Log ind

Tjek frugttræerne for sygdom

  • Tjek frugttræerne for sygdom
    1 / 4
    Sunde og raske Ingrid Marie-æbler ved siden af to syge æbler. Æblerne er angrebet af gul monilia og skal fjernes hurtigst muligt.
  • Tjek frugttræerne for sygdom
    2 / 4
    Æbletræets blade er angrebet af minermøl - det har ingen betydning. Værre er det, at det nye årsskud har kræft. Det skal straks fjernes.
  • Tjek frugttræerne for sygdom
    3 / 4
    Revner i bark er oftest frostsprængninger og har ikke stor betydning for træet overlevelse, men det er formidabelt gode gemmesteder for larver, der forpupper sig, så prøv at rense dem så godt som muligt uden at beskadige såret.
  • Tjek frugttræerne for sygdom
    4 / 4
    Gitterrust gør stor skade på pæretræet, men ikke på den enebærbusk, der lader den overvintre.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Sygdomme kan forebygges, men er skaden sket, gælder det hurtig indgriben

Det bugner af æbler og pærer i år. Vilkårene for en god frugthøst har været optimal, så frugten er sund og velsmagende.

Der er dog altid noget, der driller: Æblerne rådner på træet. Pærebladene får gule, ophøjede pletter, så blade og frugter falder af, eller der kommer mærkelige knuder på træets grene, som kunne være kræft, og hvad stiller man så op?

Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrug og Økologi har en særlig afdeling, der forsker i både gammel og ny frugt. "Pometet" kaldes afdelingen, hvor Steen Holbech Jensen holder til. Han ved stort set alt, hvad man skal vide om sygdomme i kernefrugt, og derfor har BoGodt bedt ham fortælle lidt om de almindeligste sygdomme, og hvad man som haveejer kan gøre for at forebygge uden at sprøjte. I nogle tilfælde handler det om at anskaffe sig et bedre træ, men i det fleste tilfælde kan man godt gøre noget selv.

Æblekræft

Æblekræft ses som brune indfaldne sår, der revner eller laver en art knuder. Den store trøst er, at det ikke har nogen betydning, hvis træet er over syv år gammelt, fortæller Steen Holbech.

Derfor behøver man altså ikke at gå i panik. Alle de røde, amerikanske og canadiske sorter "Cortland", "Spartan", "McIntoch" og "Lobo" samt "Cox's Orange" er særlig modtagelig. Yngre træer, der er angrebet, kan være et større problem. Kræften kan være særdeles ødelæggende i årsskud, der i løbet af forbavsende kort tid kan dræbes. Svampen begynder sit angreb fra toppen og vokser ned, undertiden helt til basis af træerne i løbet af en sæson.

Tynde grene med kræftsår skæres af, og på større grene renskæres sårene med kniv og stemmejern. Affaldet samles sammen og afbrændes. Det er vigtigt at undgå døde, korte endestykker og døde kviste

Steen Holbech fortæller, at det også er vigtigt, at der er effektivt dræn omkring træerne, og så skal man undgå overgødskning med kvælstof. Man skal heller ikke beskære træer i fugtigt vejr.

Skurv

Skurv ses på bladene som olivenbrune pletter og på frugterne som sortbrune pletter, der ofte flyder sammen. Svampen overvintrer i små blister i kvistenes bark og navnlig i de gamle, visne blade med skurvpletter. "Golden Delicious", "Stark Earliest", "Gråsten" og "Belle de Boskoop" er særlig modtagelige.

Sygdommen spredes især, når bladene er våde. Hurtigst sker det ved en temperatur mellem 16 og 24 grader. Her kan svampesygdommen udvikle sig på ni timer.

Forebyggelse

Efter løvfald fjernes bladene fra jorden under træerne. Herefter findeles de med slåmaskine eller brændes. Findeling af bladene begrænser skurvens kønnede formeringsfase og nedsætter smittetrykket om foråret. Regnorme har nemmere ved at omsætte det findelte i deres gange. Kan man få fat i Urea (en flydende gødning) kan man sprøjtes Urea på bladdelene. Det hæmmer dannelsen af sæksporehuse. Findeling og sprøjtning med Urea fremmer omsætningen af dødt plantemateriale i jorden.

Sommerinfektioner af skurv kan overvintre i sent voksende årsskud og medføre tidlige infektioner. Især sorter, som har svært ved at smide bladene om efteråret, er i farezonen.

Grå Monilia

Grå monilia ses især hos "Cox's Orange" og "James Grieve". Blomstrende skud visner, oftest dræbes grenen, hvorpå de angrebne skud sidder. Infektionen finder sted gennem griflerne. Angrebne skud og grene fjernes.

Især "Ingrid Marie" kan tage stor skade af sygdommen. Især under lagring forårsager svampen blanke, sorte æbler. Ved at bekæmpe æbleviklerlarver og andre skadedyr, som beskadiger frugterne, kan gul monilia holdes i ave.

Æbleviklere

Orm i æbler skyldes larver af æblevikleren, der lægger æg på blade og frugter. Når angrebet opdages, har larven for længst forladt æblet. Det bedste, man kan gøre, er at fjerne og tilintetgøre nedfaldsæbler, som er angrebet, eller endnu bedre at plukke de æbler, man kan se har huller.

Frugttræsspindemider

Frugttræsspindemider fremkalder gule eller gråbrune, matte blade. Røde vinteræg kan ses på barken omkring frugtsporer eller grenvinkler. Ved midernes sugning mister bladene klorofyl. De bliver først gulplettede, senere bronzefarvede og kan, når angrebet er meget alvorligt, falde af. Der findes flere specialmidler til midebekæmpelsen, og ønsker man at foretage en kemisk bekæmpelse, gælder det om at være tidligt på færde og helst lige efter blomstringen, mens de unge larver af første generation endnu ikke har lagt æg til anden generation. Størst mulig tilbageholdenhed med brug af insektgifte kan dog være en hjælp, fordi det øger de naturlige fjenders mulighed for at gøre kål på miderne.

Æblemeldug

Æblemeldug er en tæt, hvid, melet belægning, især i spidsen af skud. Bladene krummer opad, og på undersiden får de et violet skær, fordi de udsættes for sol. På ældre blade kan der også komme lyse, bleggrønne pletter uden synlig svamp og uden krumning. Svampen overvintrer i knopperne og på de angrebne årsskud. Fjern alle angrebne skudspidser, især under blomstringen.

Modtagelige sorter: "Gråsten", "Cortland" og "Jonathan".

Gitterrust

Gitterrust er en svamp der driller hyppigere og hyppigere. Svampen værtsskifter mellem pære og Sevenbom (Juniperus sabina), og enkelte andre, beslægtede enebær-arter. Svampen formår ikke at overvintre på pæretræet, men hvis sporer i efterårstiden overføres til Sevenbom, kan denne busk angribes. De smittede grene svulmer op, og svampens mycelium kan i årevis holde sig levende i disse opsvulmede partier. I forårstiden (marts-maj) bryder frugtlegemerne frem af de smittede Sevenbomgrene og er i fugtigt vejr meget iøjenfaldende som brungule, kølle- eller tungeformede, centimeterlange og geléagtige bævrende (bævrerust) klatter. I tørt vejr skrumper de ind og bliver ganske uanselige. Efter bævrerustens henfald efterlades der på angrebsstederne iøjnefaldende, tætstillede ar. Den skade, som svampen anretter på Sevenbommen, er ubetydelig. Derimod kan der anrettes megen fortræd på pæretræer, som vokser i nærheden af smittede Sevenbom. De angrebne træer kan være helt rødbrogede og derved skades stærkt i deres ernæringsvirksomhed. Bladene og en del af frugterne falder for tidligt af. De frugter, som bliver hængende, kan i større eller mindre antal være misdannede.

Bekæmpelse

Gitterrustens sporer kan ikke smitte pæretræet, og dens mycelium synes ikke at kunne overvintre i pæretræets skud. Derfor vil en udryddelse af Sevenbommen i frugthaven og dens nærmeste omgivelser nok være eneste mulighed for bekæmpelsen af gitterrusten. Hvis naboen ikke er villig til at fjerne eventuelt angrebne Sevenbombuske, så spørg, om han ikke vil skære de syge grene inden forårets komme og til stadighed holde buskene under observation for nye angreb.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere