Log ind

Spis en klokke

  • Spis en klokke
    1 / 2
    I Permakulturhaven på Djursland dyrker man mange klokkeblomster. En af dem er smalbladet klokke Campanula persicifolia. Den har grønne blade hele året og kan derfor indgå i salatskålens fristelser hele året. Foto: Floradania
  • Spis en klokke
    2 / 2
    Sankthansurt er elsket af bier og sommerfugle, når den senere på året er i blomst. De saftige blade kan spises, og bedst er de mindste blade. Foto: Grøn Kommunikation

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

To af havens stauder smager eventyrligt godt

Vi kender ordet grøntsager, men snart skal vi til at lære et nyt ord: prydsager.

Ordet dækker over spiselige planter, som vi normalt kun anvender som pryd.

Spiselige prydhaver er endnu ikke udbredt i Danmark, men det er kun et spørgsmål om tid, mener Tycho Holmcomb og Karoline Nolsø Aaen, der på Djursland driver Permakulturhaven.

Selv om det kan være nær en umulighed at æde sig gennem havens skvalderkål, så ved de fleste, at de smager ganske godt, så længe de er helt spæde. Hvad der måske er knap så kendt er, at du kan spise sankthansurt og Campanula - to planter, mange har i deres staudebed.

- De smager rigtig godt, og så er de prangende og smukke i maden, fortæller de to haveejere, plantesælgere og havekursusholdere i det seneste nummer af bladet Praktisk Økologi.

Mere end 500 arter

Klokke Campanula er en stor slægt med over 500 forskellige arter. Nogle af dem dyrkes i haverne på grund af deres smukke hvide, blå eller blåviolette farver, og selv om Karoline Aaen og Tyco Holmcomb ikke har sat tænderne i ret mange arter, så tror de på, at alle arter kan spises.

Generelt kan hele planten spises, men bladene og ikke mindst blomsten er den del, man skal gå efter.

Bredbladet klokke, Campanula latifolia, giver mange store og velsmagende blomster. De er milde og svagt sødlige.

Får man først smag for bredbladet klokke, så vil man have flere. Planten bliver omkring 1,20 meter høj og trives i delvis skygge og sol.

Formering sker ved at hakke rodklumpen over sent på efteråret.

Ensidig klokke, Campanula rapunculoids, er lige så smagfuld. Bladene er en anelse hårede, men fine i tilberedte retter, hvor det hårede forsvinder, fortæller de to entusiaster. Den spreder sig ved jordstængler og er bedst egnet i kantbede.

Blandt de afprøvede arter er også smalbladet klokke, Campanula persicifolia, der har blade uden hår og derfor egner sig fint i salatskålen sammen med blomsterne. Den adskiller sig fra de to andre ved at have grønne blade hele vinteren, og så kan man bare plukke i ny og næ gennem hele året. Ensidig klokke kaldes også have­pest, fordi den i nogle haver breder sig som skvalderkål.

Campanulaceae-familien giver i øvrigt også mange frø, og de kan sås. For at spire er det vigtigt, at jorden konstant er let fugtig, indtil de er kommet op.

Saftig sankthansurt

Sankthansurten, Hylotelephium telephium (ja, det er meget lettere at sige almindelig sankthansurt), er den mest dyrkede i haverne. Den kan spises, og selv om de mere vilde arter måske smager bedre, er den mere tæmmede art bestemt et bekendtskab værd.

Her er det de sprøde og saftige blade, man skal gå efter. De indeholder store mængder vand, og det giver den friske smag blandt den øvrige salat. De er milde i smagen.

Bedst smager de som små, og i løbet af sæsonen skal man nippe de blade, der er mindst og ofte sidder nederst. Blomsterne skal man lade bierne nyde, men de nyder dem også i fulde drag.

Endnu en god grund til at have dem i haven. Formeringen er let. Man sætter blot en blomsterstængel i jorden. Så slår den rødder, og en ny plante er født.

  • Tøttrup_Laila_(2015)_017

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes weekendredaktion. Her arbejder jeg primært med stofområderne design, bolig, mad, have og livsstil. Ind imellem laver jeg også rejsereportager. Tidligere har jeg været freelancer for flere ugeblade og magasiner - blandt andre Hjemmet, Familiejournalen, Ude & Hjemme, Samvirke og Børn & Unge. Jeg har også været ansat på DR/Radio Fyn. Privat bor jeg i Kragsbjergkvarteret i Odense med min mand, der er ingeniør på Lindø Steel og mine tre børn.

Mere om emnet

Se alle
The Chelsea Chop: Få flere stauder og længere blomstring - helt gratis

The Chelsea Chop: Få flere stauder og længere blomstring - helt gratis

En frodig blomsterhave

En frodig blomsterhave

Sommer under glas i marts

Sommer under glas i marts

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere