Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Dansk SS'er fundet efter 58 år

Dansk SS'er
fundet
efter 58 år

Annonce:

Bliv friskole-, efterskole- eller højskolelærer fra Den Frie Lærerskole.

Bliv friskole-, efterskole- eller højskolelærer fra Den Frie Lærerskole

I indkørslen til Walther Rasmussens villa står en ny, funklende blå VW TDI. Med dannebrogsmærkat bagpå - Jeg er og bliver dansker. Jeg er 100 procent dansker, siger han og trækker på skuldrene af, at mange jævnaldernde anser ham for at være landsforræder.
Foto: Scanpix/Nordfoto

Artiklen er hentet i arkivet

SS: Dansker mistænkt for 15 drab nu fundet i Hamburg - han fortryder intet
Ritzaus Bureau

En eftersøgt dansk SS'er, der mistænkes for deltagelse i mindst 15 drab i Danmark under besættelsen, er efter 58 års liv i anonymitet blevet lokaliseret i Hamburg.

Walther Rasmussen flygtede i 1945 fra en sandsynlig dødsstraf og blev tysk statsborger. Dermed var han beskyttet mod udlevering til Danmark. I sin første offentlige udtalelse erkender han at have været tilknyttet den morderiske Gestapo-afdeling IV, 2a i København i 1944 og 1945.

Chefen, SS'eren Erich Bunke, samarbejdede med mindst tre dansk-tyske terrorgrupper og kan dermed sættes i forbindelse med 50-70 drab, herunder besættelsens største planlagte nedskydning i Danmark. En handling, Walther Rasmussen ifølge tysk og dansk dokumentation deltog i.

Derudover står Rasmussen opført som deltager i to aktioner i 1945, hvor otte mennesker blev dræbt og tre såret. Dertil kommer, at han ifølge nogle kilder allerede i december 1943 var med i en fatal razzia mod en af modstandsbevægelsens topfolk.

Nægter alt

Den nu 84-årige pensionist afviser alle drabsbeskyldninger og henviser til, at statsadvokaten i Hamburg for længst har droppet sigtelserne.

- I Danmark har jeg aldrig været med, hvor nogen blev knaldet ned. Jeg har intet at fortryde.

- Jeg har ikke affyret så meget som et eneste skud på dansk jord, siger den åndsfriske tidligere frikorpssoldat.

Foreholdt Ritzaus dokumentation er Walther Rasmussen dog mindre kategorisk.

- Måske er der en hel masse, der har skudt skylden over på mig, siger han på flydende dansk.

I dag bor Walther Rasmussen i et parcelhus midt i en pæn Hamburg-forstad. I den sirlige have blomstrer røde rododendron, og i nærheden ligger gule rapsmarker og bølgende bøgeskove. Krigen er langt væk.

Meldte sig til østfronten

Han meldte sig i 1941 som frivillig til østfronten, men blev såret flere gange og siden sendt til tjeneste i Gestapo i København.

Han husker ikke hvornår. Ifølge ham selv var han imidlertid så ked af dette job, at han to gange forsøgte at blive sendt tilbage til de ekstremt farlige kampe på østfronten.

- Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg landede dér (hos Bunke). At jeg har været med til dét med Bunke... det skammer jeg mig over. Det er det største svineri, tyskerne har gjort mod os. Jeg har meldt mig som frivillig til at bekæmpe bolsjevismen, det indrømmer jeg, men jeg har aldrig haft noget med det andet skidt at gøre, siger Walther Rasmussen.

Kontor for nakkeskud

Afdeling IV's opgave lød på at optrævle og bekæmpe den danske modstandsbevægelse. I praksis var Walther Rasmussen havnet i det tyske ekspeditionskontor for terror, tortur og nakkeskud, men han hævder, at det ikke dengang stod klart for ham.

De retsdokumenter, som Ritzau har kunnet få fat i, fortæller en anden historie. Dokumenterne er tyske. Officielt hindrer det danske Justitsministerium fortsat offentlig indsigt i, hvorfor det efter krigen mislykkedes at retsforfølge Rasmussen, Bunke og 28 andre, så de enten kunne dømmes eller frifindes.

Men det ligger fast, at Justitsministeriet aldrig har fulgt normal procedure og benyttet Interpol eller EU's Schengensamarbejde til eftersøgningen, hvilket har undret danske modstandsfolk i betragtning af forbrydelsernes karakter.

De tyske dokumenter er baseret på danske domme og senere vidneudsagn fra danske og tyske SS'ere: Den 9. august 1944 fører Bunke og hans folk, heriblandt Walther Rasmussen, i en lastbil 11 tilfangetagne modstandsfolk i alderen 21-33 år til et øde sted på landevejen mellem Roskilde og Osted. Modstandsfolkene beordres ud og skydes ned bagfra, hvorefter ligene kastes på ladet og køres tilbage til Gestapohovedkvarteret i Shellhuset i København. Natten mellem 23. og 24. februar 1945 kører Bunkes folk med to lastbiler rundt i København og forsøger at tage modstandsfolk på sengen. Ifølge Bunkes ordre er proceduren, at den mistænkte får at vide, han er anholdt. Henne ved lastbilen gasser chaufføren motoren op, hvorefter den anholdte får et nakkeskud. Hensigten med motorlarmen er at overdøve skuddet, så den sovende by ikke vækkes. Derefter ekspederes liget op på ladet. I løbet af natten dræbes i alt syv mennesker, mens tre såres. I dokumenterne placeres Rasmussen i en gruppe, der begik tre af drabene.
- Jeg har med sikkerhed været med et eller andet sted, hvor der er en, der er blevet skudt. Det var som chauffør. Men jeg har saftsusemig aldrig været henne og se det, siger han. Den 12. april 1945 ved alle, at krigen er ved at være slut. Men Bunkes folk laver en større razzia i Slagelse og fanger den 22-årige modstandsmand Finn Rasmussen. Han bliver tortureret under et såkaldt "skærpet forhør", indtil han omsider går med til at vise vej til et våbendepot. Her forsøger Finn Rasmussen ifølge SS'erne at løbe væk, hvorefter han bliver ramt i nakken af et skud. Bunke beordrer, at den hårdt sårede skal køres på hospitalet, men turen går i stedet til en lille skov nær Slagelse, hvor Finn Rasmussens liv ender med noget, der af vesttyske statsanklagere efter krigen beskrives som "medlidenhedsdrab".

Ikke-strafbart er det i hvert fald ifølge vesttysk justits anno 1967. Én vigtig oplysning ignoreres imidlertid. Finn Rasmussens kranie er ifølge obduktionen kun beskadiget af skud forfra. Denne oplysning strider mod SS'ernes efterkrigs-forklaring, som, hvis den skulle være sand, betyder, at danskeren har forsøgt at tage flugten ved at løbe baglæns væk.

Tiltale opgivet

Walther Rasmussen blev maskinudlært fra B&W i København og efter flugten startede han i Tyskland et firma med 11-12 ansatte, der producerede lastbilkoblinger. I begyndelsen af 1960'erne blev han afhørt et par gange af den tyske statsadvokatur, hvorefter enhver drabstiltale blev opgivet.

Dermed kunne han lægge fortiden bag sig. Næsten. Han er stadig medlem af Kameradenwerk Korps Steiner. Foreningen beskrives af tyske eksperter som forbenede gammelnazister, der hverken har et fortrydeligt eller fordømmende syn på Adolf Hitler.

Hans chef Bunke undslap til Tyskland i 1945. Ifølge Ritzaus dokumentation var han en af de mest belastede tyske officerer overhovedet, men en tiltale for 25 drab blev opgivet af den tyske anklagemyndighed i 1967. Det skete bl.a. med henvisning til, at den tidligere tolder var for dårligt uddannet til at vide, at det var forkert og folkeretsstridigt at skyde gidsler og arrestanter i nakken.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70