Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Adoptivbarn, homoseksuel og kristen: Stort interview med Søren Pape

Adoptivbarn,
homoseksuel og
kristen: Stort
interview med Søren Pape

Annonce:

Adventure Holidays Mallorca 2017 – rundrejse med dansk rejseleder

Adventure Holidays Mallorca 2017 – rundrejse med dansk rejseleder

Søren Pape, ny konservativ formand, fortæller i et stort interview om at være adoptivbarn, bøsse og kristen.
Foto: Rumle Skafte

Artiklen er hentet i arkivet

De Konservatives Søren Pape om at være
adoptivbarn, homoseksuel, kristen - og konservativ.

Da Søren Pape præsenterede sig selv som ny, konservativ leder, var det uden slips og som en helt almindelig mand fra Viborg, der tilmed havde haft et rigtigt arbejde.

Da Fyens Stiftstidende i denne uge møder ham hjemme i lejligheden i Bjerringbro, i de relativt nybyggede Møllehuse i Anlægget, hvor der engang var et friluftsbad, er han stadig uden slips. Nu også uden sko.
De står parkeret i entréen.

Søren Pape har budt indenfor til en snak om sig selv. Om barndommen som adopteret barn på landet, om livet som kristen og om, hvorfor han hverken har kone eller børn. Noget, som hidtil har været en privatsag i Viborg og omegn, men som nu, da Pape er trådt ind på den landspolitiske scene, er ved at blive det offentlige emne, som det principielt set ikke er for Pape. Men som han alligevel indvilliger i, at det er.

- Jeg er homoseksuel. Men det er jo bare én del af mig, siger han, da vi har sat os om det hvide spisebord i alrummet, hvor de lodrette, hvide lameller skærmer for solen, der så gerne vil kigge med.

Det nye skud på stammen

Det er knap en uge siden, han relativt uimponeret stillede sig frem som ny konservativ leder. Som endnu et skud på en partistamme, som gennem de seneste årtier har skudt lidt vel mange nye ledere ud, for så siden at se dem blive kappet af, når det viste sig, at de ikke duede.

Seneste skud var Lars Barfoed. Nyeste skud er 42-årige Søren Pape.

- Du kender din partihistorie. Hvordan turde du overhovedet sige ja?

- Jeg tænkte selvfølgelig på, om jeg skulle gøre det, for jeg ved godt, at jeg sætter alt på et bræt. Men jeg gør det, fordi jeg tror på, at der kan komme noget godt ud af det - selv om det trygge selvfølgelig ville have været at blive i Viborg, hvor jeg havde et fantastisk kommunalvalg sidste år og måske kunne få et næste gang, der var lige så godt.

- Jeg har heller ikke tænkt 10 scenarier igennem med ”hvad nu hvis”? Det gjorde jeg heller ikke, da jeg blev borgmester. Hvis man fokuserer på alt det negative, der kan ske. Så sker det!
- Så enkelt er det vel egentlig, siger Søren Pape og rejser sig og henter kaffen. På bordet har han en lille æske med ni lækre chokolader. Endnu lader vi dem stå.

- Du bruger ikke mælk, vel, spørger han og åbner ind til et køleskab, der er gabende tomt.

- Jeg har jo ikke nogen børn, så der er ikke noget mælk, og jeg glemmer det altid, når jeg har gæster til kaffe, siger han.

Det gør så ikke noget, og vi vender tilbage til den der selvtillid.

- Jeg ved da godt, at det bliver hårdt, men jeg tror på, at projektet kan lykkes, for jeg er grundlæggende et optimistisk menneske. Og så hviler jeg i mig selv. Det er jo nok, fordi jeg har været så heldig at vokse op
i et så trygt miljø, som jeg har.

Det foregik ude i Vejerslev, 12 kilometer sydøst for Bjerringbro. Her boede Svend og Ruth Poulsen på en gård, som med Søren Papes ord - Pape-navnet stammer fra mor Ruth - har en størrelse, man ikke kan leve af i dag. Det kunne man dengang - suppleret med den løn, Ruth Poulsen fik henne på plejehjemmet, hvor hun arbejdede.

Svend og Ruths dreng

Svend og Ruth Poulsen kunne ikke få børn, men efter flere års kamp lykkedes det dem at adoptere, og i foråret 1972 kunne de så hente deres lille dreng.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg fik at vide, at jeg var adopteret, men jeg har altid vidst det. Mine forældre gjorde det eneste rigtige og satte ord på det allerede, da jeg var helt lille. Da jeg begyndte at spørge til det med at ligge inde i maven, sagde min mor, at jeg ikke havde ligget i hendes mave, jeg havde ligget i en anden kvindes mave. Men så skulle hun og far passe på mig, og derfor var jeg blevet deres dreng.

- Så det med at være adoptivbarn var ikke noget ”issue” hjemme hos os. Mine forældre var jo mine forældre - at der så også var et biologisk forældrepar, opfattede jeg bare som teknik.

Senere har Søren Pape fundet ud af, at han ikke er enebarn rent biologisk - men der, hvor han voksede op, hos sine forældre, var han. Og han blev, med sine egne ord, overøst med kærlighed.

I dag øser han tilbage og tager forældrene med på alle de rejser, han kan. Senest til Florida. Langt fra det liv på landet, hvor han voksede op. Hvor han som dreng hjalp til på gården, havde job på tanken, gik til fodbold og også i lørdagsklub, som var i kirkens regi.

Troen på Gud var en vigtig del af livet derude i Vejerslev og en del, som Søren Pape har taget med sig. Det har udløst to perioder som formand for menighedsrådet, men det er ikke det vigtige. Det vigtige er trygheden.

- Jeg er nok mest lutheraner, siger Søren Pape om sit gudsforhold. Hvor grundtvigianeren siger ”menneske først, så kristen” og hvor den missionske tænker mere på det hinsides end på det nutidige liv, har lutheraneren et meget direkte forhold til Gud. Hvor Gud er Gud, og mennesket er menneske.

- Jeg kommer jo fra et område, hvor kirken er stærkt funderet, og jeg er opvokset i den her stærke, kirkelige tradition. Mine forældre har altid gået meget i kirke. Det har jeg også, selv om det er blevet mindre, efter jeg er blevet borgmester.

Funderet i den kristne tro

- Jeg kan godt lide at komme i kirken, og man skal passe på med at undervurdere kirkens betydning for os danskere. Jeg tror, at mange er meget mere funderet i den kristne tro, end de selv går og tænker over i det daglige, fordi hele samfundet i bund og grund er indrettet ud fra en kristen grundholdning. Så udtrykker vi os forskelligt, men for eksempel det med at opføre sig ordentligt og tage hensyn til hinanden handler jo om næstekærlighed. Vi bruger bare ikke de ord længere. Men det ligger dybt i os.

- For mig giver troen styrke. Jeg kan bede om styrke til at kunne noget - men jeg kan ikke bede om at få løst mine problemer. Det skal jeg selv gøre, det kan troen ikke.

- Men du finder svar?

- Ja og tryghed. Lad mig sige det sådan: Jeg er troende. Jeg forstår det ikke, men jeg finder tryghed i det. Og jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan forklare min tro. Så ville det jo netop ikke være en tro.

Nu er det tid til mere kaffe i kopperne og også tid til lidt luft.

Søren Pape åbner døren ud til altanen, der har form som en vifte - heraf navnet Møllehusene. Set ovenfra ligner det en mølle, der drejer rundt. Det er et hus og en lejlighed, hvor D står for design og K for kunst. Arne Jacobsens Ægget er på plads - under det store maleri af færøske Kari Svensson. På grund af altanens vifteform har stuen/alrummet også en lidt anderledes form. Der er ikke så meget vægplads, men den, der er, er spækket med kunst.

Ud over det store værk af Svensson hænger der to kæmpemalerier af Jacob Brostrup i hans karakteristiske blanding af foto og maleri. I disse to er udgangspunktet London og Milano - tilsat den særlige brostrupske teknik, hvor foto bliver til maleri i flere dimensioner.

- Men troen må jo aldrig blive til politik, det er det, der adskiller os fra andre stater, siger Søren Pape, da han har sat sig igen.

Han har netop meddelt, at han træder ud af Viborg Byråd 3. september, og kampen om at blive hans efterfølger er i gang. Venstres Jens Rohde har meldt sig. De Konservative vil gerne beholde posten, selvfølgelig er partiformanden interesseret og arbejder på de indre linjer - at starte formandskarrieren med at miste en borgmesterpost vil ikke være en fjer i hatten - men det er tydeligt, at Pape har vendt fokus fra Viborg og mod København.

Velkommen på forsiden

Han skal også til at vænne sig til, at alt, hvad han siger, kommer op på den store skærm. Dagen efter interviewet kunne han læse på forsiden af Politiken, at Viborg Byråd har fået en kraftig påtale for ulovligt at have ladet byens energiselskab sponsorere byens fodboldhold. Historien har været bragt lokalt - nu er den lokale mand blevet landspolitiker, og derefter bliver historierne om ham også landspolitiske.

Fra 4. september er hans opgave veldefineret: Der skal skaffes større opbakning til De Konservative. Men ikke nødvendigvis ministerposter, understreger den nye formand.

- Om vi skal i regering eller ej, handler godt nok om, hvorvidt jeg i et regeringsgrundlag kan finde punkter, der er konservativ politik. Det skal jeg kunne, før vi går ind i en regering. Det skal give mening, og jeg behøver ikke sidde på bagsædet af en ministerbil, siger Søren Pape.
Men det er kun den ene betingelse. Den anden er størrelse:

- Hele forudsætningen for at gå i regering er, at vi får et styrket mandat.

- Det er altså ikke otte eller ni konservative mandater?

- Nej, det ville være helt vanvittigt. - Vi skal være et større parti, hvis vi skal i regering igen, siger Søren Pape og lukker dermed regeringsdrømmene ned for nuværende.

Smertefuldt forhold til DF

Han har også allerede lukket en anden flanke af, nemlig den til DF, som ellers altid har været åben for konservative. Åben som i smertelig - de to partier havde det mere end anstrengt under VKO-flertallet i 00’erne, og under både Lene Espersen og Lars Barfoed er det ikke blevet meget bedre.

K har generelt ment, at DF er platte og primitive, mens DF på deres side har anset Konservative for bedre-vidende uden at have så meget at have det i.

På sit tiltrædelses-pressemøde gjorde Søren Pape det klart, at han ikke ville udelukke et samarbejde med DF, ej heller i regering. Det er så ikke lige for, da DF står over denne gang, og Pape nu har understreget, at der skal meget til, før K er med - men mindre kan også gøre det i politik, hvor signaler er vigtige.

- Du fjerner jo mange års fjendskab med de udtalelser?

- Når jeg ikke vil have, at andre skal ”rate” mit parti og fortælle os, hvad vi er for nogen, skal jeg heller ikke gå rundt og rate andre partier. Vi er nødt til at være så professionelle i politik, at vi forholder os til sagen. Ikke til, hvem vi kan lide og ikke lide.

- Og når DF i målingerne står til at få hver femte stemme i det her land, ville jeg godt nok have et problem, hvis jeg ikke respekterede det. Jeg accepterer, at det er et parti, mange danskere vil stemme på - selv om jeg da hellere ville have, de stemte på os.

Det er det, der er opgaven, og Søren Pape har allerede udpeget tre områder, der skal i front: folkeskolereformen, topskatten og kriminaliteten, især indbrud i private hjem.

”Tvangscaféerne” skal ændres

I forhold til folkeskolereformen har han opfundet et nyt ord om det, som De Konservative så absolut ikke kan lide: Lektiecaféerne, som indtil nu er frivillige, men som bliver tvungne efter et valg.

Det er et bredt politisk flertal for - men den nye konservative leder har sat det som en af sine hovedprioriteter at få ændret det, han kalder ”tvangscaféerne”.

De tre emner er grundstammen for De Konservative frem mod et valg og vil blive gentaget igen og igen. Det var ikke bare en smagsprøve på, hvad den nye formand stod for - det er hans hovedret, der blev serveret den dag på pressemødet.

- Grunden til, at folk ikke har forstået, hvad konservatismen står for, er, at vi ikke er gode nok til at fortælle det. Vi vil jo det hele og har meninger om alt - men vi skal være bedre til at fortælle, hvad der er vigtigst. Derfor har jeg valgt de tre emner ud - så om ikke andet, ved danskerne, når vi skal til valg, at de tre emner ... Dét er De Konservative.

Søren Pape meldte sig ind i KU, da han var 15. I 1987, Poul Schlüter var statsminister og De Konservative var det hotte sted at være for unge borgerlige.

Venstre var kun lige ved at komme i omdrejninger og havde stadig en del landlig lugt over sig og var den lille, mens KU var den store, borgerlige ungdoms-organisation.

Det tiltrak drengen fra den lille gård, men ikke som et politologisk studie mellem national-konservatisme og social-konservatisme. Mere som en politisk platform, hvorfra der kunne regeres.

- For mig er det at være konservativ at være både national, social og liberal. Det er jo lige præcis det, der gør, at vi er konservative. Så er der nogle, der gerne vil holde taler og skrive lange artikler om, hvorfor man er det ene eller det andet. Det har jeg fuld respekt for, det interesserer mig bare uendelig lidt.

Nu er det tid til at tage en af de chokolader, der står der og så skamløst byder sig til. Søren Pape er en mand med hang til god mad, og hele sommeren har han haft vennerne på besøg oppe i sommerhuset i Trend i Himmerland.

I årets løb er det ofte ham, der besøger vennerne - det er lettere at flytte en mand end en hel familie, så om sommeren tager han revanche, inviterer alle vennerne og folder sig ud i det udekøkken, han har i sommerhuset.

Her gælder det grillen, men egentlig har han mest hang til det gammeldags, danske køkken.

Til flæskesteg og frikadeller

- Jeg er til flæskesteg og frikadeller og biksemad - jeg synes, det er dejligt, siger han med et smil.

Han har tabt sig 27 kilo i løbet af de seneste år, men mener stadig, at han har et par kilo for meget på kroppen. Borgmesterlivet sætter sine spor.

- I det her job får man jo det sorte bælte i buffet!

Det er måske mindre på Christiansborg, så mange snore med tilhørende pølser i svøb skal der trods alt ikke klippes af en leder af et poli-
tisk parti. Til gengæld bliver der måske mindre tid til de andre store passioner i Søren Papes liv, rejserne til USA og de mange musicals, han elsker at se rundt om i verden. Han besøger hverken London eller New York uden at se en musical og det, at Viborg har fået en musical-
talentskole, der samarbejder med en danseskole i London, er noget af det, der gør borgmesteren stolt.

- Jeg er vild med musicals - og også med melodigrandprix. Jeg er helt ekset med grandprix - så jo, jeg lever op til alle fordommene!

Det sidste er sagt med et stort smil, selv om Søren Pape nu skal fortælle det, han hidtil har holdt i venners lag. Ikke fordi det skulle skjules, men fordi det i hans øjne ikke ragede andre, at han som helt ung fandt ud af, at han ikke bare politisk, men også seksuelt var anderledes end de andre hjemme på landet.

- Jeg havde egentlig besluttet, at det, at jeg er homoseksuel, skulle holdes under privatlivets fred, men jeg får så mange spørgsmål, så nu
siger jeg det, som det er.

- Jeg ved ikke, hvornår jeg blev klar over det - jeg synes bare, jeg var klar over det. Jeg brugte tid på at erkende det, men jeg vidste det godt. Det er jo heller ikke et valg.

Et liv efter samfundets normer

- Alligevel prøver vi vel alle at leve efter samfundets normer - jeg havde da selv et par pigekærester - men i dag kan jeg da godt ønske, at vi er kommet så langt, at en ung, usikker mand i Bjerringbro bare turde tage springet og ikke skulle gå og frygte for, hvad omgivelserne siger. For selv om vi er kommet langt, og det er vi, tror jeg stadig, det er lettere i København end her.

Flere medier har spurgt Søren Pape til hans seksualitet, og en enkelt, Berlingske, skrev direkte i et portræt søndag, at der cirkulerede ”rygter” på egnen. Det opdagede en af Papes partifæller, da han talte med journalisten og så det stå på blokken. Her stod også en kvindelig håndboldspiller, som borgmesteren var blevet koblet med i folkemunde. Det havde ingen gang på jord.

Det, der virkelig irriterer Søren Pape, er, hvis nogen blander hans seksualitet sammen med hans tro. Som han siger, kan det få ham til ”at slå hovedet ned i bordet”.

- Der er folk, der kan finde det ene skriftsted og det andet skriftsted. Til dem siger jeg bare: Hvis man tror på en skabende gud - og det gør jeg - så må han jo have skabt os alle. Ikke bare et udvalg.

Rygterne om, at han skulle have indgået registreret partnerskab med en mand, er lige så flyvske som det med den kvindelige håndboldspiller. Pape bor alene og har det fint med det. Det svære har været at forklare hans gamle forældre det.

- Jeg tror ikke helt, de forstår det, men de har altid støttet mig. Det vigtigste for dem er, at jeg er lykkelig. Og så har jeg måttet fortælle dem, at hvis jeg skal have en partner, skal det være en anden mand.

- Jeg bliver jo ikke lykkelig af, som nogle homoseksuelle, at tvinge mig ind i et ægteskab med en kvinde og ad den vej få børn for at leve op til samfundets normer.

- På den anden side vil jeg ikke være kendt som ham ”homo-borgmesteren”, og derfor har jeg holdt det for mig selv hidtil. Du skal heller ikke regne med, at det er et område, hvor jeg bliver aktivistisk i Folke-tinget.

- Min tid skal bruges på at være leder af De Konservative og gøre partiet større. Så er jeg homoseksuel, det er en del af mig. Ligesom min tro er en del af mig.

- Det bærer jeg med mig, og det er det, siger Søren Pape.

Mere om emnet

Se alle

Medie: Skønsmand kritiserer Papes stadionsponsorat

Pape skruer op for skattelettelser i milliardklassen

Fynske Konservative klar med nyt hold

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70