl. 16.00, 16.05, 16.10, 16.30, 16.45 og 17.

Alene med mange børn

Fem børn i forklæder er samlet omkring bordet bag halvvæggene i kreativitetsaflukket sammen med to pædagogmedhjælpere.

De 14 øvrige børn i børnehaven denne formiddag skal pædagog Majbrit Hørsted cirkulere rundt imellem. Tre piger bygger hule i multirummet, en af drengene kaster papirsflyvere på gangen, to piger lægger puslespil på Søanemonestuen, og en flok drenge på en anden stue diskuterer, hvem der skal rydde de landbrugsplastikdyr, de netop har leget med, op.

- Jeg vil gerne, at I hjælpes ad, bryder Majbrit Hørsted ind i diskussionen.

Majbrit går på hug og assisterer med at vise, hvilke kasser det forskellige legetøj skal i.

- Vil du ikke binde en sløjfe på dukkes kjole, Majbrit? Hun skal døbes, spørger en pige med en dukke i favnen.

- Vent lige.

- Mathias ramte min tommelfinger, da han hoppede.

En mindre drengs underlæbe hænger næsten helt nede ved hagen, da han nærmer sig flokken af børn omkring Majbrit Hørsted.

Læben kommer dog hurtigt til at pege opad igen efter et voksen-pust på tommelfingeren.

- Der kan godt være mange, der hiver i en på samme tid. Så må man bare se, hvor man skal starte, siger Majbrit Hørsted.

- Det er en prioritering, vi laver, at jeg i dag er alene med én gruppe børn, for at de andre kan fordybe sig i de her aktiviteter med en anden lille gruppe børn. Vi gør det, fordi det giver så meget kvalitet, læring og udbytte både for børnene og de voksne. Og så er det jo hverken hver dag, vi gør det, eller mig, der er alene med de andre børn hver gang.

Leder Søren Vindom Horup supplerer:

- Der kan godt være nogle spidsbelastninger, hvor vi føler, at vi mangler hænder.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere