Log ind

Dødfødsler i Danmark rammer oftere etniske minoriteter

  • Dødfødsler i Danmark rammer oftere etniske minoriteter
    Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor de ofte fremmedsprogede kvinder statistisk set er dobbelt så udsat for dødfødsler som danske kvinder.
  • Dødfødsler i Danmark rammer oftere etniske minoriteter
    Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor de ofte fremmedsprogede kvinder statistisk set er dobbelt så udsat for dødfødsler som danske kvinder.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Manglende tid i konsultationen, sproglige forhindringer og sociale barrierer øger risiko for dødfødsler.

Når over 200 graviditeter i Danmark hvert år ender med et dødfødt barn, er det alt for ofte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der er de ulykkelige mødre, viser forskning ifølge Politiken.

Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor de ofte fremmedsprogede kvinder statistisk set er dobbelt så udsat for dødfødsler som danske kvinder.

Og undersøgelserne viser, at manglende tid i konsultationen, sproglige forhindringer og sociale barrierer er med til at øge risikoen.

Det fortæller Sarah Fredsted Villadsen, postdoc på Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.

- Når vi ser en øget risiko for dødfødsler blandt etniske minoritetskvinder, skyldes det blandt andet, at tilliden mellem kvinden og sundhedsvæsenet bliver udfordret af for lidt tid og manglende kommunikation, som hæmmer muligheden for gensidig forståelse, siger hun til Politiken.

Resultaterne afspejler nogle helt grundlæggende problemer i det danske sundhedssystem, lyder det fra Nanna Ahlmark, der forsker i etniske minoriteters møde med sundhedsvæsnet ved Statens Institut for Folkesundhed.

- Sundhedsvæsnet er ikke altid indrettet til at rumme patienter, som ikke på forhånd kender systemet eller sproget. Det er eksempelvis langtfra altid, at en professionel tolk er til stede, og det kan have alvorlige konsekvenser, når forståelsen og tilliden udfordres, siger hun til Politiken.

Det er også langtfra alle fødesteder, der fokuserer på udfordringer med, at der kan være brug for længere tid til konsultation, når en tolk er påkrævet, viser forskningsprojektet.

Derfor har forskerne i samarbejde med jordemødre fra Hvidovre Hospital udarbejdet app'en Mamaact. Den informerer på syv forskellige sprog kvinderne om farlige symptomer, og den kan bruges af de gravide og jordemødrene.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere