Log ind

Helbredt for kræft, syg af senfølger

  • Helbredt for kræft, syg af senfølger
    1 / 3
    Træthed, søvnforstyrrelser, hedeture, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, muskel- og ledsmerter, arvævssmerter, mindre bevægelig arm og lymfødem er de senfølger, som Vibeke Lundblad Knudsen lever med efter endt kræftbehandling.
  • Helbredt for kræft, syg af senfølger
    2 / 3
    - Det er en befrielse at blive strukket ud. Min arm er meget bedre efter behandling, fortæller Vibeke Lundblad Knudsen.
  • Helbredt for kræft, syg af senfølger
    3 / 3
    Den 8. juli 2014 får Vibeke Lundblad Knudsen sin sidste strålebehandling og kommunen bad hende starte på arbejde en måned efter. - Jeg ville ønske at kræftpatienter var fredet lidt længere, så man havde tid til at få bygget kroppen op igen. For det har man brug for, fortæller hun.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vibeke Lundblad Knudsen blev helbredt for brystkræft for to år siden. I dag er hendes liv plaget af smerter, træthed og lymfødem

Annonce

Når Vibeke Lundblad Knudsen kommer hjem fra sit arbejde som pædagog, lægger hun sig på den brune lædersofa. Hun blev opereret for brystkræft for to år siden, og fik kemoterapi og strålebehandling. I dag er hun 53 år og erklæret helbredt for kræft. Men kort tid efter begyndte hun at få ondt i hele kroppen, og trætheden var overvældende.

- At have kræft fyldte meget i mit liv i en kort periode. Nu er jeg plaget af senfølger, og de vil jo være der resten af mit liv. Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, når jeg bare troede, at jeg skulle være rask, fortæller hun.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får hver tredje dansker kræft og halvdelen overlever. Ud af denne gruppe oplever 40 til 60 procent senfølger; gener opstået efter behandlingen. En af dem er Vibeke.

En uvirkelig verden

Der var langt fra den ene ende af sygehuset til den anden den oktoberdag i 2013, hvor Vibeke havde været til mammografi. Allerede da lægen havde taget den første biopsi, var meldingen klar:

- Det ser ikke ret godt ud.

Fire kræftknuder senere sad Vibeke til en samtale, hvor hun fik at vide, at hun skulle starte med kemoterapi. Derefter skulle hun havde brystet fjernet.

Tre dage senere fik hun sin første kemobehandling.

- Det var en uvirkelig verden, og jeg havde slet ikke tid til at forberede mig. Den første gang kunne jeg næsten ikke trække vejret, fortæller hun.

Den 8. juli 2014 fik hun sin sidste strålebehandling. Helbredt og med et bryst mindre skulle hun nu til at leve sit liv igen. Det var bare lettere sagt end gjort.

Svært at finde vej til hjælp

Flere og flere mennesker overlever kræft, og derfor står forskningen nu over for en ny udfordring med senfølger.

- Det handler tit om, at patienterne skal finde ud af, hvordan man kan leve sit liv på en god måde på trods af senfølgerne, forklarer Susanne Dalton, ekspert i senfølger hos Kræftens Bekæmpelse.

Men det at være overlevende kræftpatient kan generelt være svært at håndtere.

- De overlevende beskriver ofte, at de ikke ved, hvem der skal tage sig af deres problematikker, og at de ikke bliver informeret om, hvad de selv kan gøre. Det kan være svært at finde vej til den rigtige hjælp, siger Susanne Dalton.

Fysioterapi gør en forskel

- Hvordan går det i dag, Vibeke, spørger fysioterapeut Pia Christiansen. Vibeke strækker armene ud til siden.

- Det går rimelig godt med væsken i armen, fortæller Vibeke, inden hun lægger sig klar til behandling på briksen. Vibeke lider af senfølgen lymfødem - en hævet arm.

En gang om ugen bliver hun behandlet hos Pia Christiansen fra AS Fysioterapi i Odense. Det var her, at Vibeke fandt ud af, at der var noget, der hed senfølger. Det havde de nemlig ikke fortalt hende på sygehuset.

Heller ikke at hun kunne finde behandling for sine smerter.

- Jeg kunne slet ikke bruge min arm på samme måde for halvandet år siden. Behandlingen gør virkelig en kæmpe forskel for mig, fortæller Vibeke Lundblad Knudsen.

Ny kræftplan på vej

I øjeblikket er kræftplan nummer fire i gang med at blive udformet. Her handler det blandt andet om at kigge på nye opfølgningsforløb.

- Vi skal finde en model, hvor man systematisk kan følge op på problematikkerne, som patienterne oplever. Der skal være lige så meget fokus på senfølger, som på hvorvidt sygdommen er kommet tilbage, fortæller Susanne Dalton.

Løsningen kunne muligvis være deciderede senfølgerklinikker, hvor man samler ekspertisen.

- Nogle gange kan det være rigtig godt at tænke på tværs. Der står et stort stykke arbejde foran os, da alle patienter skal behovsudredes, fortæller Susanne Dalton.

Mere fokus på senfølger

"Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os."

Sådan filosoferede spanske Fernando Savater engang.

Vibeke Lundblad Knudsen er hårdt ramt af senfølger, som nu er en del af det liv, som hun skal lære at leve. Hun har valgt at lukke øjnene for nullermænd og har erkendt, at hun ikke er den samme person, som hun var, før hun fik kræft.

- Jeg må finde en måde at leve med de her senfølger, selvom det er svært. Jeg håber bare, at der kommer noget mere fokus på det, så vi kan få den rigtige hjælp. For jeg vil ikke ligge på den sofa resten af mit liv.

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere